Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
3 resultater
tandet,1
I. tandet, adj. [ˈtanət] ell. (som 2. led i ssgr.) [-ˌtan'ət] (dial. tændet. OFMüll. Svampe.42 (se u. bet. 1.2). jf. Moth.T52 og lang-, stramtændet u. lang-, stramtandet). (ænyd. d. s.; til I. Tand ell. (i bet. 2.2) til dels (perf. part.) af II. tande; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog ell. fagl.) 1) til Tand 1.    1.1) forsynet med tænder (af en vis art). Moth.T52. (en kam) kan ligne . . et over det hele tandet Dyr. JVJens. NV.88. Svælget er hos Kæbe-Igler udstyret med 3 skarpe, fint tandede Kæber. Sal.2XII. 207.   i ssgr. (en) lyshaaret, blaaøjet, hvidtandet (pige). Soya.GAM.66. en mere stortandet Form (af muldvarpen). DanmPattedyr.100. jf. fuld-, hvas-, krum-, lang- (I), nøgen-, skarp-, spidstandet ofl.    1.2) (jf. Tand 2.1) som (i form) minder om en (lang) tand; tandlignende; tandformet. Piggerne (hos pigsvampen) udvoxe til piggede og tændede Legemer. OFMüll.Svampe.42. Brystet (hos høgeuglen, Surnia ulula) er bleg askegraat med mørke, nedad løbende tandede Striber. Kielsen.NHM.133. jf. Feilb. 2) til Tand 2.    2.1) til Tand 2.1: forsynet med tænder (af en vis art); i ssgr. som: en tretandet Ledharve. Nordkild.Kulsvierblod.(1929).61. *(hun) glattede Haaret saa sagte | Med vidtandede Kam. Riber.II.139.    2.2) til Tand 2.2: forsynet med (tætsiddende) tænder (takker); (spidst) takket. uregelmæssig tandede Tentakler. JapSteenstr. F.17. Et tandet Hjul. MO. de tandede Murtinder. ORung.SS.11. En tandet (romersk) Mønt. Tilsk.1935.I.201. (jf. savtandet) om sav: SophMüll.VO.125. jf.: en grovtandet Skovsav. Elkjær.HA.134.   (jf. tand-bladet, -bægret; bot.) om blad, bæger olgn.: som (i randen) har (spidst udløbende) tænder, takker (med afrundede indskæringer imellem); spidstakket. CGRafn.Flora.I.63. Ere Indsnittene ganske smaae og brede, hedder Bægeret tandet (dentatus). Drejer.BotTerm. 73. (vinrankens) grovt tandede, mægtige Blade. Schand.AE.24. Warm.Bot.704. jf.: Bægeret (er) femtandet. Drejer.BotTerm.73. stortandede Blade. HavebrL.4II.948.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 23, udkommet 1946.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
Tænd,3
III. Tænd, et. (vbs. til I. tænde; l. br.; jf. Nytænd(e) u. I. Nytændt) det at tænde noget (ell. det at noget tændes). dersom det blot skal vare et lille Øieblik mellem hvert nyt Tænd, saa bliver Tilskueren (ved fyrværkeriet) træt. Kierk.VIII.271.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 24, udkommet 1948.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
tændet
tændet, adj. se I. tandet.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 24, udkommet 1948.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag