tulre, v. [ˈtulrə] -ede. (sv. dial. tullra, tulder, trille, rulle (ned, sammen), stolpre, no. dial. tuldra, gaa frem og tilbage, tultra (seg inn), hylle, svøbe (sig ind); til III. tulle; dagl.) 1) (l. br.) d. s. s. III. tulle 1. (han) krøb op på Bagsædet og tulrede (tæpperne) om sig. Kidde.AE.I.25. 2) (l. br.) d. s. s. III. tulle 2. har man rakt en vis Mand den lille Finger, saa tulrer og kæler han saa længe, at han faar hele Haanden. DagNyh.²⁶/₇1924. 1.sp.1. jf. bet. 3: *Hendes (dvs.: en genboerskes, der vander sine blomster) Uforstyrrethed | og Fred ved blot at gaa | omkring og tulre. Bønnelycke.IU.39. 3) d. s. s. III. tulle 3; ofte i forb. som (gaa og) tulre om(kring), rundt, tulre af (sted). *vor gamle Mo'r, | Som gaaer i Eveldrup og tulrer. OCDrejer. Digte.(1837).15. Langsomt tulrede hun (dvs.: en frugtsommelig kvinde) nu hen ad Vejen. FrPoulsen.L.153. Marketenderens lille Dreng . . tulrede om paa Gulvet. Gravl.DFS.107. Pali gik og tulrede rundt og smaafrøs. Erl Krist.St.232. MDL. Feilb. om dyr: nyfødte Lam . . tulrede omkring paa lange . . Ben. HKaarsb. Folkene paaNekkebjerg.(1895). 278. Nans.LL.171. Gæslingerne, som med deres Mødre i Spidsen tulrede ud ad Grønvejen. Rørd.Va.20.   i videre (uegl.) anv. Det kgl. Teater under Einar Christiansen tulrede af Sted under en vis Ligegyldighed. Rosenkrantz. 30 Aar paa det da. Parnas.(1927). 27. Søens Smaabølger tulrede lullende af Sted. ErlKrist.MM.180.