tynd-laden, adj. (sj. -ladende, se ndf. – dial. -lavet. PNJørg.ER.10). (jf. -agtig; l. br.) noget, temmelig tynd (1-2). Benene, som De kun bruger det . . allernødvendigste, blive lidt tyndladne. JPJac.II.143. Denne mand er tyndladen og en krake af udseende. AOlr. DH.I.185. jf. tynd 6: nogle sirlige, spinkelbenede og tyndladende Toner (fra klaveret). CMøll.F.171.