presto, adv. (fra ital. presto, hurtig; mus.)
i hurtigt tempo. MusikL.(1801).199. HPanumB.ML.²666. uegl.: “Jo sæl'følgelig”. Denne gang talte han presto. Soya.S.II.33.  som subst. Efter Aaret 1750 stiger Oplysningstidens Tempo fra Allegro til Presto. VilhAnd.Litt.II.1067.