simulere, v. [simu- ˈle^?rə] -ede ell. (nu sj.) -te (LTid.1731.167). vbs. -ing ell. Simulation (s. d.). (ty. simulieren, fr. simuler osv.; af lat. simulare, til similis (se simili-; sml. ogs. assimilere)) 1) (med.) især om sygdomstegn, symptom: give (urigtigt) udseende af, indtryk af; have lighed med. BiblLæg.VII.154. Bidsaar af Sødyr . . kunne med deres regelmæssigt runde Form ganske simulere Mærker efter Haglskud. KPont.Retsmed.II.151. HHelweg. GrundtvigsSindssygdom.(1918).57. 2) m. person-subj.: (bevidst) anstille sig anderledes, end man virkelig er; paatage sig et andet væsen; forstille sig; spec.: anstille sig syg, svagelig olgn. for at slippe for et arbejde, opnaa en begunstigelse. Moth.S170. (Chr. II) var en stor Mester i at simulere, og med en leende mine at skiule sin Forbittrelse. Holb.DH. II.71. Nyerup.Efterretn. omFr.III.(1817).15. AarbKbhAmt.1922.91.   m. præd. Har vi nu ikke simuleret Fremmede (dvs.: ladet, som vi ikke kendte hinanden) længe nok? JVJens. MD.10. (kaptajnen) troede, Manden simulerede syg for at drille. Buchh.FD.74. simulere aandsfrisk, (jarg.) søge at tage sig sammen, “være vaagen”. Bers.G.218. B.T.¹⁸/₃ 1932.9.sp.4.   m. obj., der betegner, hvad man affekterer, hykler; spec. m. h. t. sygdom, svagelighed. Pflug.DP.370. Forbrydere . . simulerer Galskab for at forblive ustraffede. Brandes.F.498. Uha! – Han simulerede et Gys. ErlKrist.St.81.   part. simuleret anv. som adj.: forstilt; hyklet. simulered Fortroelighed. Holb.Hh.I.549. en simuleret hemmelig Forlovelse. VKorfitsen.TO.I.48. spec. (jur.; nu sj.) om retshandel, dokument: som kun sker, udstedes paa skrømt, ikke er virkelig, ægte; proforma. Simuleret Contrakt, er den, der blot er sluttet for et Syns Skyld. HandelsO.(1807).131. Simulerede Papirer. Falske Skibspapirer. Harboe.MarO.