II. næse, v. [ˈnæ·sə] -ede ell. (nu dial.) -te (VSO. Feilb.). vbs. -ning (i bet. 2: Jesp. MFon.²51). (ænyd. opnæse, løfte næsen i vejret; til I. Næse; jf. sv. nässja, snuse til, (dial.) stikke næsen frem, sv. og no. dial., isl. nasa, lugte (til), ty. näseln, snøvle, (dial.) snøfte, nasen, forsyne med næse; sml. eng. nose, snuse (til); i dial. i bet. 4 sammenfaldet m. et andet ord: bornh. nesa, skamme ud, bebrejde (Esp.235), jy. nese (MDL.377. Feilb.II.683), hallandsk näjsa (Rietz.472), oldn. hneisa (se u. I. Næse 6.3), jf. dog (til I. Næse) † næse, knibe i næsen (Moth. N109), nt. afnesen, dreje en næse, affærdige) 1) (nu ikke i rigsspr.; jf.: “Bruges (i forb. næse op) endnu jævnligen i Jylland.” VSO.IV.O164) til I. Næse 3.2: sætte næsen i vejret; kro sig. Moth.N109.   især i forb. næse op, dels: komme paa benene igen (Moth.N109), dels (i forb. kunne næse op med): kunne hamle op med; kunne begaa sig med (jf. II. nyse 2). Der kan Ingen næse op med dem (dvs.: de overser enhver). VSO.IV.N25. smst.O164. 2) (jf. næset 2; fon., l. br.) til I. Næse 4.1: udtale (en lyd) med næsevejen aaben, gennem næsen; nasalere. Jesp.MFon.²51. 3) (l. br. i rigsspr.) til I. Næse 5.2: gaa og snuse; især: vise nysgerrighed; stikke sin næse alle vegne; ogs.: vimse frem og tilbage. (navnlig i forb. m. adv. ell. præp.-led). Kvindens mest forbavsende Evne, at lytte, at være med Øret og Sjælen allevegne og erfare alt hvad der ligger i Luften, den havde hun i en forbavsende Grad . . Og saa næsede hun da ud og ind. JVJens.C.322. Den unge Ræv næsede sig Vej langs Furen, gennem Affaldet. Scoville. VildtBlod.(overs. 1924).165. Esp.458. Feilb. Kværnd. OrdbS. (sjæll.,loll.-falstersk). 4) give en næse (I.6.3); reprimandere; ogs.: afvise. *hvad Hr. Fiscalen belanger, | burde vedbørlig han næses for slig Occasion. Drachm.PT.61. SophClauss.D.39.   især (talespr.) i forb. næse af. ZakNiels.NT.44. JVJens.P.66. Hvad er der i Grunden hændt mig? Et Pigebarn paa Gaden har Næset mig af. Det har jeg for min Nævenyttighed. Bønnelycke.AsfaltensSange.(1918).168. mange Gange har det glædet mig, naar De “næser” de mest urimelige Spørgsmaal af efter Fortjeneste. VoreDamer.³/₅1923.50.sp.3. 5) i forb. som staa næset op mod (efter lign. brug af eng. nose; sj.) staa ganske tæt op ad. alle staar de (dvs.: engelske carol-singers) helt næset op mod Døren, og ved Enden af hvert Vers giver de et lille Bank med Dørhammeren. BerlTid.²⁴/₁₂1927.Aft.4.sp.2.

II. Næst, et ell. en (Feilb.II.684. jf. VSO. u. Øienest). (Næste, et. i ssg. Øjenæste: vAph.(1772).III.509. Esp.243). flt. -er (Feilb.II.684). (ænyd. næst, spænde, smykke, glda. (flt.) nesthe, no. dial. neste, spænde, oldn. nist(i), krog, hægte, jf. ty. nestel, (snøre)-baand, bændel, oht. nestila; til IV. næste; nu kun dial.) 1) sted paa vognhjul, hvor de enkelte dele af fælgen støder sammen, og hvorover tidligere hjulskinnen sømmedes. Feilb. 2) (æda. øghænæst, øgnænæst (Harp.35. 95.131), sv. dial. ögnanäste, no. dial. augnenest; maaske egl.: sammenheftning af øjenlaagene, se Arkiv.XXV.112) den indvendige øjenkrog. Kværnd. FrGrundtv.LK. 110. Feilb.II.684. OrdbS.(Sjæll., Møn). ofte i ssg. Øjenæst. Moth.Ø11. vAph.(1772). III.509. *En Taare vel perled i Øjenæst. Grundtv.PS.VI.374. denne salte Vædske (dvs.: taarerne) gaaer bort igjennem Øjenæstet, el. Øjekrogen. Hjort.Den da. Børneven.(1858).311. pludselig opdagede hun at han var faldet i Søvn, i Øjennæstet stod store Taarer. AndNx.DM.IV.177. for svage Øjne er det Fedt, som man har i Ørene godt; det skal sættes lige i Øjennæstet, det svider, men saa bliver Øjnene klare (dvs.: referat af en “klog mands” udtalelser). Ugeskr. f. Læger.1918.671. KGraves.EnAlmuekvindesLiv.(1927).23. Esp.154.

III. næste, adj. [ˈnæsdə] (poet., sj. (som efterstillet attribut) i ubøjet form næst. *før i Borgekjelder | Han huser skuffet (dvs.: bedraget) Gjest, | I Galgen seer han heller | Hvem ham var Frænde næst. Ing.VSt.212). (æda. næstæ; best. f. og flt. af run. nǽstr, oldn. næstr, oeng. niehst (eng. next), oht. nahist (ty. nächst); superl. til I. nær; jf. IV. næst   bruges næsten kun uden foransat bestemmelse ell. m. best. art. (ell. anden lign. bestemmelse), sj. m. ubest. art.: En næste Art Christendom. Kierk.XII.468   ordet føles (og bruges) nu ikke længere i rigsspr. som superl. til I. nær) 1) som superl. til I. nær 1: nærmest (1.1). hver Jordegen Bonde . . har maatt erkiende den næste Herremand for sit Herskab. Holb.DH.II.308. *først vil jeg gaae hen | I næste Christenbod og stiæle Strikken. Oehl.A.142. Næste Nabo. VSO. Turen til næste Kjøbstads Marked var den største Fest, vi Landsbydrenge kjendte. Schand. F.76. saas Skibe i Søen, skulde Strandvagten strax give sin Kapitajn og sin næste Nabo det til Kende. Bornh.Samlinger. IV.(1909).109. Feilb.   nu i rigsspr. kun m. overgang til bet. 3.1: som ligger nærmest ved ell. lige ved siden af noget af samme art; fx. om værelse: tilstødende. Den næste Dør fører mig ind i den Stue, som i en Række af Aar har været mine Ønskers Maal. Heib.Poet.VII.206. (vi befandt os) i Kongens Værelse . . Pludselig hørtes en heftig Samtale i det næste Værelse. Hauch. II.227. I de næste Huse mærkedes Stødet ikke. MO. Drachm.STL.77.   (jf. u. I. nær 1.3; nu næppe br.) om vej. den næste vey fra Saxen til Sverrig er igiennem Dannemark. Holb.DNB.100. vAph.(1772). III.461. *da han ei | Som andre, gik den næste Vei. Bagges.III.107.   i forb. m. flg. præp.-led ell. adv. Neste dø̂r hoß. Moth.N 100. Han blev ført i det næste Cabinet ved denne Sal. Holb.Hex.V.5. et Menneske, der var klædt som Matros . . kom ud . . af Spisekælderen i næste Hus op til Uhrmager Roslev. Politievennen.1798/99. 574. Dr. W. . . boer i næste Gade ved min. Grundtv.E.22.   den næste bedste (dvs.: den første den bedste), se bedst 1.1 slutn.   ordspr. (sj.): i nødsfald er den næste immer den bedste. Grundtv.Saxo. I.246. Mau.7053. 2) (især bibl. ell. arkais.) som superl. til I. nær 3: nærmest (1.2)   m. h. t. slægts-, venskabsforhold. Den Dræbtis næste Arvinger ere rette Eftermaalsmænd. DL.6– 6–3. hans Søster . . hans næste Paarørende. 3Mos.21.3(jf. næstpaarørende). *Selv ere I jo to Poëtens næste Venner. Falst. Ovid.a2^v. *Du er hans næste Frænde, dig tilkommer | Den Ret. Oehl.EA.330. Grundtv.PS.II.66. Ing.EM.II.206.   talem. (nu næppe br.): Enhver er sig selv den næste. Tode.V.185.   som ligger nærmest for, er af betydning i øjeblikket. *Kain pløied rask i Vaar, | Tænkde paa det Næste. Grundtv.SS.II.25. 3) som superl. til I. nær 4; m. tids-bet.: nærmest (1.3); ogs. om rækkefølge i tid (især ved betegnelse for tidsafsnit) og orden, rang og (jf. bet. 1) i rum.    3.1) om noget efterfølgende, især om noget umiddelbart følgende; om enhed i en række af enheder: som følger lige efter en anden; den umiddelbart følgende; m. udgangspunkt i en enhed (især i rum ell. tid), som er nærværende for den talende, bruges ordet dog ikke blot til at betegne den følgende enhed, men ogs. undertiden i talespr. om den efter denne følgende (vel egl. ud fra tilfælde som ikke den første, førstkommende (efter denne), men den næste igen): næstnæste (i denne bet. bruges ogs. undertiden (den) anden næste. Levin.); jf. DagNyh.²/₇1931.9.sp.5. smst.³/₇ 1931.9.sp.3; et særligt tilfælde er brugen ved ugedagenes navne, idet fx. næste søndag omtalt paa en af de øvrige ugedage alm. betyder søndagen efter den førstkommende (idet denne opfattes som den første enhed, hvorfra beregningen udgaar), men ogs. undertiden betyder førstkommende søndag; udtales forb. derimod paa en søndag betyder det i alm. førstkommende søndag. (de begyndte) næste Dag at kaste overborde. ApG.27.18. Det vil altsammen give sig paa neste Rigsdag. Holb.Kandst.II.1. *“Jeg giver dig Ret, thi som jeg troer, | Det stod i Kjøbenhavnsposten for ifjor.” | – “Det gjorde det vistnok, og det staaer | Endog i den for næste Aar.” Heib.Poet.X.259. Nu skulde en af de gamle Hofdamer vaage ved Prindsessens Seng næste Nat. HCAnd.(1919).I. 14. Jeg skriver med næste Post. MO. Han vil reise engang i næste Uge. smst. VSO. VII.401. det Næste, der var at gjøre. S&B. (han) vil fri til mig en af de næste Dage. Men jeg skal give ham en lang Næse. IJohans.J.176. næste Morgen gik Sneen til Tagfæstet. AndNx.PE.II.223. han rejser fra Sejerø ikke første Tirsdag, men næste Tirsdag. Thorsen.Afh.III.247. kom og besøg os (paa) næste lørdag ┆ i den hvide villa bor N. N., i den næste (villa) P. P. ┆   næste! ell. næste herre! især brugt ved ekspedition olgn. af en række personer. Nu og da gaar en Dør i Baggrunden op – en Haand vinker, en Stemme siger “Næste!” Jørg.DB.169. DagNyh.³/₇1931.9. sp.4. næste levende billede, se II. levende 2.1.   (nu især arkais.) i forb. m. subst. i best. f.; især i forb. næste dagen. Næste Dagen blef spiset offentligen ved Tafelet. Slange.ChrIV.785. (hun blev) saa angreben af Blodspytning, at Dr. C. . . beordrede os hurtigst at køre hjem, og næste Dagen kom han derud. Schand.O.II. 272. se ogs. Rubow.SP.156.215. AaHans. BUS.114.   i forb. m. præp. efter: Alle Landsting skulle holdis om Onsdagen, eller, om da hellig Dag indfalder, paa næste Søgnedag der efter. DL.1–3–6. den næste Morgen efter deres Ankomst indbød han dem . . til en lille Lystreise. Hauch.I.132. Næste Dag efter læste S. i et Blad et Referat om Alt, hvad der var foregaaet i Koupéen. Schand.O.II.64.    3.2) (nu næppe br.) om noget umiddelbart foregaaende. een der har været Rector næste Gang (dvs.: eksrektor). vAph.(1759).356. i forb. m. præp. før (for) ell. adv. som tilforn: Ingen Rettergang maa holdis paa hellige Dage, eller de tre næste Dage for Paaskedag. DL.1–3–4. denne forhen folkrige Stad Kiøbenhaun (var) ved Pæsten neste Aar tilforne . . bleven saa got som leedig for Folk. Æreboe.167. 4) † i forb. paa det næste (ænyd. d. s., fsv. i thät nästa) paa det nærmeste (se nærmest 2.3); næsten. paa den efterkommende sabbat, forsamledes paa det næste (1819: næsten) den gandske stad. ApG.13.44(Chr. VI). ikke alleneste i Ephesus, men paa det næste (1819: næsten) i gandske Asia. ApG.19.26(Chr.VI). *Middelvejen er den bedste, | Det er end al Verdens Tro; | Men man glemmer paa det næste, | Der er Middelveje to. Grundtv.PS.VI.144.3.1 192,4 næste! ell. næste herre! jf. “Næste herre er en dame!” – I mange årtier .. folkelig talemåde, i alskens situationer (især hvor det var usædvanligt at kvinder havde plads i køen) , fx fællekøns-wc'er, kraftprøver på Bakken etc. OrdbS.(Kaj Bom, husket fra 1920'erne ).    hvad bliver det næste olgn. ell. det næste bliver vel olgn. , udtr. for at den talende mener at et fænomen, en tendens olgn. har udviklet sig urimeligt; “hvad skal det ende med”; “det ender vel med”. man troppede op til Middag i Kjoler fra Hage til Hæl, som Pupper at se til, efter at man før havde set ud som Larver; en Sommerfugl maatte vel blive det næste! JVJens.RF.131.   

  I. Næste, en. [ˈnæsdə] flt. (nu næppe br.) -r (Ps.38.12(Chr.VI). Moth.N100. Wess. 144. Heib.(TR.Nr.27.27)). (ænyd. d. s. (Kalk. III.255 b^49ff.256), glda. næstæ (2Mos.20.16. og 21.14(GldaBib.)), jf. æda. næstæ, nærmeste arving(er); substantivisk anv. af III. næste; ligesom ty. der nächste, oht. nahisto osv. brugt til gengivelse af lat. proximus, gr. plēsíos   medens best. f. (næsten) er alm., er ubest. f. (en næste) sj. (PalM.U. 217); ordet bruges oftest i forb. m. poss. pron.) 1) (især bibl., relig.) om nabo (naboerske) ell. (uden for overs. af Gamle Testamente kun) om (hvert af) de samtidigt levende mennesker, man kommer i berøring med og staar i et vist borgerligt ell. (især) kristeligt pligtforhold til; medmenneske; især: jævnkristen. de skulde begjere, hver Mand af sin Næste (Buhl: Nabo) og hver Kvinde af sin Næste (Buhl: Naboerske), Sølvkar og Guldkar. 2Mos.11.2. Du skal ikke svare mod din Næste som et falsk Vidne. Du skal ikke begjere din Næstes Huus. Du skal ikke begjere din Næstes Hustru eller hans Svend eller hans Pige eller hans Oxe eller hans Asen eller Noget, som hører din Næste til. 2Mos.20. 16-17. du skal elske din Næste, som dig selv. 3Mos.19.18. min Glæde i Verden er, at jeg kand have noget at bestille, lade see, hvad jeg duer til, og tiene min Næste. Holb.GW.IV.11. *Det er jo vores Pligt, at tænke vel om Næsten. Wess.31. jeg (følte) som om en Hest ogsaa var min Næste. Bagges.L.I.323. *Andre troe det er nok, | Naar et Suk, en flygtig medlidende Taare | De offre til Næstens Sorg. Hauch.SD.I.93. Enhver, som vi have Leilighed til at vise Kjerlighed imod, er vor Næste, hvo han end er. Katek.§8. Skikkelig københavnsk Sladder . . kun at ligne ved lunkent, fedtet, højst en Kende surt Opvaskningsvand, hvori det dog gør saa velsignet at putte Næsen, mens man bløder Næstens intime Linned. Esm.I.76. jf. (spøg.): Han er fanden ikke min Næste, han er en Hollænder. Holb.LSk.IV.9.   (sj.) m. attrib. adj. (han) plager sin fattige Næste med urimelig Snak. Holb.Bars.II.14. (de tager) Brødet af Munden paa deres flittige og arbeidende Næste. OeconT.II.49. 2) † om nærmeste slægtninge og venner. Mine næster (1871: Nærmeste) forlode mig; og mine kyndinge glemte mig. Job.19.14(Chr. VI). Mine venner og mine stalbrødre staae tvert over for, og see paa min plage; og mine næster (1871: Nærmeste) staae langt borte. Ps.38.12(Chr.VI). flt. -r (nu næppe br., læs: sj. Kineseren og Negeren bliver vore Naboer og Næster, enten vi vil det eller ej. DaMag.1954.598).    3 (sj.) afkortning af Næstkommanderende. Han havde .. betroet sin “Næste”, at (osv.). WCarstensen.Ombord og iland.(1878).212.   

II. Næste, et. se II. Næst.

IV. næste, v. [ˈnæsdə] -ede. vbs. jf. I. Næst. (ænyd. i ssg. opnæste, knappe, spænde op, sv. nästa, oldn. nesta, nista, mht. nesten, oeng. nestan; jf. II. Næst; især dial.) fæste; knytte; især: sy fast, sammen med et par løse sting. (ofte i forb. som næste fast, sammen). Moth.N63. JHSmidth.Ords.92. Rappee.(1857).166. Karl Johan hældte Brændevin i det dybe Snit for at rense Saaret ud, og holdt det sammen mens Bodil næstede med Naal og Traad. AndNx.PE.I.182. derfor gik hun og slog Søm ind i Muren og Vindueskarmene og næstede Roserne fast dertil med noget groft Blaagarnstvind. Bregend.MAG.70. Underkjolen (bør) altid sys uden Rynker, og det folderige Ydertøj næstes saa hertil. Pol.¹⁷/₁₂1905.9. Feilb. II.684. Thorsen.162. OrdbS.(Falster, Ærø).   næste op. 1. fæste op v. hj. af løse sting. jf. opnæste. Junge.397. 2. løse noget knyttet ell. sammensyet op. VSO.IV.N90. jf. opnæste. Moth.N63. VSO.IV.N90.

Næste-, i ssgr. (især relig. ell. kirk.) af I. Næste 1.