tve-kæmpe, v. (til -kamp ell. efter ty. zweikämpfen; jf. -kampe; især hos sprogrensere) kæmpe tvekamp; duellere. LTid.1761. 281. det er os To, Sagen gielder. Saa lad os da tvekæmpe som ærlige Drotter! Oehl. XXXI.146. FDyrlund.TN.259.