u-brødelig, adj. [uˈbrø^?ðəli] adv. -t ell. d. s. ell. † -en (Holb.DH.III.214. Slange. ChrIV.462. Biehl.DQ.II.206). (ænyd. d. s. og udbrødelig (Vider.I.278), glda. (adv.) ubrødlige (KbhDipl.IV.183), fsv. obröt(e)liker; enten svarende til oldn. úbreytiligr, uforanderlig (til breyta, opbryde, forandre, (kausativ) til brjóta, se III. bryde), ell. omdannet af ubrydelig ved indflydelse fra ænyd., glda. ubrødelig, uskyldig (ell. maaske egl. sa. ord som dette m. bet.-paavirkning fra ubrydelig og mnt. (adv.) unbrokelik(en), -brekelik(en)), der ligesom glda. wbrodelich, fsv. obrutliker, ubrydelig, uskyldig, er afl. af IV. Brud, I. Brøde, jf. glda. brotælik, bruthæligh, brødelic, skyldig, oldn. brotligr; kun , delvis lidt gldgs., jf. ubrydelig, uforbrødelig) 1) (jf. -brydelig 1) som ikke lader sig bryde (itu). Den Almægtige stiller Menneskets Hierte til det Tilkommende, ved hemmelige og ubrødelige Spring-Fiære (eng. orig. inviolable springs); og giør hans Haab til hans jordiske Glæde. Lodde.NT.208.   nu vist kun (l. br.) om værn, forsvar: som ikke lader sig gennembryde, nedkæmpe. den moralske Værdighed, der . . omgav Danmark, og burde giort det ubrødeligt for Voldsfærd og Overfald. Rahb.E.V.49. *Muren . . paa hvilken saa trygt vi forlod os, | At den for Snekker og Folk et ubrødeligt (Gertz.(1909): ubrydeligt) Værn skulde vorde. Wilst.Il.XIV. v.56. 2) (nu l. br.) om sammenhæng, helhed: ubrudt (2.2); (nøje) sammenhængende; uadskillelig. at forme den enkelte Strofe til et ubrødeligt Hele. Brandes.II.82. Selv i det mest nøgterne Dagslys er (Stockholms slots) ligelinjede Silhuet en ubrødelig Enhed. EHannover.SvK.14. første Mosebog (danner) en ubrødelig Helhed fra første til sidste Vers. Rubow.T.206. 3) (nu lidt gldgs.) d. s. s. -brydelig 2. Det ringeste Tegn, som du giver, er for mig en hellig og ubrødelig Ordre. Holb.Ep.II.217. (han) havde længe været Nero forhadt for sin ubrødelige Retskaffenhed. Rahb.Tilsk.1791.306. “Tante! jeg lover det!” – Og hun holdt det; thi Thereses Ord er ubrødeligt. Schack.111. en ubrødelig grundsætning. ADJørg.III.131. den ubrødeligste Ed. Sal.XVII.1028. en ubrødelig og evig Tavshed. Prahl.AH.IV.47. han vedligeholdt en ubrødelig Tavshed ligeoverfor sin Dame (dvs.: borddame). Tops.I.219. *De svore hinanden ubrødelig Tro. Thaar.PB.45.   (sj.) om personer (venner). de skulde siden blive ubrødelige Venner. JVJens.(IslSagaer. I.77).   ofte som adv.; ogs. undertiden i videre anv.: absolut sikkert; usvigeligt. begge Kongerne (sværger) at holde Freden ubrødelig. Reiser.V.383. Forinden Kongen tiltræder Regeringen, afgiver han skriftlig i Statsraadet den edelige Forsikring, ubrødelig at holde Rigets Grundlov. Grundl.(1866).§7. Vil du da tie – ubrødeligt tie – overfor alle – hvad der saa sker. EBrand.M.106. (han) faar Surringen lagt paa . . naar Beviklingen nu bliver tør vil den ligge ubrødelig fast. JVJens.NG.61.   hertil Ubrødelighed. Amberg. Tractaternes Ubrødelighed. Blich.(1920).XXI.143. Min Fader lærte mig Agtelse for Kongedømmet, for Religionen, for Ægteskabets Ubrødelighed. Schand. UM.180.