IV. lune, v. [ˈlu·nə] (nu kun dial. løjne. Moth.L223. Wilst.Od.XIX.v.202. MDL.348. Esp.207). -ede ell. (nu sj. i rigsspr.) -te (Moth.L222. jf. Feilb.). vbs. -else, -ing (s. d.). (ænyd. lune, lunne, sv. lugna, berolige, stilne af, no. lune, dial. logna, lygna, stilles, oldn. lugna, lygna; afl. af I. Lun og III. lun) 1) (nu kun dial.) til I. Lun 1, III. lun 1, om vind, uvejr, regn olgn.: lægge sig; stilne; tage af. det luner i veiret. Moth. L222. Junge. Veiret luner eller det luner i Veiret dvs.: Blæsten lægger sig. VSO. *Stormen var løinet. Wilst.Od.XIX.v.202. MDL. 348. Rietz.414(skaansk). Feilb. Thorsen.158.   overf., om smerte olgn.: blive svagere; fortage sig. pinen luner. Moth.L222. Feilb. 2) til I. Lun 2, III. lun 2: yde læ, beskyttelse mod barskt vejr (især mod blæst, regn ell. (m. overgang til bet. 3) kulde). hans store, dejlige Kalve fik denne tætte, tykke Uldpels, hvormed Vorherre lunede dem mod Kulden. Fleuron.KO.68. billedl.: *(alfehæren) skal skærme dit Tag | og lune din Dag | og hente dig Søvnen den søde. Ploug.II.275.   især uden obj. (oftest i forb. m. præp. for ell. mod). *i Hyttens Vraa, | Hvis Væg for Stormen luner. Oehl.HF.69. *Nogle (dvs.: norske bønder) knytte Strømper, der lune godt mod Frost. Aarestr.SS.III. 25. Schand.BS.100. *Hvor blomstrer den smukt, den fattige Jord, | der luner for alle de døde (dvs.: paa kirkegaarden). HSeedorf.ID.66. 3) til I. Lun 3, III. lun 3.    3.1) uden obj.: frembringe ell. udsende en behagelig varme; frembringe lunhed. de grønne Gardiner (blev) hængt over de hvide, saa det lunede. Bang.HH.10. Skønt det gled mod Udgangen af September, lunede Solen endnu rigtig godt. Rørd.H.7.    3.2) m. obj.: gøre lun; give lunhed. *Ætheren lunes. Oehl.L.I.27. *Luften lunes. RSchmidt.FK. 27. Først da Morgensolen havde lunet hans forfrosne Lemmer, sadlede han og drog af. Fleuron.STH.143. På forskellig måde har vi . . lunet og tækket huset til vinteren så godt vi kunde. Hjemliv på prærien.(1917).150. *Ruderne af Solen fyldes . . | Gadens klamme Mure lunes. NJeppesen.Sange ogSalmer.(1927).17. jf.: medens . . Huslivet bliver rigere og mere betrygget under de lovordnede og jævnt velstaaende Forhold, lunes der et hyggeligt og gemytfuldt Familieliv frem i Borgerhjemmene. VVed.BB.78.   refl. Inden Døre lunede Menneskene sig. Boeck.UH.119. ORung.VS.33.    3.3) (nu sj.) intr.: være ell. blive lun. *Naar Danerskoven grønnes, | Naar blaalig Luften luner, | Og Nattergalens Slag til Elskov vækker. Oehl.L.I. 273. *Der kommer en Vinter, | Dog luner det end | Bag Klipper og Klinter. Grundtv. PS.V.269.

løjne, v. se IV. lune.