II. u-fortalt, part. adj. [-fωrˌtal'd] († -fortaalt. JBaden.DaL. †  -fortælt. Gram.Nucleus.998). (ænyd. ufortælt; til II. fortælle; jf. -sagt; nu sj.) som ikke fortælles, opregnes; uomtalt; unævnt. Moth.T44. Denne Omstændighed lod han blive ufortalt. VSO. *Om det saa lykkes trods alt | skal jeg lade ufortalt. Thuborg. KV.43.

I. u-fortalt, part. adj. [-fωrˌta^?ld] (JBaden.DaL.) ell. (m. tilknytning til II. fortælle, II. -fortalt) [-fωrˌtal'd] (Mohr.L.). (glda. ufortalet (Codex Esromensis.(1880-81).282), sv. oförtalt; til III. fortale 1; jf. -fortænkt) som ikke gøres til genstand for nedsættende omtale, bagtalelse; som ikke kritiseres, misbilliges. Moth. T44. en Lærer (kan) ufortalt tage tvende Louisd'ors for et Collegium privatissimum. FrSneed.I.14. *Dig (dvs.: en modstander i en polemik) | Jeg, umistænkt for ækel Smiger, | Og ufortalt i Kjøbenhavn | (Skjønt det til visse meget siger) | Kan takke, love, prise højt. Grundtv.PS.V.378. min søde lille Jomfru! her skal De sove i en god gammel Mands Seng, hvor De kan hvile ufortalt for Gud og Mennesker. Gylb.XI.244.   især (og nu vist kun;  ell. dial.) i forb. som ham ell. hans ærlighed osv. ufortalt, (sv. honom oförtalt olgn.; sml. fortale sp. 968²⁴ samt FalkT.Synt.222. Mikkels.Ordf.104) uden at sige noget ondt om ell. forklejne, med skyldig hensyntagen til ham ell. hans ærlighed. (ofte brugt som et formelt høflighedsudtryk, spec. i forb. som enhver (anden) (Rostgaard. Lex.U12b. MO. JLange.I.32), alle andre (Drachm.M.75) ufortalt (se ogs. ndf.), anv. naar man roser en bestemt person ell. ting). hand har været en god og dydig Mand, dog, som man pleyer sige, de fleeste andre ufortalt. Gram.(KSelskSkr.IV.289). *Hver anden Verden ufortalt, | Jeg ingen bedre kiender (dvs.: end denne). Bagges.IV.31. den Dame, jeg tænkte paa, var en anden, eders skjønne unge Viv ufortalt. Ing.KE.II.73. For mig er London Byernes By, Rom ufortalt. HCAnd. ML.419. HistTidsskr.10R.IV.43. Feilb. †  *min Ost skal bære | Sin Priis, hver ærlig Kones Ost | Dog ufortalt at være. Reenb. I.27.   (l. br.) foransat. (jeg glæder) mig til at se fremmede Lande og ny Ansigter – ufortalt de gamle – naturligvis. JohsPalM. TV.190. EKonstantin-Hansen.Samliv med dansk kunst.(1937).56.