tøndet, adj. [ˈtønət] (af Tønde; l. br.) 1) til Tønde 1(-3): tøndeformet; spec. om person: tyk (stor, trind) som en tønde (med tøndemave olgn.). (skuespillerens) tøndede Figur. DagNyh.⁴/₂1934.11.sp.3. 2) til Tønde 4, som sidste led i ssgr.: som har (bestaar af) et vist (ved første led angivet) antal tønder; til Tønde 4.2: de store Gaarde, hvis hundredtøndede Agre fjerner Hegnene og giver fri Horisont. NatTid.³¹/₈1925.Aft.1. sp.2.