I. Fresko, en ell. † et (JBaden.FrO.). [ˈfrɐ̤sgo] best. f. fresken ell. (sjældnere) freskoen (Stuck.FO. 54); flt. fresker ell. (sjældnere) freskoer. (af II. fresko ell. forkortet af Freskomaleri; formen Freske, der kun bruges i bet. 2, er laant i nyere tid fra ty. freske ell. fr. fresque; mal.)  1) (l. br.) det at male med vandfarve paa vaad ell. frisk kalkgrund; det at male al fresco; freskomaleri (1). en kæk, simpel og afgjort Stil er Freskoen egen. VVed.RF.169.  2) billede, maleri, udført paa den u. bet. 1 angivne maade; ofte ogs. om andre kalkmalerier. gamle Fresker paa Væggens Kalkpuds. ThorLa.MF. 59. Fresker, der har været overkalkede i lange Tider. JVJens.IM.64. (hans) Hovedværk som Maler er Udsmykningen af Kejsersalen i Aachens Raadhus med en Række Fresker. EHannover.NA.101. Fresko: JBaden.FrO. Stuck.FO.214. flt. (ældre spr.) -s.   1 (søjlegangen) udmaledes ganske i fresco (ordet trykt m. antikva). POBrøndst.RD.136(år 1823 ).   2 den store Forskjel i Colorit, jeg overalt i de Gamles Fresco's bemærkede, imellem det mandlige Legemes Kjødfarve og Qvindens. smst.108(år 1820 ).   

  II. fresko, adv. [ˈfr̥ɐ̤sgo] (af ital. fresco, frisk; egl. sa. ord som frisk; sj.) i forb. male fresko, udføre et freskomaleri. *hvad giør Drengen der? Han maler Fresco | Paa Naboens Plankeværk. Oehl.C.129. jf.: *Kunstens frescomalte Billedsprog. sa.L.I.272. (jf. I. Fresko 1 ). al fresco, på en grund af frisk, våd kalk. en ottekantet Coupole (: kuppel) , hvis Hvelving indvortes viser al Fresco en saadan Malning, som kiendeligen hensigter til noget satyrisk. EPont.Atlas.III.322. Den (: farven) blev malet al fresco, malet i den vaade Puds, saa at den trængte dybt ind. Vor tids kunst.(1948).20.