nulre, v. [ˈnulrə] -ede. (afl. af III. nulle; jf. ogs. no. dial. gnuldra, gnide, skubbe, arbejde med liden virkning, samt nalre, nylre)  1) (især dagl. (spøg., jarg.)) d. s. s. III. nulle 1. (gud) rev Stumpen af Satans Hale ud af Englens Haand. Han nulrede den i sine Hænder. ChrEngelst.EH.129. (barnet) frøs lidt om Hænderne. (bedstemoderen) nulrede dem lidt mellem sine. VilhRasm.BD. 14.   (jf. III. nulle 2) om kærtegn. Strygefrøkenen . . holder den lille Barneskjorte, hun stryger paa, lidt op i Vejret . . derefter trykker hun den tæt ind til sig, som om hun nulrede den. Pol.¹⁶/₉1924.3.sp.2. hun nulrede (hundens) store Hoved mellem sine slanke Hænder. Tidens Kvinder. ³¹/₃1927.17.sp.2. jf. Feilb.(u. nuldre 1).   (l. br.) refl. (hun) nulrer sig til rette henne mellem Tæpperne. StellanRye.LøgnensAnsigter.(1906).17. 2) (ofte nedsæt.; især jy.) bevæge sig med smaa trin; gaa rundt uden at foretage sig noget egentligt; nusse (II.2). VSO.IV.N138(u. nyldre). MDL. 691. man kunde se ham nulre rundt paa et og samme Sted i halve Dage, uden at der tilsyneladende var noget, han syslede med. JVJens.HF.79. OrdbS.(sjæll.,falstersk). jf.: Snart gik de to smaa Vogtere i nulrende Gang nær ind ved hinanden og pludrede. Aakj.VB.79. i forb. m. adv., der betegner retning: (de to gamle damer) pyntede sig og nulrede ind paa “Toldkammeret”. Wied.Kna.359. Den gamle Kone . . nulrede afsted ind til de andre. KMich. HE.143.   hertil bl. a.: Nulre-hoved (OrdbS.; Falster), -peter (D. lo ved Tanken om, naar de blev rigtig gamle Nulrepetere og rokkede Arm i Arm. ThitJens.EH.18).1 spec. m.h.t. pibetobak. OrdbS.(Kaj Bom ).