tyst-laden, adj. (sv. tystlåten; sj.) uden støj, uro; stilfærdig; om person spec.: lidet talende; ordknap. en tystladen Person, Gade. D&H. jf.: (brudens) Tystladenhed – hvilken . . Egenskab den snakkesalige Poet satte Pris paa. VVed.BB.98.