I. Næst, et. [næsd] flt. d. s. (no. nest, sv. näst; haandarb.) vbs. til IV. næste: løst sting. (hun) syr med fin Hørtraad et Par Næst. KBirk&JKure. Ingrid Klo.(1907).23. Ingrid kom med Synaal og Traad: – Staa stille et Øjeblik, der er lidt ivejen forneden, lad mig tage et Par Nest! KMich. SSF.65. Rietz.477(skaansk). Thorsen.162. OrdbS.(Ærø).

II. Næst, et ell. en (Feilb.II.684. jf. VSO. u. Øienest). (Næste, et. i ssg. Øjenæste: vAph.(1772).III.509. Esp.243). flt. -er (Feilb.II.684). (ænyd. næst, spænde, smykke, glda. (flt.) nesthe, no. dial. neste, spænde, oldn. nist(i), krog, hægte, jf. ty. nestel, (snøre)-baand, bændel, oht. nestila; til IV. næste; nu kun dial.) 1) sted paa vognhjul, hvor de enkelte dele af fælgen støder sammen, og hvorover tidligere hjulskinnen sømmedes. Feilb. 2) (æda. øghænæst, øgnænæst (Harp.35. 95.131), sv. dial. ögnanäste, no. dial. augnenest; maaske egl.: sammenheftning af øjenlaagene, se Arkiv.XXV.112) den indvendige øjenkrog. Kværnd. FrGrundtv.LK. 110. Feilb.II.684. OrdbS.(Sjæll., Møn). ofte i ssg. Øjenæst. Moth.Ø11. vAph.(1772). III.509. *En Taare vel perled i Øjenæst. Grundtv.PS.VI.374. denne salte Vædske (dvs.: taarerne) gaaer bort igjennem Øjenæstet, el. Øjekrogen. Hjort.Den da. Børneven.(1858).311. pludselig opdagede hun at han var faldet i Søvn, i Øjennæstet stod store Taarer. AndNx.DM.IV.177. for svage Øjne er det Fedt, som man har i Ørene godt; det skal sættes lige i Øjennæstet, det svider, men saa bliver Øjnene klare (dvs.: referat af en “klog mands” udtalelser). Ugeskr. f. Læger.1918.671. KGraves.EnAlmuekvindesLiv.(1927).23. Esp.154.

III. næst, adj. se III. næste.

IV. næst, adv. (og præp.). [næsd] Høysg. AG.56. (æda., oldn. d. s., eng. next, ty. nächst; sa. ord som III. næste; jf. der-, her-, hvornæst   ordet føles (og bruges) nu ikke længere i rigsspr. som superl. til I. nær) 1) (nu kun arkais. ell. dial.) som superl. til I. nær 1: nærmest (1.1) (ved) ell. lige ved (siden af).    1.1) i al alm.; næsten kun m. flg. adv. ell. præp. Skaaningerne, som laae næst for Haanden, leed et . . Nederlag. Grundtv.Saxo.III.133. næst efter Ligvognen fulgte der et stort Følge. D&H.   sidde nest hos en. Moth.S159. Aar 1656. den 11 Mart. er paa et Sted i Aakirke-Sogn næst hos Kirken, regnet Blod ned af Himmelen. Thurah.B.234. Han sidder ogsaa bestandigt næst hos hvor Forsamling er. Kierk.VI.457.   Nest op til vores (dvs.: vort hus). Moth.N99. Sr. K., boendes nest op til Mad. von O. i Nyhavn. Adr. ⁴/₁1762.sp.10. Ræven gjør aldrig Skade i den Gaard, der er næst op til hans Grav. Baud.KK.105.   *De Fiender var saa mange; | Men næst til dem Hr. Hvidtfeldt laae, | Den Helt var aldrig bange! Rahb. PoetF.I.186. Min Svigerinde fra Holstebro og den tredie Kone havde Seng næst til, hvor vi Mandfolk havde sovet. OleNygaard. MinLivsførelse.(1886).90. næst til væg, (sj.) d. s. s. nærmest til væg(s) (se u. nærmest 1.1). jf.: *Haglen spiller “Næsttil - Væg” | Med sine hvide Knapper. Winth. X.73.   Hand boer udi Aabenraa, nest ved Guldsmeeden. Holb.Tyb.I.4. “maa vi spørge . . hvor denne (dame) boer?” – “Næst ved her.” sa.Vgs.(1731).III.3. *Skiult hører han hvert Ord fra Lunden næst derved. Bagges.I.138. jeg skal slaa dig . . saa din Hjerne skal sidde paa Muren næst herved. JPJac.I.46. han (fortalte) om Bagholdet næst ved Floden. Rist.LM.39. Feilb. II.713.    1.2) (jf. I. nær 1.2) styrende et andet led. Ing.VSt.246. der var En i Følget, som gik Kisten næst. HFEw.JF.II.301. *De doble nu, endskjøndt til Hest, | Om svalest Sted og Døren næst, | Naar de til Helved komme. JPJac.(1924).III.72. smst. 95. ordspr.: den ilden er næst, brænder sig først olgn. Mau.1016. Grundtv. DV.III.80. CBernh.III.77. Feilb.II.9.   som præp. de øvrige 2 Compagnier tages fra Fyens næst Middelfart liggende District. MR.1733.570. Næst Sardes sad Annette. Hun lod al sin Gratie og Vittighed spille for hans Øine. Gylb.IV.204. *Al Glædes Moder, pur og prud . . | som sidder nu næst hine Tre, | selv en Treenighed at se. Jørg.D.62.   (jf. næst- i ssgr.; nu næppe br.) m. overgang til bet. 4.1: lige før. den Strophe, som er nest den sidste (dvs.: den næstsidste). Holb.Usynl.II.6. “Arv! den syvende Himmel?” – “Det er den som er nest den ottende.” sa.Jul.12sc. 2) (nu især arkais. ell. dial.) til I. nær 3: nærmest (1.2); nøjest; inderligst.    2.1) til I. nær 3.1, m. h. t. slægts-, venskabsforhold. en Præst skal ikke gjøre sig ureen ved et Lig iblandt sit Folk, uden ved hans næste Slægt, som ham næst tilhører. 3Mos. 21.2. Naar din Broder bliver forarmet, at han sælger af sin Eiendom, saa skal hans Løser, som er ham næst paarørende, komme og løse det, hans Broder haver solgt. smst.25.25. jf.: Hvorfor var De altid saa tilbageholden? De vil da vel ikke forlange, at et stakkels Mandfolk skal fri, naar han aldrig faar Lejlighed dertil. Ligesom jeg var Dem allernæst, var De allerlængst borte. AAndreasen. Numre blandt de mange. (1932).199.    2.2) til I. nær 3.2, om hjælp, støtte, samvirken. Du er mig dog næst dvs.: jeg skylder dig meest. VSO. jf.: *Hvo veed om Sejeren os torde blive næst (dvs.: blive til del). Holb.Paars.45. naar nøden er størst, er hjælpen næst olgn., se u. Hjælp 1.   i forb. være sig selv næst: Jeg er mig self nest. Moth.N97. Feilb.II. 713.    2.3) til I. nær 3.3; i forb. som være næst til noget ell. være noget næst, d. s. s. være nærmest til noget (se u. nærmest 1.2). *Naturens muntre Søn er Lykken næst. Oehl.A.81. Han er næst til at faae det. VSO. *Ravnen skulde ogsaa | Være deres Præst, | Hans sorte Kjole viste, | At han var Kaldet næst. BoisensViser.325.   ordspr. (foræld.): den er næst, (som) i hænde haver, den, der har noget i sin besiddelse, har første krav paa at betragtes som ejermanden (“beati possidentes”). Mau.6993. Moth.N97. VSO. MO.    2.4) til I. nær 3.5, om forhold til ens følelsesliv. *O Hjertets rette Glæde, | Du værdig Himmelgæst, | Skal Korsets Vej vi træde, | Vær du da Hjertet næst! SalmHj.281.4. *Dog var det Ulvborg, der stod Drengen næst (dvs.: som stod hans hjerte nærmest). Rørd.JH.I.28. (gaarden) stod hans Hjerte næst. OlesenLøkk.NH.II.109.    2.5) (nu næppe br.) til I. nær 3.6, om overensstemmelse, lighed. den næst til Dyrriget grændsende Hottentot. Hallager.1. 3) (nu kun dial. ell. m. overgang til bet. 4) m. h. t. tid: nærmest (1.3). Hans Mor-Fader var Mag. Kield . . som var Bisp udi bemelte Wiborg nest for ham. Slange.Chr IV.81. jf. næstafvigt: i de nest afvigte faa Aar. EPont.Men.III.432.   (m. overgang til bet. 4.2) i forb. næst efter (spec. i datoangivelser). MR.1701.85. (prinsen) blef hyldet . . af Siællands-Farerne udi Ringsted den 10 Julii . . og sidst af Skaaningerne udi Lund den 20 Dag nestefter. Slange.ChrIV.5. en Skrivelse af 11te Decbr., der af Generalauditoriatet blev besvaret under 17de næstefter. MR.1849.430. den 30. næstefter opløstes konstkammeret definitivt. ADJørg.IV.343. 4) m. h. t. rækkefølge: der-, herefter; umiddelbart efter; lige efter.    4.1) (jf. bet. 1) m. h. t. rækkefølge i rum. d i enden af ôrdet næ̀st efter l eller n læses aldeles ikke. Høysg.AG.6. Tiden naar dette skede . . sees af næst staaende Rim. Thurah.B. 173. I Præstens Stue var der slukket, saae hun, ligeledes i det Vindue, som kom næst: Pigekamrets. JakKnu.R.179.    4.2) m. h. t. rækkefølge i tid ell. (navnlig) i orden, rang, værd olgn. *Seer Rigets store Mænd, som have Glands og Ære | Af Landets Lius og Soel, i Følge (dvs.: efter kongen) nest at være. JFriis.69. Hervard gik ham næst udi Alder. Grundtv.PS.I.453. Næst da dansede Kateket Qvistgaard med . . Bager Olsens Datter. Goldschm.III.35. de standsede (vognen) paa Skraaningen før den tog Farten fra dem, og saa sloges de om hvem der næst skulde i. KNordent.JL.II. 98. især i forb. næst efter: det Tal, som følger næst efter. Høysg.S.a2^v. den ældste Datter (var gift), den næstefter nylig confirmeret. Blich.(1920).XII.27. for Resten af Købesummen . . udsteder (køberen) Obligation til Sælgeren, ved hvilken gives Prioritet og Panteret i den solgte Ejendom næstefter ovenanførte 62,470 Kr. Jur Formularbog.⁵209. Feilb.II.713.   (i rigsspr. kun højtid.) som præp. da kaldte (han) sin Krigsøverste Holofernes, som var den Anden næst ham. Jud.2.4. *Jeg ey den ældste var, men næst den ældste baaret. Falst. Ovid.105. Jarl (var) den højeste i Magt og Myndighed nest Kongen. Paus.CU.I. 99. næst den første (dvs.: den anden). OrdbS. (Sjæll.). 5) (videre anv. af bet. 4.2) som præp. ell. (nu i alm. talespr. kun) i forb. næst efter: efter at der er taget tilbørligt hensyn til noget som det første ell. vigtigste, ell. efter at noget er udført, ordnet (i første række); bortset fra; fraregnet; foruden; efter. Nest dig troer jeg icke, at jeg har min Overmand. Holb.Jean.II.2. nest mine egne Børn har jeg intet Beest elsket saa meget som dig. sa.Jep.IV.6. Næst et Pas er uimodsigelig en Madkurv noget af det nødvendigste til en Reise over Søen. Bagges.L.I.21. Hvad vi virkelig kende, er – næst de enkelte Værker – kun Periodens almindelige Fælleskarakter. JLange.MF.2. Næst efter afsatte Monarker . . er der næppe nogen Klasse Mennesker, der . . . . nyder en saadan kvalificeret Mangel paa Agtelse som Diplomater. Tilsk.1920.I.321.    styrende en inf. Næst at fremsende vedlagte af Sognepræsten og Værgen anbefalede Andragende . . tillader jeg mig tjenstligst at yttre, at der herfra Intet vides at erindre imod det Ansøgtes Bevilgelse. Hylling.HJ.352. (de) spiser til Middag Klokken otte efter at have drukket The Klokken fem – omtrent det fornemste man kan foretage sig her til Lands næst at lade afholde Parforcejagter. Esm. I.75.   (jf. bet. 6) i forb. som næst gud. Disse store Fordeler er, nest Guds synderlige Forsyn . . at tilskrive denne fortreffelige Herres store Sindets Gaver. Holb. Hh.I.271. vi (har) maaskee den unge Cornet Ewald næst Himlen, allene at takke for (sejren). Ew.(1914).IV.288. Bagges.II. 197. Næst Gud, har jeg ham at takke for min Lykke. MO. 6) (vel udviklet af bet. 5 slutn.; nu ikke i rigsspr.) som præp.: med (bistand af); ved (hjælp af); kun i faste forb. Næst Gud og mit gode Sværd. VSO. især i forb. næst guds bistand (Thurah.B.121. Ing. KE.I.146) ell. guds hjælp, d. s. s. med guds hjælp (se u. Hjælp 1). Moth.N99. Løverdag, da jeg, næst Guds Hielp, agter at svare. Gram.Breve.73. Inden Sol gaaer ned, skal han være fri, næst Guds Hjælp. Ing.KE.I.208. Jeg takker for det ærefulde Hverv, som jeg skal røgte med Flid, hm, næst Guds Hjælp. Skjoldb.IM.14.5 de sagsøgte (har) næst at henvise til, at et sådant princip savner hjemmel, anført, at (osv.) . Ugeskr.fRetsv.1950.A.226.   

III. næste, adj. [ˈnæsdə] (poet., sj. (som efterstillet attribut) i ubøjet form næst. *før i Borgekjelder | Han huser skuffet (dvs.: bedraget) Gjest, | I Galgen seer han heller | Hvem ham var Frænde næst. Ing.VSt.212). (æda. næstæ; best. f. og flt. af run. nǽstr, oldn. næstr, oeng. niehst (eng. next), oht. nahist (ty. nächst); superl. til I. nær; jf. IV. næst   bruges næsten kun uden foransat bestemmelse ell. m. best. art. (ell. anden lign. bestemmelse), sj. m. ubest. art.: En næste Art Christendom. Kierk.XII.468   ordet føles (og bruges) nu ikke længere i rigsspr. som superl. til I. nær) 1) som superl. til I. nær 1: nærmest (1.1). hver Jordegen Bonde . . har maatt erkiende den næste Herremand for sit Herskab. Holb.DH.II.308. *først vil jeg gaae hen | I næste Christenbod og stiæle Strikken. Oehl.A.142. Næste Nabo. VSO. Turen til næste Kjøbstads Marked var den største Fest, vi Landsbydrenge kjendte. Schand. F.76. saas Skibe i Søen, skulde Strandvagten strax give sin Kapitajn og sin næste Nabo det til Kende. Bornh.Samlinger. IV.(1909).109. Feilb.   nu i rigsspr. kun m. overgang til bet. 3.1: som ligger nærmest ved ell. lige ved siden af noget af samme art; fx. om værelse: tilstødende. Den næste Dør fører mig ind i den Stue, som i en Række af Aar har været mine Ønskers Maal. Heib.Poet.VII.206. (vi befandt os) i Kongens Værelse . . Pludselig hørtes en heftig Samtale i det næste Værelse. Hauch. II.227. I de næste Huse mærkedes Stødet ikke. MO. Drachm.STL.77.   (jf. u. I. nær 1.3; nu næppe br.) om vej. den næste vey fra Saxen til Sverrig er igiennem Dannemark. Holb.DNB.100. vAph.(1772). III.461. *da han ei | Som andre, gik den næste Vei. Bagges.III.107.   i forb. m. flg. præp.-led ell. adv. Neste dø̂r hoß. Moth.N 100. Han blev ført i det næste Cabinet ved denne Sal. Holb.Hex.V.5. et Menneske, der var klædt som Matros . . kom ud . . af Spisekælderen i næste Hus op til Uhrmager Roslev. Politievennen.1798/99. 574. Dr. W. . . boer i næste Gade ved min. Grundtv.E.22.   den næste bedste (dvs.: den første den bedste), se bedst 1.1 slutn.   ordspr. (sj.): i nødsfald er den næste immer den bedste. Grundtv.Saxo. I.246. Mau.7053. 2) (især bibl. ell. arkais.) som superl. til I. nær 3: nærmest (1.2)   m. h. t. slægts-, venskabsforhold. Den Dræbtis næste Arvinger ere rette Eftermaalsmænd. DL.6– 6–3. hans Søster . . hans næste Paarørende. 3Mos.21.3(jf. næstpaarørende). *Selv ere I jo to Poëtens næste Venner. Falst. Ovid.a2^v. *Du er hans næste Frænde, dig tilkommer | Den Ret. Oehl.EA.330. Grundtv.PS.II.66. Ing.EM.II.206.   talem. (nu næppe br.): Enhver er sig selv den næste. Tode.V.185.   som ligger nærmest for, er af betydning i øjeblikket. *Kain pløied rask i Vaar, | Tænkde paa det Næste. Grundtv.SS.II.25. 3) som superl. til I. nær 4; m. tids-bet.: nærmest (1.3); ogs. om rækkefølge i tid (især ved betegnelse for tidsafsnit) og orden, rang og (jf. bet. 1) i rum.    3.1) om noget efterfølgende, især om noget umiddelbart følgende; om enhed i en række af enheder: som følger lige efter en anden; den umiddelbart følgende; m. udgangspunkt i en enhed (især i rum ell. tid), som er nærværende for den talende, bruges ordet dog ikke blot til at betegne den følgende enhed, men ogs. undertiden i talespr. om den efter denne følgende (vel egl. ud fra tilfælde som ikke den første, førstkommende (efter denne), men den næste igen): næstnæste (i denne bet. bruges ogs. undertiden (den) anden næste. Levin.); jf. DagNyh.²/₇1931.9.sp.5. smst.³/₇ 1931.9.sp.3; et særligt tilfælde er brugen ved ugedagenes navne, idet fx. næste søndag omtalt paa en af de øvrige ugedage alm. betyder søndagen efter den førstkommende (idet denne opfattes som den første enhed, hvorfra beregningen udgaar), men ogs. undertiden betyder førstkommende søndag; udtales forb. derimod paa en søndag betyder det i alm. førstkommende søndag. (de begyndte) næste Dag at kaste overborde. ApG.27.18. Det vil altsammen give sig paa neste Rigsdag. Holb.Kandst.II.1. *“Jeg giver dig Ret, thi som jeg troer, | Det stod i Kjøbenhavnsposten for ifjor.” | – “Det gjorde det vistnok, og det staaer | Endog i den for næste Aar.” Heib.Poet.X.259. Nu skulde en af de gamle Hofdamer vaage ved Prindsessens Seng næste Nat. HCAnd.(1919).I. 14. Jeg skriver med næste Post. MO. Han vil reise engang i næste Uge. smst. VSO. VII.401. det Næste, der var at gjøre. S&B. (han) vil fri til mig en af de næste Dage. Men jeg skal give ham en lang Næse. IJohans.J.176. næste Morgen gik Sneen til Tagfæstet. AndNx.PE.II.223. han rejser fra Sejerø ikke første Tirsdag, men næste Tirsdag. Thorsen.Afh.III.247. kom og besøg os (paa) næste lørdag ┆ i den hvide villa bor N. N., i den næste (villa) P. P. ┆   næste! ell. næste herre! især brugt ved ekspedition olgn. af en række personer. Nu og da gaar en Dør i Baggrunden op – en Haand vinker, en Stemme siger “Næste!” Jørg.DB.169. DagNyh.³/₇1931.9. sp.4. næste levende billede, se II. levende 2.1.   (nu især arkais.) i forb. m. subst. i best. f.; især i forb. næste dagen. Næste Dagen blef spiset offentligen ved Tafelet. Slange.ChrIV.785. (hun blev) saa angreben af Blodspytning, at Dr. C. . . beordrede os hurtigst at køre hjem, og næste Dagen kom han derud. Schand.O.II. 272. se ogs. Rubow.SP.156.215. AaHans. BUS.114.   i forb. m. præp. efter: Alle Landsting skulle holdis om Onsdagen, eller, om da hellig Dag indfalder, paa næste Søgnedag der efter. DL.1–3–6. den næste Morgen efter deres Ankomst indbød han dem . . til en lille Lystreise. Hauch.I.132. Næste Dag efter læste S. i et Blad et Referat om Alt, hvad der var foregaaet i Koupéen. Schand.O.II.64.    3.2) (nu næppe br.) om noget umiddelbart foregaaende. een der har været Rector næste Gang (dvs.: eksrektor). vAph.(1759).356. i forb. m. præp. før (for) ell. adv. som tilforn: Ingen Rettergang maa holdis paa hellige Dage, eller de tre næste Dage for Paaskedag. DL.1–3–4. denne forhen folkrige Stad Kiøbenhaun (var) ved Pæsten neste Aar tilforne . . bleven saa got som leedig for Folk. Æreboe.167. 4) † i forb. paa det næste (ænyd. d. s., fsv. i thät nästa) paa det nærmeste (se nærmest 2.3); næsten. paa den efterkommende sabbat, forsamledes paa det næste (1819: næsten) den gandske stad. ApG.13.44(Chr. VI). ikke alleneste i Ephesus, men paa det næste (1819: næsten) i gandske Asia. ApG.19.26(Chr.VI). *Middelvejen er den bedste, | Det er end al Verdens Tro; | Men man glemmer paa det næste, | Der er Middelveje to. Grundtv.PS.VI.144.3.1 192,4 næste! ell. næste herre! jf. “Næste herre er en dame!” – I mange årtier .. folkelig talemåde, i alskens situationer (især hvor det var usædvanligt at kvinder havde plads i køen) , fx fællekøns-wc'er, kraftprøver på Bakken etc. OrdbS.(Kaj Bom, husket fra 1920'erne ).    hvad bliver det næste olgn. ell. det næste bliver vel olgn. , udtr. for at den talende mener at et fænomen, en tendens olgn. har udviklet sig urimeligt; “hvad skal det ende med”; “det ender vel med”. man troppede op til Middag i Kjoler fra Hage til Hæl, som Pupper at se til, efter at man før havde set ud som Larver; en Sommerfugl maatte vel blive det næste! JVJens.RF.131.   

næst-, i ssgr. af IV. næst (jf. dog Næstinde); især (hvor intet andet ndf. angives) af IV. næst 3 og 4(2).   til IV. næst 4 findes en stor del ssgr. m. en superl. som 2. led, fx. (foruden de ndf. medtagne): næst-mindst, -nederst, -størst, -yderst, -yngst, -ældst, -øverst.

IV. næste, v. [ˈnæsdə] -ede. vbs. jf. I. Næst. (ænyd. i ssg. opnæste, knappe, spænde op, sv. nästa, oldn. nesta, nista, mht. nesten, oeng. nestan; jf. II. Næst; især dial.) fæste; knytte; især: sy fast, sammen med et par løse sting. (ofte i forb. som næste fast, sammen). Moth.N63. JHSmidth.Ords.92. Rappee.(1857).166. Karl Johan hældte Brændevin i det dybe Snit for at rense Saaret ud, og holdt det sammen mens Bodil næstede med Naal og Traad. AndNx.PE.I.182. derfor gik hun og slog Søm ind i Muren og Vindueskarmene og næstede Roserne fast dertil med noget groft Blaagarnstvind. Bregend.MAG.70. Underkjolen (bør) altid sys uden Rynker, og det folderige Ydertøj næstes saa hertil. Pol.¹⁷/₁₂1905.9. Feilb. II.684. Thorsen.162. OrdbS.(Falster, Ærø).   næste op. 1. fæste op v. hj. af løse sting. jf. opnæste. Junge.397. 2. løse noget knyttet ell. sammensyet op. VSO.IV.N90. jf. opnæste. Moth.N63. VSO.IV.N90.