II. svær, adj. [svæ^?r] intk. og adv. -t ell. d. s. (Feilb.; uden for jy. kun undertiden som grads-adv.: Advocaten er en svær rig Mand. Gylb.NyeFortællinger.I.(1835).250. (det har) været mig til svær god Hjælp. BilleskovJ.H.I.16).   (især jy.) best. f. i ubest. anv. (jf. II. en sp. 344^39ff.), navnlig i bet. 3.1-2: jeg (købte) Æslet af ham for en svære Pris. EmilRasm.DL.31. har hun ikke de fineste Møbler . . og vækker hun ikke hermed en svære Respekt? Bregend.TGK.102. Kilden “er et svære Væld”. AarbSkive.1923. 37. jf.: Arngrim havde . . ypperlige Vaaben i svære Mængde. Grundtv.PS.I.496. Bytte i svære Mængde. sa.Snorre.II.10. (ænyd. swer (i bet. 4.2: Thet bliffuer . . them swertt nogh. HTavsen.Smaaskrifter.(1870).234), sv. dial. svär, no. svær, sideform til II. svar, oldn. svárr, oeng. swær(e), oht. swar(i) (ty. schwer), got. swers, æret, agtet; besl. m. litavisk svarus, tung, samt vist m. lat. serius (jf. seriøs); jf. III. svære, Sværelse, Sværighed, sværlig; formen svær, der i løbet af 18-19. aarh. i rigsspr. fortrænger II. svar, beror vel til dels paa paavirkning fra ty. schwer   ordet tilhører overvejende talespr.) 1) (uden for fagl. spr. nu ofte m. overgang til bet. 2) som har stor vægt ell. vægtfylde; tung.    1.1) i egl. bet. *Det som var Tungt og Svært, laae blandet med det Lætte (dvs.: før skabelsen). NKBred.Metam.7. *Gravens Sten er stor og svær; | Den opløfter Ingen her. Ing.RSE.VII.80. Enkelte af Blokkene er ikke sværere, end at en Arbejder kan tumle dem alene. FrPoulsen.KM.191. svært gods, (især ⚚ ell. ) gods ell. varer, der i forhold til rumfanget vejer meget; spec.: gods, som, naar det helt ell. delvis fylder et skibs last, trykker det ned til dets dybeste vandlinie. (hunden) hyler som et nyt Toug paa en gammel Tridse, hvor der heises svært Gods. HCAnd.AV.25. Hage.⁵997.   svære penge olgn., (jf. u. bet. 3.1; foræld.) mønter, pengestykker, hvis metalværdi svarer til deres paalydende værdi (mods. lette penge, se III. let 1.3). man (vilde) søge at indvexle sig de svære Myntsorter, og give de lettere derfor. Schytte.IR.II.221. VSO.V.P60.   ⚚ om vægtenhed ell. -system, der anvendes ved vejning af tungere varer ell. varer i større mængder (jf. Sværvægt). En Steen (jf. Sten 6.1) svær Vægt er i Leipzig 20 Pund, i Uld 21 Pund. HandelsO.(1807).135. til nogle Varer benytter (man) en sværere, til andre en lettere Vægt. Hage.⁴1021. (efter ty. 4 pfund schwer olgn.; nu næppe br.) m. foranstillet vægtbestemmelse: (silkens) Forpakning i omtrent 2  svære Bundter. Manufact.(1872). 100.    1.2) (jf. bet. 4) om byrde olgn.: som er ell. føles (meget) tyngende ell. besværende. svære Læs. Ursin.D.122. (han) spurgte os om, hvor vor Haandbagage var. Den sværere Bagage, mente han, var i fuldkommen Sikkerhed paa Stationen. AStrøm.O.17. billedl.: *Tiden . . lagde | Paa deres Skuldre svære Byrder. PalM.(1909).I.155. en svær Vægt var tagen fra hans Skuldre. Goldschm. Hjl.III.118.   spec. (jærnb.) om (gods)tog. Toget er temmelig svært og det . . maa befrygtes, at det vil blive hængende paa den lange Stigning. VilhHans.J.26. de svære Godstog. LokomotivT.1934.111.sp.1.    1.3) (jf. bet. 2.5) om levende væsen, især person: af stor vægt; tyk, fed (og stor); korpulent. Tode. IX.377. Han bliver alt for svær til at ride. MO. man kan endnu se indtrykket af hans svære legeme i stenens overflade. AOlr.DH. II.60. Mandsperson . . svær (Livvidde 117 cm). PolitiE.⁸/₃1924.3. spec. om kvinde: frugtsommelig. hun var bleven svær og skulde væk. HKaarsb.F.99. MLorentzen.R.I. 86.   (jf. bet. 4.2 og 5.4; nu næppe br.) om bevægelse: som p. gr. af vedk.'s tyngde foregaar langsomt ell. med besvær. En svær Gang. VSO. Hesten har et svært Fodskifte. smst. 2) videre anv. af bet. 1, m. tilbagetrængt forestilling om vægt.    2.1) som (p. gr. af sin bestemmelse, anvendelse) er af store dimensioner, er forfærdiget af tungt materiale ell. er særlig solidt bygget; stor og tung; grov (og plump); solid. I Capellet staae to umaadelig svære og plumpe sorte Marmorkister. Molb.Dagb.130. Kampskibenes Størrelse (øges) for at kunne bære et stort Antal svære Kanoner, svær Pansring og store Maskiner. Sal.²XIV.667. Guldkæde . . smaa runde Led, som er sværest ved Bøjlen og tyndere udefter. PolitiE.Kosterbl.¹¹/₆1925.1. sp.1.    om is: tyk. Scheller.MarO. I tyndere Is rykker man sig, siddende i Baaden, frem med Ishakker, medens man paa svær Is trækker Baaden efter sig. AchtonFriis.DØ.I. 203.   om befordrings-, transportmiddel olgn. De svære Vognes Bestemmelse er meest . . Transport af svære Læs. PWBalle.K.5. Statsbanernes sværeste Lokomotivtype. LokomotivT.1943.45.sp.1. spec. (jærnb.): (der) skelnes mellem “svære Baner”, som er forsynede med Skinner af mindst 32 kg Vægt pr. m, og “lette Baner”. DSB.Matr.II.12.   ⚔ om skydevaaben, der er forholdsvis tunge og har ret stort kaliber; især om artilleriets (større) skyts. (han) holdt den svære Dublet af Kaliber 8 (dvs.: 8 mm) i Hænderne. JVJens. M.I.154. svære Kanoner. Sal.²II.168. især i forb. svært skyts, se III. Skyts 1. svært artilleri, artilleri (1), som bestaar af svært skyts. MilTeknO.12. Scheller.MarO. billedl.: Winth.IX.23 (se u. Artilleri 1). – i videre anv., om kaliber (1.1). ExercArtil.(1804).166. et Skyts af let og af svært Caliber. Mil TeknO.45. jf. (spøg.): en Frue af sværere Kaliber. BerlTid.¹⁷/₁₁1942.Aft.8.sp.4.   om stof; navnlig om klæde og deraf forarbejdet tøj. S&B. svært Fedtlær. AndNx.PE.III.42. Kørekappe . . svært hjemmevævet Stof . . mørkegraat svært For. PolitiE.Kosterbl.¹/₁₂ 1924.1.sp.2. Jeg blev tung af Sne og Regn, men jeg havde det dejlig varmt i min svære Kappe. Buchh.UH.90.    2.2) om masse: af stor vægtfylde; stærkt sammenhængende; kompakt; massiv; navnlig (landbr.) om jord: stiv (2.2); stærk (2 slutn.); tung. Landmanden inddeler . . Jorderne i de svære og de lette. I de Første er Leret saa fremherskende, at det udgjør mere end Halvdelen deraf. CVaupell.S.69. NatTid.¹⁹/₃1938. 8.sp.1.    (sj.) om vædske: tungtflydende; tung. den svære Stenkulstjæreolie. LokomotivT.1943.103.sp.2.    2.3) (jf. bet. 1.2 og 2.5) som skal bære en tung byrde (og derfor kun kan bevæge sig forholdsvis langsomt)   (sj.) om skib: som kan føre stor last. Bl&T.   især ⚔ i forb. som svært kavalleri, rytteri, sværtbevæbnet rytteri (som kyrasserer, lansenerer). Hallager.47. PWBalle.R.113. Sal.² XX.652.    2.4) (jf. bet. 1.2) om spisevarer: som tynger maven, besværer fordøjelsen; kraftig; ufordøjelig. man vogter sig for . . krydet, svær Mad. Tode.ST.I.184. svære landlige Retter. AaDons.DU.76. jf.: et svært Middagsgilde, tolv Retter og tolv Slags Vin. Goldschm.V.364.   ogs. (⚚) om vin: med ret stort alkoholindhold. S&B. Graves . . Vine er sværere, mere krydrede. Juleroser.1933.32.    2.5) (jf. bet. 1.3 og 3.4) om levende væsen: kraftig bygget; stor og stærk; om person: VSO. Svære skæggede Karle var (landsknægtene). JVJens.HF.3. Til Kyrasserer udtages . . de sværeste Folk. Sal.²XV.98.   om dyr. *“En svær Krabat,” var Bondens Ord, | Da frem af Huus med Bjæf den (dvs.: en hund) foer. Wilst.D.III.10. især i forb. som svær hest, (fagl.) om hest(e-race), der er kraftigt bygget og navnlig egner sig til trækbrug. MO. LandbO.IV.511.   om legemsdel: kraftigt ell. groft bygget. Han er stærk bygget, har svære Hænder og Fødder. Goldschm.Hjl.II.746. (den sovendes) svære, adskilte Læber. Lindskov Hans.G.156.   om haar- ell. (især dial.) plantevækst: tyk; tæt. en lille, bleg Skabning med to prægtige, tykke Haarfletninger. Hun havde bestandig vakt Opsigt med sit svære Haar. Etlar.SB.81. Bang.L.84. Var afgrøden svær, måtte vi beregne fem par høstfolk. Svendb Amt.1920.19. Feilb. 3) (til bet. 2) af stort omfang, stor kraft ell. virkning.    3.1) m. h. t. størrelse, udstrækning. I Lillemarks-Skoven er en svær Banke. Repholtz.Stampenborg.(1820).14. Overalt kostbart indbundne Bøger og svære Billedværker. Pont.LP.II.84. Vulkanen . . udsendte svære Lavastrømme. NaturensV. 1912.379. Der laa Rugen i svære, gule Dynger. Elkjær.HF.8.   (dagl.) om mængde, antal. en svær Hob Penge. Grundtv.MM.7. han var meget fattig og havde en svær Mængde Børn. Hostr.EF.IV.1. Etatsraaden skulde . . have Tiende og Landgilde i svære Maader. Elkjær.NT.65. jf.: Han kan jo ikke komme noget bedre Sted (som handelslærling); der er jo en svær Handel. Schand.TF. I.16. svære penge olgn., (jf. u. bet. 1.1) mange penge; store summer. *Stads, som koster svære Summer. ChrBorup.PM.489. den store Reise . . vilde koste svære Penge. HCAnd.SS.VI.79. Rønberg.GK.138.   om tidsrum. det tog en svær Tid, før de var oppe. Woel.D.12.    3.2) som udføres ell. ytrer sig med stor kraft, styrke ell. voldsomhed; kraftig; voldsom.   om fysiske forhold; navnlig i udtr., der angiver, at naturkræfter er i oprør, ytrer sig med generende voldsomhed: haard. den svære Vinter 1799 paakom . . jeg erindrer mig endnu . . den overordentlig strenge Kulde, som endnu i Paaskedagene regjerede. Friborg.EU.62. “Det er en svær Varme her er herinde!” sagde Frieren. “Det er fordi min Fader i Dag steger Hanekyllinger!” sagde Kongedatteren. HCAnd. (1919).III.134. En svær Ildebrand . . angreeb ogsaa Kirken. Høyen.(DUgeskr.2R.I. 19). svær storm: Scheller.MarO. Vinterens svære Storme. JacPaludan.(Pol.²²/₃1941.11. sp.5).  i forb. som svær sø, voldsom søgang. SøLex.(1808). Det var en stærk Kuling fra Nordost. Gjennem store Bælt gik svær Sø. HCAnd.SS.V.3. En svær Søgang, svære Brændinger. VSO. Scheller.MarO.365.   som udtr. for, at en handling udføres med styrke, at en foreteelse fremtræder i ret udpræget form. Kongen selv var den første, der gjorde et svært Brud paa sin egen Lov. Molb.DH.I.413. *Hr. Bugge var ei doven, | Han drak i svære Kluk. Winth.HF.167. jeg kunde have svær Lyst til tre Par rigtig gode Grise. Schand.TF.I.16. Tiltalte maatte antages at være paavirket af Spiritus i svær Grad. Ugeskr.fRetsv.1944.A.89.    3.3) m. overgang til bet. 4; dels svarende til bet. 3.1, om betaling, straf: stor, haard og trykkende. svære Pengebøder. Molb.DH.II.106. den svære Krigsskat. AntNiels.(Folkekal.1865. 137). Svære Tugthus-Straffe. Pol.⁷/₁₁1943. 1.sp.2.   dels svarende til bet. 3.2, om sygdom, (legems)beskadigelse olgn. Han faldt i en svær Sygdom. VSO. svære, ja endog dødelige Forgiftningstilfælde. NaturensV.1914. 127. Dampere, der . . er ankommet med svær Skade. NatTid.⁷/₃1921.M.1.sp.6.    3.4) (jf. bet. 2.5; især dial.) om person: dygtig; fremragende; udmærket. Den Skjoldborg er en svær Mand, sikken dejlig Have han faar ud af de gamle vringlede Hulveje. Skjoldb.MM.II.42. Feilb. ofte i forb. m. til: dygtig, flink til. “Det minder grangivelig om de to Røvere . . paa Korset” . . “Du har altid været saa svær til at hitte paa.” Olesen Løkk.PD.II.122. Feilb. iron. i forb. som du er en svær karl (dvs.: en gevaldig, fed karl). jf. Hjortø.OS.104.   om social stilling: velstaaende; betydelig. Han levede som almindelig Landarbejder . . Men han gik lige ind og satte sig midt imellem de allersværeste i Sognet . . baade Sognefogden og alle de andre. Skjoldb.EF.174. Feilb.    3.5) bet. 3.1 og 3.2 i særlige anv. som præd.; dels (jf. III. med 10.3; sj.) i udtr. for størrelse, antal: saa meget; godt (med). “Hvad er det? Der er Nogen, som raaber: Aal!” – “Det er nok Echo, min Søn! her skal være svært med det.” Oversk.Com.III.145.   dels (dagl.) i udtr. for overraskende høj grad, i forb. som det er svært saa (især dial. som. Goldschm.VI.169. UfF. – dial. hvad. Fr Grundtv.LK.265). *Kors, det er svært, saa Du (dvs.: en beruset) vaklende gaaer. Bagger. II.326. Det er svært saa meget, der er i Vejen, naar De kommer. LokomotivT.1943. 50.sp.2. det var svært! som udtr. for forundring: det var meget (se megen 2.2). D&H. “jeg har vundet 100 kr. i et væddemaal.” – “Det var svært!” ┆  4) overf. anv. af bet. 1.2: besværlig; trykkende; tyngende.    4.1) (især ) om besvær, (aandelige) byrder, skæbnens tilskikkelser (modgang, uheld) olgn.: som volder bekymring ell. sorg; haard; tung; ofte i udtr. for indre uro, sjælekamp. at elske Gud (er) at lyde ham, selv naar det koster os . . de sværeste Opoffrelser. Birckner.IV.179. Sielen indvikles i svære Tvivl. Mynst.Betr.I.13. *Kæmp for Alt hvad Du har kjært, | dø, om saa det gjælder, | da er Livet ej saa svært, | Døden ikke heller. Rich.I.239. (guds) Bud ere ikke svære (Chr.VI: svare). 1Joh.5.3. I disse svære Tider burde man hjælpe hverandre efter ringe Evne. CarloAnd.TA.18.    4.2) om arbejde, virksomhed olgn.: som volder besvær; anstrengende; vanskelig; ofte om aandeligt arbejde (løsning af opgave olgn.): som volder meget hovedbrud; vanskelig at udføre. *Jeg har grublet mig saa sløv | Paa den svære Livets Gaade. Aarestr.ED.113. vi (havde) ofte svært Skibsarbejde, især med at smedde store Jernknæ, som skulde forbinde Dæksbjælkerne med Spanterne. Bornh HaandvEr.66. en svær stil ┆ svære regnestykker ┆   (nu sj.) om legemlig funktion, navnlig aandedræt ell. tale. Han maatte ledes til Sengs . . og Aandedrættet blev ham svært. Mall.HG.95. Ing.PO.II.51. i videre anv., i forb. med svær tunge, som udtr. for, at man (p. gr. af sygdom, beruselse olgn.) taler med besvær. “Deiligste Agnete!” . . lød Hr. Podebusch's Stemme med svær Tunge, som af en Halvberuset. Ing.PO.II.240. Bang. T.97.   (ved omtydning af udtr. som den er svær at . . , se u. bet. 4.3; dagl.) attrib., især om redskab, musikinstrument: vanskelig at behandle. Luthen (er) vistnok . . det “sværeste” Soloinstrument. HKaarsb.M.177.    4.3) bet. 4.1-2 som præd. i særlige anv.; ofte i upers. udtr., navnlig i forb. m. inf., især om handling, virksomhed, som kun lader sig udføre med besvær; ogs. i udtr. for erkendelse ell. viden. Det er let at nedbryde, svært at opbygge. Mynst.Tale.(1839).200. *er det da saa svært, at skjelne Blomster? Hrz.KRD.67. det er svært at sige olgn., om noget, som man daarligt kan ell. nødigt vil udtale sig nøjere, med bestemthed om. *Hvad egentligt jeg er, er svært at sige. Wilst.(Thiele.Rosenbl. 49). det er svært at sige, hvem der er bedst kvalificeret af de to ansøgere ┆   m. angivelse af det logiske subj. ved pron. (i afhængighedsfald) ell. styret af præp. for. det er svært for ham (dvs.: det overstiger næsten hans kræfter, evne). Ludv. Raae.TT.47. ofte i forb. som falde en svært, se II. falde 7.3.   m. subj., der betegner person ell. ting, som er genstand for en vis (ved inf. betegnet) virksomhed. han (var) svær at blive klog paa. EChristians. Hj.214. Huset var ikke svært at finde. StDrewsen.K.164. *Den er svær, men den kan ta'es (dvs.: om høj tone, eksamen, fæstning m. m.).[ARecke.]Viser.(1854).33.   som obj.-præd.; især i forb. gøre (en) noget svært ell. (navnlig) sværere, berede en vanskelighed; gøre noget vanskeligere end det er; navnlig m. h. t. gaade, problem: gøre for vanskelig, indviklet. Tilfælde, der hindrede ham Arbeidet, eller giorde ham det svært. Mall. HG.94. Saaledes gaaer det med alle tilsyneladende ubetydelige Opgaver: netop denne tilsyneladende Ubetydelighed gjør dem uendeligt svære. Kierk.VII.105. for at gøre det sværere, (dagl.) især brugt som udtr. for, at noget er mere indviklet, omstændeligt, end det var nødvendigt. KnudPouls.B.35. Det kan . . ikke være for andet end for at “gøre det sværere”, naar (JPJac.) bruger det sjældne Ord Beskaffelse (i st. f.) Beskaffenhed. Rubow.SP.209. 5) som adv.    5.1) (nu sj.) til bet. 1.2, som udtr. for, at noget tynges af en stor vægt: tungt. Molb.DH.I.335. svært ladede Skibe. smst.II.11.    5.2) til bet. 2, som udtr. for, at noget er solidt bygget ell. i særlig grad udstyret med noget. Hesten er svært bygget (jf. sværtbygget). LandmB.III.430. de svært pansrede og bevæbnede Ryttere. Sal.²XX. 652.    5.3) (især dagl.) til bet. 3, som udtr. for stort omfang, stor kraft ell. virkning; nu især m. afsvækket bet., som udtr. for betydelig størrelse ell. (navnlig) grad: stærkt; alvorligt; voldsomt. *Kong René | Har ligget svært i Feide med Grev Anton. Hrz.KRD. 12. Der blev drukket svært. PalM.IL.III. 539. han havde faaet (værelset) fikset svært op med Gulvtæppe og Gardiner. Baud.HS.197. efter denne Præstation steg vor Respekt svært. ArthChrist.ST.20.    ved adj. (part.) ell. adv. det vil jo ogsaa koste noget: der vil nogen svært kostbare Bøger til. SvGrundtv.FÆ.I.215. Han bar de samme Klæder som sidst. De var svært slidte. EChristians.Mødre.(1935).43. Jeg kan nu ellers svært godt lide Penge. Skjoldb.IM.13. m. overgang til bet. 5.4, i udtr. som svært saaret, (alm.:) haardt saaret. D&H. (især dial.) ved adj., som betegner mængde, størrelse ell. grad: Tror du egentlig, der er svært mange, som ikke tager, hvad de kan faa? PEBenzon.P.197. han maatte udrette svært meget endnu, før (døden) tog ham. Rimest. (GadsMag.1931.50). Feilb. – forstærkende en bekræftelse: Det er sandt . . det er svært sandt! OlesenLøkk.PD.II.206. især (jarg.) i udtr.: (det er) svært hørt! StormP.(Berl Tid.¹²/₁₂1943.Sønd.15).   (vel efter forb. det er svært saa .., se u. bet. 3.5; sj.) i udvidet form: svært saa. Ofte var det kun et enkelt Ord, der havde bidt sig fast . . Der kunde komme nogen og slaa det fra dem med svært saa fornuftige Grunde. AndNx.PE.III. 272.     5.4) til bet. 4, som udtr. for, at noget volder en besvær, vanskelighed; ofte m. ret afsvækket bet., m. overgang til bet. 5.3. i den første Halvdel af Vinteren havde jeg svært at kæmpe . . med Sorger for mit Udkomme. Gylb.XI.52. Vi har dog kun een (dvs.: eet barn) og alligevel kan det knive os svært. Sødb. Rønnerne.(1903).6. hun fik det svært nok endda (med at passe den syge), for Loftstrappen var stejl, og hun maatte jo op og ned mange Gange. Raae.GL.13.   (nu sj.) i udtr. for bevægelse: med besvær. (en) meget ubehjælpelig Jæger . . han løb svært med uhyre Vandstøvler. Ing.EF.VIII.40.   især i forb. have svært ved (at gøre) noget, have besvær med, vanskelighed ved; ogs. om ting, der fungerer daarligt. Han har svært ved at lære. VSO. (barber) Bladet var ikke skarpt og havde svært ved at bide. LeckFischer. HM.25. patienter, som bør spise . . men som har svært ved hver enkelt mundfuld mad. HNorlev.L.57.2.2 (sj., læs: især fagl.) om vædske: tungtflydende. ældre o.a.: Platlakken .. flyder svært. FrSaxtorph.Elektricitets-Lære.I.(1802).571. svær brændselsolie. IngBygn.1955.nr.10.annoncer.7.   5.3 statens skoler for døve og svært tunghøre børn. Statstidende.4/3 1958.1.sp.1.   5.4 Det er jo ikke Meningen, at andre skal have det let og I svært (1907: skulle have Lettelse og I Trængsel) . 2Cor.8.13(1948).   

I. Svære, en. (fra ty. schwere, tyngde; afl. af ty. schwer, se II. svær) i ssg. Blysvære (s. d.).

II. svære, v. [ˈsvæ·rə] -ede. (til I. Svær; jf. ty. abschwarten, fjerne svær; slagt.) i forb. svære af, fjerne svær (I.1.2) paa slagtet svin; afsvære. Ekstrabl.²⁸/₈1915.3.

III. svære, v. [ˈsvæ·rə] (ogs. skrevet sværge. Moth.S941. jf. u. I. besvære). -ede. (til II. svær; jf. ty. schweren samt besvære; sml. Sværelse) 1) † til II. svær 1: gøre tung; tynge. “ei meget brugeligt.” Moth.S941. 2) (sj.) til II. svær 2.5; i pass.: blive fed, tyk. de saa hende udvikle sig med rivende fart, hun sværedes, dæmpedes og falmede. Hjortø.Kærligheds spind.(1920).33.

IV. svære, v. se I. sværge.

I. sværge, v. [ˈsvɐ̤rɋə] (Høysg.AG.169) ell. (nu kun gldgs. ell. dial., jf.: “i daglig Tale.” VSO.) [ˈsvæ·rə] sml. skrivemaaden svære. DL.1–13–8. 1Sam.20.17 (Chr.VI). Holb.Kandst.I.1. Slange.ChrIV.5. PAHeib. US.575. Muusm.F.117. jf. FDyrlund.Uds. 68. Thorsen.43. Esp.§174. Feilb. samt Moth. S956.   præs. -er ell. (uden for dial. kun arkais. ell. gldgs., jf.: “i daglig Tale.” VSO. MO. samt Mikkels.Sprogl.209. EJessen.Gram. 125) svær [svæ^?r] (DL.6–2–1. Matth.23. 16(Chr.VI). Holb.Kandst.I.5. Olufs.GD.142. PAHeib.Sk.I.128. Grundtv.PS.II.90. JPJac. (1924).9.170. Bergstedt.Sange fraBabel.(1929). 65. jf. Kort.168. Feilb.   præt. svor [svo^?r] (jf. Høysg.AG.75) ell. (uden for dial. nu kun gldgs., jf.: “udtales ofte soer.” SBloch. Sprogl.225. “i daglig Tale.” VSO.) sor [so^?r] (Marc.6.23(Chr.VI). Holb.11J.II.5. Brors. 79. Ew.(1914).I.253. Bredahl.I.17. NMPet. IV.441. jf. Gadeordb.¹437 samt Kort.171) ell. (l. br.) m. svag bøjning sværgede (“I det kjøbhvnske Talespr., meest dog hos den Udannede.” Levin. Skuepl.117)   part. svoret [ˈsvo·rət] ell. (uden for dial. gldgs.) soret [ˈso·rət] (DL.5–10–8. 1Mos.26.3 (Chr.VI). Hummer.JS.II.82. Høysg.S.305. PAHeib.Sk.I.57. Hrz.IV.192. Wied.LO.273. jf. UnivBl.I.368. Halleby.200. Flemløse.161 samt Feilb.), ogs. svoren (Man skulde svoren. Tode.IX.395. smst.251. jf. Feilb. nu især som adj. i fk., se bet. 5) ell. (uden for dial. gldgs., jf.: “i dagl. Tale.” VSO. Gadeordb.¹437) soren (PNJørg.S.154. Rantzau.D.Nr.15. jf. Feilb. samt forsoren; ogs. (dial.) efter have: PNJørg. ER.4. FDyrlund.Uds.68; især som adj. i fk., se bet. 5). – sj. svort [svo^?rd, svor'd] (KMich. SSF.197. jf.: *den helvedsvorte (pagt). Ing.RSE.III.14). – (l. br. uden for dial., jf.: “i Kbh.” Levin. “urigtigt.” sa.) m. svag bøjning: sværget (Gylb.B.51. Drachm.KK.151. Esm.II.237. Kyrre.(IslSagaer.III.212). jf. Flemløse.161).    vbs. -else (Moth.S958. vist kun i ssgr. som Sammensværgelse). (ænyd. sver(g)e, æda. swær(i)æ, sv. svär(j)a, no. sverge, oldn. sverja (præt. s(v)ór, svarði), eng. swear, ty. schwören, jf. got. swaran; besl. m. I. Svar; jf. Sorenskriver) 1) (især jur.) afgive en højtidelig erklæring, navnlig under visse bestemte former (paaberaabelse af en højere magt (gud), noget helligt), om, at ens udsagn er sandt; aflægge ed (I.1.1), især over for en ret ell. anden offentlig myndighed. (ofte i forb. m. præp.-led, der angiver det, man paaberaaber sig, især i udtr. som sværge ved ell. † om (DFU.nr.6.15. Moth.S957. *De svor om Gud om Siæl og Troe | De kunde vidne dette. Schandrup.T1^r. Cit.1745.(Vider. II.372)) gud olgn.; se ogs. sværge paa u. bet. 1.5).    1.1) i al alm. den, der ikke far med Sandhed, og som ikke staar til troendis uden Sværen. DL.6–2–1. I skulle aldeles ikke sværge (Chr.VI: svære); hverken ved Himmelen, thi den er Guds Stoel, ei heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel. Matth.5.34. “Er det sandt som du siiger . .?” – “Ja jeg svær ved alt det som helligt er.” Holb.Ul.IV.7. “Vi tilbyder os . . med oprakte Fingre at beedige vor U-skyldighed.” – “Enten I svær eller en Hund giøer, det kommer paa et ud. Man tilstæder ikke slige Folk (dvs.: troldkarle) at sværge.” sa.Hex.IV.10. jeg svær ved min Ære. Skuesp.V.202. *Jeg svær ved Tor og Odin. Grundtv.PS.II.90. vi skulle frygte og elske Gud, saa at vi ved hans Navn ikke bande, sværge, gjøre Troldom, lyve eller bedrage. Katek.§20. lægge sin haand under ens lænd og sværge, se Lænd 1. sværge (sig) om men, se I. Men 3. sværge ved sin salighed, se Salighed 1.1.   i forb. m. adv. sværge dyrt, se II. dyr 3. sværge falsk ell. falskelig(en) olgn., aflægge en bevidst urigtig ed. I skulle ikke falskeligen sværge (Chr.VI: falskeligen svære; 1931: sværge falsk) ved mit Navn. 3Mos.19.12. Dersom noget Vidne skulle . . svære falsk . . hand skal . . straffes paa sine to Fingre. FriderichIV'sKriigs-Artikels-Brev.[efter1703]. 24. efterdi de forlade sig paa de livløse Afguder, saa vente de ikke nogen Skade af, at de sværge falsk (Chr.VI: svære ilde). Visd.14.29. sværge højt, se II. høj 6.3.    1.2) m. udsagnet (løftet) som obj. (vidnerne) skulle svære med oprakte Fingre, at de vilde sige Sandhed. DL.1–13–8. Man agter icke hvad en Spion svær. Holb.Mel.III.4. i Danmark benyttes (flg. edsformular): “At den af mig afgivne Forklaring er overensstemmende med Sandheden, det sværger jeg, saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord.” Sal.²VI.697. m. overgang til bet. 2, i forb. m. love: Røse.Bygevejr.(1892).50. Nævningerne (svarer): “Det lover og sværger jeg, saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord.” LovNr.90¹¹/₄1916.§866 (ændret i LovNr.212¹/₁₀1936: Det lover jeg paa Ære og Samvittighed).   m. Ed olgn. som obj. (jf. u. I. Ed 1.3); ofte i tilfælde, der kan opfattes som bet. 2. Hvert Menniske, som vil svære nogen Eed, skal opløfte tre Fingre. DL.Vidneed. Aar 1671 har Indvaanerne, efter Kong Friderich den Tredies Død, soret Kong Christian den Femte Huldskabs og Troskabs Eed. Thurah.B.259. JPJac.I.155 (se u. Helgensed). sværge Faneed. D&H. sværge mened, jf. Mened. sværge troskabsed, se Troskabsed.    1.3) (jf. bet. 5.2 slutn.; jur., foræld.) afgøre en sag ved ed; navnlig om sandemænds (1) afgørelser. Sandemænd maa ej svære om Ejendom, eller imod Lavhæfd, eller imod Sandemænd, som tilforn soret have. DL.1–16–14. Hvor Sandemænd have soret Skiel een gang, og Steenene ere siden blevne optagne, der skulle Sandemænd dog ikke med Eed sette Steen, naar de paaeskis til Tinge. smst. 5–10–9.   sværge en noget fra ell. til, frakende ell. tillægge noget ved edsaflæggelse; m. refl. hensobj.: svære sig en geld fra. Moth.S956. sværge sig en Arv til. VSO.   sværge en noget paa ell. sværge en noget paa haand (Skautrup.JL.113), beskylde en for noget med ed. Stampe.II.241. KofodA.II. 805. VSO.    1.4) (nu sj.) i forb. m. for: indestaa for nogen ell. noget med ed; ogs. (jf. bet. 3.1): garantere ell. indestaa for (paa højtidelig maade); svare for. Jeg vilde have soeret for dend Pige (dvs.: m. h. t. hendes uskyld), thi hun seer ud saa skikkelig og saa peen. Holb.Bars.III.5. Jeg for min Deel veed mig ganske fri; men M. kan jeg ikke sværge for. Tode.IX.240. VSO.   i forb. m. nægtelse, i udtr. som det vil jeg ikke sværge for, det vil jeg ikke benægte; det vil jeg ikke forsværge. “Jeg frygter . . at han bryder sit Løfte for at gifte Jomfruen med en Rangs-Person.” – “Jeg svær min Troe ikke derfor.” Holb.HAmb.I.5. jeg tør ikke sværge for, at hand jo giør det engang paa egen Haand. Gram.Breve.94. “hvor let kunde det hænde sig, at han giorde sig kun lidt Samvittighed over at beholde (pengene).” – “Det er noget, som intet er at sværge for.” Skuesp.V.112.    1.5) i forb. m. paa; dels m. h. t. det, man aflægger ed ved: røre ved, holde om under edsaflæggelsen; ogs. (nu næppe br.) m. h. t. det, man paakalder, paaberaaber sig: sværge ved. (den hollandske studekøber) pudsede (mig) og soer hand da paa sin hollender Salighed; at hand gav mig meer, end hand skulde give en anden. Holb.11J.I.1. jeg sværger det, paa dette Kors, paa min gamle Faders hvide Haarlok. Heib.Poet.XI.159. sværge (med haand) paa bibelen, se Bibel 1.1. sværge paa salt og brød, se I. Salt 1.2. sværge paa et sværd, se II. Sværd 1.2.   dels m. h. t. udsagn ell. (jf. bet. 2.1) løfte, der bekræftes med ed; i videre anv. (jf. bet. 3.1) som udtr. for, at man lover ell. forsikrer en noget. (især m. flg. at-sætn.). svenden (lagde) sin haand under Abrahams sin herres lend, og soer ham paa denne handel (1871: tilsvoer ham om denne Sag; 1931: svor ham Eden). 1Mos.24.9 (Chr.VI). Jeg kand svære paa, at mit Hierte sidder mig i min Hals. Holb.Kandst.I.1. *De kom mig for, det svær jeg Eder paa, | at ligne Furier. Trojel.I.180. du vilde have sværget paa, at det ikke havde været Therese. Gylb. B.51. Hun fortalte, at hun kunde finde Dyrenes Spor . . under den dybeste Sne, “det ka' I sværge paa, jæ ka'.” Rist.FT.19. † sværge paa løgn: han haver fundet Noget, som var tabt, og lyver om det og sværger (Chr.VI: svær) paa Løgn (1931: aflægger falsk Ed). 3Mos.5.22. Høysg.S.101.   dels (nu næppe br.) m. h. t. andres udtalelse, m. h. t. trossætning olgn.: forpligte sig til at antage ell. rette sig efter; følge; slutte sig til. En læg Mand turde ikke tænke. Blindt hen maatte han troe hvad Kirken bød, og sværge paa dens Lære uden at prøve den. Kampm.ChrIII.234. JBaden.DaL. sværge paa en mesters ord olgn., (jf. lat. (Horats) jurare in verba magistri; sml. Kierk.VII.52) som udtr. for ukritisk autoritetstro. Leth.(1800). Rahb.Tilsk.1819.92. 2) love ell. forsikre en noget og bekræfte dette med ed ell. paa højtidelig maade.    2.1) m. obj., der betegner løfte ell. forsikring: love ell. forsikre edelig; i videre anv. (jf. bet. 3.1): afgive løfte; erklære; ogs.: love sig selv; ofte m. hensobj.: tilsværge. det land . . som Herren haver soret (1871: tilsvoret) eders fædre. 5Mos.1.8 (Chr.VI). sværger (Chr.VI: sværer) mig (1931: Sværg mig til), at I ikke ville anfalde mig. Dom. 15.12. *Veedst du hvad du troer? | Og hvad du i Daaben soer. Brors.79. Efter at de adskillige Gange havde prøvet Styrke sammen, forligde de sig og soere hinanden Venskab. Mall.SgH.454. *Forsamler eder om mig, Bondemænd! | Og sværger paa min store, tunge Hammer | Hakon den Ondes Fald. Oehl.III.71. *Ved Ham (dvs.: gud) . . | Jeg sværger Dig, at Sandhed | Min Mund beretted. Winth.VII.96. Man . . svor alle de andre Partier Død og Undergang. Lindskov Hans.G.147. sværge en huldskab (og troskab), mandskab, tro, troskab, se Huldskab osv.   sværge ved sig selv, spec. (bibl.) om gud. Es.45.23. Den Herre Zebaoth haver svoret ved sig selv; jeg skal visseligen fylde dig med Mennesker. Jer.51.14. Ew.(1914).I. 253.   (foræld.) aflægge løfte om at ville overholde visse regler og forskrifter. jf.: Vil nogen være Borger i nogen Kiøbstad, da skal hand giøre sin Eed for Borgemester og Raad . . De skulle holdis for Borgere . . som saaledis deris Borgerskab soret have. DL.3–3–2. sværge over lyset, se I. Lys 7.4.    2.2) (nu kun foræld. ell. arkais.) m. obj., der betegner den (ell. det), der aflægges ed til: give edeligt tilsagn; især: aflægge troskabsed til; love at være lydig. Israels børn havde soret dem (dvs.: lovet dem fred; 1871: tilsvoret dem). 2Sam.21.2 (Chr.VI). (kongen) tvang en Hob Tydske Ryttere til at sværge sig paa nye, og da Eeden var aflagt, lod han dem . . alle halshugge. Holb.DH.II.452. Paa Sessionen blev det unge Mandskab taget i Ed (det kaldtes “at sværge Kongen”). PhR Dam.FI.42. Skipper Klemens . . lod sig sværge og hylde af Bønderne. JVJens.HH. 206.   † sværge fanen, (jf. sværge til fanen u. bet. 2.3) aflægge faneed. Moth.S956. EPont.Men.III.64. overf.: vi er ingen Nyplantede (dvs.: nys omvendte) . . som hâr nylig soret Fanen. Hummer.JS.II.82. se endvidere u. I. Fane 2.    2.3) i forb. m. til; dels i forb. sværge en noget til, højtideligt love ell. forsikre en noget; (nu alm.:) tilsværge. (især m. flg. at-sætn.). hand har soret ham døden til. Moth.S957. jeg svær Jer til, om I mukker et eneste Ord, skal jeg valke Jer. Olufs.GD. 142. *Saa sværger jeg dig paa Korset til, | At aldrig jeg dig forstøde vil. Winth.IV.155. “Du har ingen andre holdt af der ovre, slet ingen?” – “Nej, jeg sværger Dig til!” Reinhard.FC.143. Dom.15.12(1931; se u. bet. 2.1).   dels (jf. bet. 2.2) uden obj., i forb. sværge til noget, egl.: love, tilsværge lydighed; næsten kun overf.: med begejstring slutte sig til; hylde; tro blindt paa. en selvstændig Nationalskole, der, uden at sværge til nogen fremmed Autoritet . . vilde søge det Sande. SkVid.NySaml.X. alle sværger de til vor fælles Sag. IJohans.J.94. de fleste (læger) sværger til eet Lægemiddel. BilleskovJ.H.I. 159. sværge til en fane (jf. u. bet. 2.2). 1. (⚔, foræld.) aflægge faneed. (der) affordres (krigsmanden) en særskilt Eed . . og kaldes dette . . at sværge til Fanen. Og tager han her Gud til Vidne paa, at han vil være Kongen, Fædrenelandet, og dets Love tro og lydig. HBlom. Katechismus f. den Danske Krigsmand.(1829).19. MilConv.VII.509. 2. overf.; se I. Fane 2. 3) videre anv. af bet. 1-2.    3.1) erklære ell. paastaa noget paa indtrængende maade; udtale med overbevisning; sige udtrykkelig. “Hvad forhaabning gav (prokuratoren) . .” – “Dend samme, som hand gav Monfrere, thi hand soer for mig, at hand ej kunde bringe det viidere.” Holb.11J.V.8. *Ja for Snue, jeg Dem sværger | Kan jeg knap en Node see. Heib.Poet.VI.55. i hypotetiske udtr., der angiver, hvad man næsten er sikker paa, er lige ved at tro ell. sige: *At det (dvs.: fogeden) Krigs-Guden var, man skulde have soeret, | Thi som en voxen Tyr og Oxe man ham saae, | Blant andet mindre Fæ, blant Faar og Gedder staa. Holb.Paars.94. Hvad hende angik skulde man svoren, at hun havde faaet en fremmed Vifte, saa alvorlig betragtede hun Figurerne. Tode.IX.251.   (jf. bet. 1.4) garantere ell. indestaa for noget; love for. *Han læste Loven . . | og tog Examen, det kan jeg svære. PAHeib.US.575. *Det tør jeg sværge: Naar Intet hun veed – | Ei hun forraader vor Hemmelighed. Oehl. XXX.71.   nu især (uden for dial. gldgs.) i forb. det er soret, som udtr. for, at man lover noget, er enig i noget, betragter noget som afgjort ell. sikkert. “Kan jeg stole paa at I vil tie dermed?” . . “Det er soret!” Heib.Poet.VI.98. H. skal, Pinedød! spise med, Moer! det er soren. PNJørg.S.154. Rantzau.D.Nr.15. “nærige æ di (dvs.: de “fine”) sgu!” – “Men naar ma' ve' 'et, Stine, sætter ma' 'tyrligvis Prisen efter det!” – “Det er soret, Marie, hi, hi!” Wied.LO.273. jf. Feilb. sml. bet. 3.2: nu skal jeg li'godt se op til dig hver Dag, saa sandt jeg hedder Arnold Frederik Andersen, og det er bandt og svort –! KMich.SSF.197. det er svoret og stukket (det), se II. stikke 22.6. det er soren og vist, det er aldeles vist. Dahlerup.SprH.121. (“i Gadesproget”).   (sj.) nævne ell. afgøre med sikkerhed. kom det an paa Blomster og Planter . . saa kunde han næsten sværge deres Navne med lukkede Øjne, naar blot han kom til at fornemme Duften. HuldaLütk.L.I.11.    3.2) (l. br. i rigsspr. uden for forb. bande og sværge) bruge ed(er) paa unødvendig, tankeløs ell. letfærdig maade; bande (IV.2). Hvis Præster . . findis selv at give Forargelse med Sværen. DL.6–2–5. *Hand lagde for ham, nødd' og soor | Som nogen Randers Kone; | Lâr see I madden ej forsmaar. Reenb.Æ.40. en kostelig Apotheker i Runneby (i Bleking), som altid svoer forfærdeligt, og gjerne ved mindst “ti tusand tunnor djevlar högt uppe från Sveriges rika”. Wors.OE.123. (han) truede og svor for at faa hende med ud af Lokalerne. ErlKrist.DH.86. sværge og bande, forbande (sig) og sværge, se IV. bande 2.1, forbande 3.   m. indholds-obj. olgn. (hun) sværger ved Gud paa, at hun ikke vil sige det. TDitlevsen.BF.74. især i forb. som sværge en ed, se u. I. Ed 2 (og Køded).   (jf. bet. 3.1; sj.) bekræfte ell. forsikre ved ed; bande paa. tvende Skelmer, som soer forskrekkelig, at de i Øyeblikket vilde myrde mig, dersom jeg ikke gav dem alt hvad jeg havde hos mig. Pamela.I.367.   i udtr., der bekræfter ell. bruges som omskrivning for en ed. *Jeg faaer sagt (soer hand (dvs.: djævelen)) Magt | Med et Rør, saa skiørt og svagt. Brors.293. Jo, Fa'en dandse mei! græder du, saa so'er jeg! PNJørg.ER.4. Feilb. især i talem. som nu svor Hans Jensen og jeg, se II. jeg 1.1. 4) (l. br.) bringe i en vis tilstand ved at aflægge ed ell. ved at bande.    4.1) i al alm. Du (skal) møde paa Thinget imorgen og sværge ham fri. JHelms.G.207. (jf. bet. 3.2 og ndf. sp. 1336¹¹) i udtr. for forbandelse: bande en ned i helvede. Han svor hende langt hen og gik sin Vej. Rørd.Va.50.   især (jf. bet. 4.2) refl.; dels til bet. 1.1 som udtr. for, at man ved ed befris for en beskyldning, slipper for noget. man forelegger mig en Eed at svære mig fri (dvs.: fralægge mig beskyldningen for at være spion), og jeg svær mig fri. Holb.Mel. III.4. Dersom Det, jeg her siger . . kom ud i Byen, saa svoer jeg mig fra det. Gylb. (1849).IX.171. UfF. talem.: kunde tyven sværge sig fra galgen, blev han aldrig hængt olgn. Mau.10,737. Moth.S957. Holb.DR.I.3. dels til bet. (2.3 og) 3.2, i udtr. for selvforbandelse (forskrivelse til djævelen) ell. (især) for voldsom banden. svære sig fanden i vold. Moth.S957. Han svor sig fra Gud til Fanden paa, at det var sandt. VSO. De vil svær'e sig ned i hede Helved' paa, at der mindst har været fem Mand om det Stykke Arbejde. Muusm.F.117. sværge sig hen paa, se hen 1.2.    4.2) i forb. sværge sig sammen († tilsammen. Schousbølle.Saxo.132), (alm.:) sammensværge sig. Moth.S957. VSO. Halleby. 200.   billedl., om sammentræf af uforudsete omstændigheder, ulykker olgn. alting har saasom soret sig sammen til at giøre mig Fortred. KomGrønneg.III.101. alle Ure (havde) svoret sig sammen; de vilde ikke videre end til midt mellem 2 og 3. StDrewsen.K.263. 5) part. svoren brugt som adj.    5.1) m. aktivisk bet., om person: som har aflagt ed: som har svoret (jf. ed-, med-, mensvoren); dels (nu sj.): som har aflagt embeds- ell. tjenesteed; edfæstet; edsvoren. Soren dommer. Moth.S958 (jf. Sorenskriver). ingen af den Afdødes Paarørende skulde bemægtige sig hans efterladte Gods, men lade det administreres af troe og svorne Mænd, indtil Herrerne imellem sig selv blive foreenede derom. Holb.DH.II.501. han er min svorne Undersaat. – Jeg er hans Herre og Dommer under Landsloven. Ing.KE.I.219. (efter eng. sworn) som subst. (i flt.), om medlem af en jury. Engelands Lovgivning har udelukt Slagterne fra at vælges blandt de tolv Svorne, som skulle paakiende, om den, der er sigtet for Misgierning, er skyldig eller ikke. LSmith.DN.399.   dels (jf. bet. 2): som (ved ed) har forpligtet sig til et vist fællesskab med en anden, har givet en anden et løfte; egl. i forb. som svorne venner, om edsvorne stalbrødre; oftest (jf. bet. 3.1) i videre anv.: som har erklæret at ville staa i et vist forhold til en anden; som ifølge sin overbevisning indtager en bestemt holdning; afgjort; erklæret; udtalt. Soren kammerater. Moth.S958. *hver af Eder er jo Dydens svorne Venn. Stub.97. Jeg var fra Barns Been af en soeren Elsker, en Beundrer af alt det Besynderlige. Ew.(1914).IV.248. den falske Følelse af Ære . . var jeg en soren Fjende af. Tauber.Dagb.213. Ridderskabet og Augustenborgerne og disses svorne Tilhæng. Lehm.II.99. han traadte ind i Litteraturen som Brandes' svorne Discipel. ActaJutl.III, 3.7. (sj.) gradbøjet: Frihedens og Fødelandets . . svorneste Fiende. Rahb.Fort.I.338. Fyrsterne (maa) indsee, at Thronen ingen . . svornere Avindsmænd (har) end Hierarki og Aristokrati. smst.II.238. substantivisk: de svorne, ens stalbrødre; ens venner; især i det foræld. ordspr.: før svig(t)e de svorne end de baarne, se II. bære 5.1.    5.2) m. passivisk bet.; dels (l. br.) om ed, løfte, forbandelse: højtidelig aflagt; bekræftet med ed. hvilket Menniske, der svær falskelig, eller ikke holder den soren Eed. DL.Vidneed. (Norges) ældgamle og svorne Grundlov. Barfod.DH.I.266. den svorne Forbandelse (1871: den Forbandelse og den Ed), som staar skrevet i Moses's Lov. Dan.9.11(1931). (jf. bet. 5.1 slutn.; sj.) om anskuelse: absolut; erklæret; udtalt. *for alt Arbeid hun en svoren Afskye bar. ChrFlensb.DM.I.30. – (sj.) i videre anv., om person: som man har aflagt ed ell. løfte til. til Forræder mod min svorne Herre og Konge skal I ikke gjøre mig. Ing. VS.II.202.   dels (jur., foræld.) til bet. 1.3, om forhold: som er afgjort ved ed; især (efter JyLov.1.51) i forb. svoren toft, toft, der er udlagt ved vitterlighedsvidner. Alle Tofte, som i Bye ere, skulle have Fortog, baade gamle og sorne Tofte. DL.5–10–51. Olufs. (VidSelskAfh.Hist.I.277). vbs. -else ell. -ning (jf. Edsværgning / edsværge S ).