laplandsk, adj. [ˈlabˌlan'sg] († -landisk. LTid.1727.101). (ænyd. laplændsk (DGrammat.I.108), sv. lappländsk, no. lapplandsk; jf. labbelændsk; nu l. br.) adj. til Lapland (dvs.: den af lapper beboede del af Sverrig, Norge, Finland, Rusland, spec. den nordlige del af Sverrig. Sal.² XV.443) ell. Laplænder: lappisk. Skoeler for dend Laplandscke (dvs.: svensk-lappiske) ungdom. JacBircherod.R.34. de Laplandske Fahr-Vande (dvs.: farvandene ved Finmarken). Slange.ChrIV.375. Ew.(1914).II.204. et broget Bælte af laplandsk Arbejde. EhrencrKidde.S.166. laplandsk ugle,   stor, i Lapland levende ugleart; laplandsugle; Syrnium lapponicum. Kjærbøll.70. Spärck. ND.422.   om sproget: lappisk; spec. (især hos Rask; jf. VilhThoms.GS.5) om den sprogart, der tales af de svenske lapper: svensklappisk. Holb.DNB.27. den lappiske (gren), som atter adskiller sig i c) den finlappiske . . som tales af Lapperne i Finmarken og d) den laplandske, som tales af de svenske Lapper i Lapland. Rask.NSO.96. sa.LappiskSproglære.(1832). Fort.7. som subst.: Bogen er skreven paa Svensk Finsk eller Laplandisk. LTid.1727. 101. Rask.NSO.96.