II. u-fortalt, part. adj. [-fωrˌtal'd] († -fortaalt. JBaden.DaL. †  -fortælt. Gram.Nucleus.998). (ænyd. ufortælt; til II. fortælle; jf. -sagt; nu sj.) som ikke fortælles, opregnes; uomtalt; unævnt. Moth.T44. Denne Omstændighed lod han blive ufortalt. VSO. *Om det saa lykkes trods alt | skal jeg lade ufortalt. Thuborg. KV.43.

u-fortælt, part. adj. se II. -fortalt.