skøtsom, adj. (ogs. skytsom. Moth.S416). (jf. ænyd. skiødsom og uskøt(te)som(hed), sv. skötsam; afl. af (V. skøde og) III. skøtte; nu kun dial.) agtsom; paapasselig; omhyggelig. Moth. S416. UfF. hertil: Skiøtsomhed dvs.: Omhyggelighed for det, som hør til ens Velstands Vedligeholdelse. SorøSaml.III.170. ikke at troe mig saa efterladen og uskiøtsom, det jeg jo skulde hafve i Agt taget min Pligt. Gram.Breve.170. Slange.ChrIV. 1935. UfF.