op-spærre, v. [6.1] [-ˌsbɐ̤r'ə] vbs. -else (VSO.) ell. (alm.) -ing (vAph.(1759). Hornemann.HF.13. Saaby.⁷). (ænyd. d. s.) aabne vidt ell. højt; spærre op. vAph.(1759). Opspærre Døren dvs.: aabne den paa viid Væg. VSO.   især m. h. t. øjne ell. mund: opspile (2). Holb.Hh.I.432. *Opspær fraadende Flab, | Hylende Fenris! Oehl.ND.167. *Jeg seer hver snærpet Dame og Herre | Forbauset Øinene at opspærre | Og Munden, saa høit som de kan; | Ja, de er færdige at tabe Veiret! Winth.III.207. Kutlingefisk . . med opspærret Gab farer frem og overrumpler et eller andet lille Krebsdyr. Bøv P.AD.111.