II. laadden, adj. [ˈlωð(ə)n] ell. (nu sj.) [ˈlå·ð(ə)n] (jf.: loeden. Holb.Tyb.I.4. samt: Skrivebrugen (er), ligesom Udtalen, vaklende (i) laadden og lodden. SBloch.Sprogl. 280). (ofte skrevet lodden, ogs. laaden. – nu kun dial.: lojen. Falst.201. LTid.1720.Nr. 1.5. Werløes.Emblemata.(1732).A3^v. Feilb. løjen. Moth.L186. LTid.1727.701.1728.68. Oehl.XIII.259. MDL.346. Feilb. lød(d)en. best. f. lødne. Pflug.DP.395. jf. Esp.214. Feilb.). intk. d. s. (Moth.L186. nu kun dial.) ell. laaddet (Pflug.DP.1133. Holb.Metam.49. jf. Thorsen.71. Esp.§151,b) ell. (i rigsspr. nu kun) -t (Træearter.(1799).328. Funke.(1801). II.530. VSO. MO. Saaby.⁷). best. f. og flt. d. s. (Moth.Conv.L113) ell. -e (loyene. LTid. 1720.Nr.1.5. *laadene. Wilst.Il.I.v.189) ell. (nu kun) laadne. (ænyd. laa(d)en, lo(d)en, lojen, glda. loden (Brandt.RD.I.10. Mand. 108.190. intk. laadhet. PLaale.nr.681. loodhet. Dyrerim.57), æda. lothæn (Lothænæknut. Ellen Jørg. Annales.(1920).68. intk. lothæt. Harp.Kr.99), sv. luden, no. lodden, oldn. loðinn (ogs. m. bet.: græsbevokset); egl. perf. part. af et verbum svarende til got. liudan, vokse, osax. liodan, oht. -liotan, oeng. leodan; grundbet.: bevokset; jf. Laadring) 1) besat med tætte, fra grunden fremragende (haaragtige, grenede olgn.) smaalegemer, der giver overfladen en blød (kruset, ujævn) karakter; besat, dækket med laad.     1.1) især om dyr, plante, stof olgn.: besat, dækket med tætte (fine, krusede olgn.) haar. den Første (dvs.: tvilling) kom frem, han var ganske rød, laadden (Chr.VI: laaden) som en Kappe. 1Mos.25.25. Da sagde Jakob til Rebekka, sin Moder: see, Esau, min Broder, er en laadden (Chr.VI: laaden) Mand, og jeg er en glat Mand. smst.27.11. lodne skov-trolde. 3Mos.17.7(Chr.VI). Qvinderne har et loddet Skind om Livet. Pflug.DP. 1133. Laadent Blad, Stengel (Folium, Caulis villosus) er tæt beklædt med korte, bløde tydeligen adskilte Haar. Træearter. (1799).328. *tvende Gutter smaae | Ind i Tusmørket træde | Med lodne Kofter paa. Oehl.HF.77. *som en Borre hang sig Een (dvs.: en oldenborre) | Alt med de laadne Kravlebeen | Og kildred ham ved Øret. Bødt.188. *Under det laadene Bryst tvivlraadigen banked hans Hjerte. Wilst.Il.I.v. 189. MO. *Jeg danser og drejer paa min Lire saa fro, | og min lodne Ven (dvs.: en bjørn) gaar paa Fire og paa To. Rich.I.57. Heller ikke maa man kyse Børn, hverken med Bussemanden, den store laadne Hund eller nogen Ting. MHans.H.10. (han) fik fat i sin sorte Hat, der var laadden som en Bondehest i Vintertiden. Schand.AE.11. *Lodden lige til Øjnene | lunter Mammut paa Tundraen. JVJens.Di.³127.   i plantenavne, fx. laadden perikon, Hypericum hirsutum L. (hvis stængel og blade er haarede). Lange.Flora.701. Rostr.Flora.I.180. laaddent græs, (nu næppe br.) (uldbladet) hestegræs, Holcus (lanatus) L. JTusch. 107.   besat med skimmel, (tjavser af) sod olgn. skorstenen er løien. Moth.L186. smørret er løien. smst. Væggene var lodne af Rim. OlesenLøkk.KB.176. pølsen, osten er helt laadden (af skimmel) ┆   den laadne side ell. det laadne, haar- ell. uldsiden af skind, pelsværk (mods. den glatte, haarløse inderside). (tartarerne) bruge lange Kiorteler, nogle af graa Klæde, andre, tillige med deris huer, af Faarskind, og det lødne udvendet. Pflug.DP.395. LTid. 1720.Nr.1.5. overf. (jf. bet. 2), i talem. vende den laadne side (Blich.(1920).XIX. 145) ell. (især) det laadne ud, (jf. ty. die rauhe seite, das rauhe herauskehren; mods. glat 4) være barsk, bøs, uvenlig, grov, vred i sin optræden (især m. h. t. ytringer, over for en modpart); vise sig, gøre sig kradsbørstig. Moth.L186. Prahl.ST.I.21. *Snart vender Lykken ud det Glatte, snart det Løine. Oehl.XIII.259. han fandt det nødvendigt, engang at vende det Laadne ud, og bruge en Haardhed, han ellers afskyede. Grundtv.Saxo.III.404. du skal . . forherlige hvad der fortjener at forherliges, og vende det Laadne ud imod Det, der ikke er bedre værd. Hrz.XIII. 203. PalM.IV.51. Fleuron.DTN.63. Feilb. jf.: *Skal man bestandig . . vise frem det Laadne kun i Kiv? PalM.AdamH.I. 315. Ekstrabl.¹²/₂1920.1.sp.1.    1.2) (jf. Laadning; især , fagl.) om landstrækning, terræn: bevokset, især med buske, stridt, tottet græs olgn. Dersom Haren stedse tyede til de bedste Skjul, de tykkeste Buske, den tætteste Hede, den laadneste Mose. Blich.(1920).XVII.27. i Blæst og Slud maa (haren) søges ved gamle Hulveje, laadne Grøfter, Markhegn og slige Steder. VigMøll.HJ.145. det er forbundet med Livsfare at gaa langs et laadent Skovhegn om Aftenen i Jagttiden: En kunde ligne et Dyr i Taagedisen. HKaarsb.M.II. 62. Markerne stod med lodne Brinker brat i Søen. Fleuron.KO.43. jf.: Vandløbenes Regulering har givet Vegetationen en fattigere, mindre lodden Karakter. JVJens. HH.187. gøre landet laaddent, om beplantning af heden (udtrykket vist først brugt af Dalgas, jf. Rosendal.Dalgas.(1904).10). HedeselskabetsTidsskr.1919.2.   i stednavne. Loddenhøj er et ofte forekommende Navn, flere fredlyste Gravhøje hedder saaledes; Lodne Banke ved Rudkøbing var tidligere overgroet med Tjørne, nu klædt af højstammede Træer. JohsSteenstr.DS.99. Aarb Hards.1929.156f. De laadne Haver i V. Aaby. SvendbAmt.1923.267. 2) (jf. bet. 1.2 slutn. samt m. lign. anv. fo(d)ret (se II. fodre 2 slutn.), ulden) overf.: upaalidelig; valen; ogs.: listig; snu; underfundig. Moth.L186. *vor laadne, undertraadne, | Døde, raadne Folke-Færd. Brors.281. En laaden Broder. En laaden Skalk. Han er laaden. VSO. N. N. betragtedes af mange som en “laadden Hund”. Cit.1842.(PLaurids.S.II.42). Et ærligt Nej er bedre end et loddent Ja. FyensV.²⁰/₁ 1921.2.sp.6. Hjortø.OS.108. tilsyneladende stærke og stejle Mænd (har været) lodne og ynkelige, naar deres Interesser stod paa Spil. GadsMag.1929.234. Feilb. Kværnd. jf.: han var den lodneste Ræv i Danmark. Pont.LP.²II.119. Det er underligt, her tillands, vi er saa kattelodne. CDangaard. Frisind.(1906).161.1.1 lådden vrang, opkradset bagside af strikket tekstil. Overtrækssokker fremstilles af Bomuldsjersey m. laadden Vrange. Manufakt.(1942).89. Benklæder af svær Jersey med lodden Vrang. Varehus.Jul 1948.8.   

II. lyve, v. [ˈly·və, dagl. ogs. ˈlyuə] (arkais. (sj.) liuge. Oehl.XXX.15). præs. lyver [ˈly^?vər, dagl. ogs. ˈlyu'ər] lýver. Høysg.AG. 104. præt. løj [lωi'] Høysg.AG.104. part. løjet [ˈlωiət] (Høysg.AG.92) ell. (nu ikke i rigsspr.) løjen (Moth.L261. vAph.(1772).III. jf. Feilb. samt u. forløjet). vbs. jf. Lyv, Lyveri, Løgn. (glda. liughe, lyffue, liffue, sv. ljuga, oldn. ljúga, oht. liogan (nht. lügen), oeng. leogan (eng. lie), got. liugan; besl. m. Løn(dom); jf. Lyvert, lyvte samt belyve, forlyve, forløjet) 1) om person: udtale sig i uoverensstemmelse med sandheden; tale usandhed; ogs.: være tilbøjelig til at tale usandhed; være løgnagtig; undertiden spec.: tale (grov) usandhed bevidst, i bedragerisk hensigt (jf. MO. naar man lyver, saa er det bevidst, men naar man taler Usandhed, saa er det ubevidst. Pol.¹⁶/₄1931.15.sp.5).    1.1) i al alm. I skulle ikke stjæle, og I skulle ikke lyve. 3Mos.19.11. hvis (skjaldene) ikke have skrevet saa ziirligen, som de Græske og Latinske Poëter, saa have de ey heller løyet saa meget, som de samme. Holb.Ep. II.396. *Det svor du paa, og løi, og denne Løgn var grov. Wess.3. (børn) lyver tit uden at ane det, fordi de forveksler Fantasibilleder med Virkeligheden, eller fordi de husker fejl; men de lyver ogsaa for at tage sig ud eller for at klare sig i en Vanskelighed. VilhRasm.BB.II.66.    1.2) i særlige forb. m. præp.-led.   lyve for ell. (bibl., foræld.) (i)mod (ApG.5.3. Col.3.9 (Chr.VI: for)) en ell. (nu næppe br.; jf. bet. 3.1) lyve en for (Biehl.(Skuesp.IV. 371)), tale usandhed til, være løgnagtig over for. Du haver ikke løiet for Menneskene, men for Gud. ApG.5.4. Aviserne have gammel Hævd paa at lyve baade for og paa Publicum. Rahb.(MO.). S&B. lyve for sig selv, indbilde, foregøgle sig noget; lulle sig ind i urigtige forestillinger. Jeg taler her . . kun om sande Characterer, ikke om de Utallige, som lyve for sig selv. Gylb.(1849).III.195. Til alle Tider have Menneskene løiet for sig selv og Andre. sa.TT.261. MO. D&H.   lyve paa en ell. lyve en paa, (jf. u. bet. 3.4; nu næppe br. i rigsspr.) tale (ondsindet) usandhed om nogen; bagvaske. det (er) ikke nok, at den Person, som anklagis (for hor), det selv bekiender, fordj mand tidt befinder, at mange lyve paa sig selv, paa det den eene kand blive af med den anden. DL.3–16– 15–1. hvem vilde lyve sig selv paa, for at døe den skiendeligste Død? Holb.Hex.IV.7. Hauch.SD.II.215. Vi skulle frygte og elske Gud, saa at vi ikke falskelig lyve paa vor Næste (1909: ikke lyver vor Næste noget paa). Katek.§38. Feilb.    1.3) i andre faste forb., især talem. og ordspr. der løjst du (broder Knud) (efter Oehl.AV.13; spøg.) du taler usandhed; det er løgn; ogs.: det forholder sig ikke saaledes; heri tager du fejl. “er ikke Herr Palmer Deres Fader?” – “Fader?” raabte (han). “Nei, min Ven! der løist du! Jeg er intet Menneskes Fader.” Gylb.V.153. jf. Mikkels.Sprogl.204-5.   tak, jeg lyver selv! (l. br.) brugt til at antyde over for en person, at man tror, han taler usandhed ell. overdriver. D&H.   lyve i sin egen pung, se Pung.   dersom det at lyve var en kunst, var verden fuld af kunstnere, se Kunstner 1.1.   i udtr., der indeholder en forsikring om, at man taler sandhed, ikke overdriver olgn.; i forb. som jeg løj, hvis jeg sagde (det og det): Ney sagde jeg hende det paa, saa løy jeg. Holb.Bars.I.3. jeg vilde lyve, hvis jeg sagde, at jeg holdt af hende. D&H. hvad jeg vilde sige og ikke lyve, (dagl., ofte spøg.) brugt paa lign. maade som hvad jeg vilde sige for at antyde, at man genoptager en afbrudt tankegang, tænker sig om et øjeblik olgn. hvad jeg vilde sige og ikke lyve – Forord bryder ingen Trætte: Jomfruen er dog vel . . confirmeret. Heib.Poet.VI. 298. Hvad jeg nu vilde sagt og ikke løiet, hvad er det for en Person? Hrz.VII.278. “Hvad jeg da nu skulde siige og ikke lyve (Biehl.DQ.I.182: sige),” sagde Sancho, saa var der engang . . en Hyrde. Lieb.DQ.I. 148. Feilb.III.199. for ikke at lyve, uden at lyve, overdrive, sige for meget. vAph. (1772).III. S&B. der var vel 200, for ikke at lyve. D&H.   (især dagl.) i udtr. for at sige grove usandheder, være meget løgnagtig; ofte i forb. m. flg. sammenligning ell. følgebisætn.; fx. lyve som en ulykke (se Ulykke), som det var prentet (se prente), for et godt ord (S&B.), saa man kan tage og føle paa det (Moth.¹L168. e. br.), saa stærkt som en hest kan rende (se Hest 1.3), (nu næppe br.:) saa stærkt, at man kan hænge en buløkse i hans løgn (Mau.I.674. VSO. jf. Buløkse slutn.), saa længe, til man tror det selv (Grundtv.Da.Ordsprog.(1845).nr. 1705. Mau.I.674. Feilb.). lyve groft, se II. grov 2.2. lyve i sin hals, se I. Hals 3.3.   (nu l. br.) i udtr., der hentyder til haandværkeres upaalidelighed m. h. t. de tidspunkter, da arbejdet er lovet færdigt. Handverksfolk lyver gerne. Moth.L261. jf.: Siig din Mester, at hand kand lyve saa sterck, som 10 Kandstøbere. Jeg har slidt op et par Skoe alleene med at løbe efter det Mad-Spand. Holb.Kandst.IV.4. i forb. love og lyve, ikke holde, hvad der loves. Hand lover og lyver. Moth.L261. Skrædderen lover og lyver.VSO.   i ordspr. den, som vil lyve (godt), skal have en god hukommelse olgn. Mau.6144. Holb.Jean. II.2. VSO. Krist.Ordspr.nr.5326. den, der lyver, stjæler (ogsaa) (dvs.: af en løgner kan man vente sig andre og større forseelser), ofte som del af remsen: den, der hvisker, lyver (se hviske sp. 909¹³), den, der lyver, stjæler, den, der stjæler, kommer i tugthuset (kommer i galgen, vil tage høns, slaa folk ihjel olgn.). Moth.L261. CBernh. NF.III.79. KMich.PG.24. Krist.Ordspr. 200. Feilb. (l. br.:) den lyver ofte, som taler meget olgn. Mau.6115. VSO. MO. (nu sj. i rigsspr.:) den har godt (ell. let) ved at lyve, som kommer langvejsfra. Mau.6130. vAph.(1772).III. MO. Krist.Ordspr.nr.5334. 2)  overf., om ting ell. forhold.    2.1) om rygte olgn.: være usandt, urigtigt. “Nu kjender De mig allerede af Meer end mit Rygte?” – “Og har Grund til at finde, at dette ikke har løiet.” Heib.Poet.VI.334. Rygtet har løjet. D&H. jf. ndf. sp.303^15f.    2.2) om ansigtsudtryk ell. ting(s udseende): give en et urigtigt indtryk; opvække falske forestillinger; bedrage (jf. bet. 3.5). *Jeg troer dig, Dreng! dit Øie lyver ei. Oehl. III.62. alle Stjærner maatte lyve, alle Mærker slaa fejl, hvis (det gunstige øjeblik) ikke netop nu var kommet. Grundtv.MM.9. *Du har et lystigt Sind? Ei sandt? Thi ellers | Dit Ansigt lyver. Heib.Poet.II.334. D&H. 3) bet. 1-2 i forb. m. obj.    3.1) (l. br.) m. (indholds) obj., der betegner selve løgnen, det løgnagtige udsagn. Salige ere I, naar man bespotter og forfølger Eder, og taler allehaande Ondt imod Eder for min Skyld, og lyver det. Matth.5.11(1907afvig.). i steden for . . lyve en stor Løgn . . sige vi hellere . . sige en stor Løgn. Høysg.S.52. den lykkeligste Løgn, jeg har løiet. FCBDahl. Overs.afPlaton: Menon.(1885).4. Deres falmede og furede Træk bar Vidne om Beretningens bogstavelige Sandhed. Denslags elementære Tragedier lyves ikke. Rørd.Br P.335.   være løjet olgn., (nu næppe br.) om udsagn: være løgn, opdigtet. Piigen: “Han har giort (et) Vers, kaldet femten Sind hver Time.” – Dommeren: “Er det da hendes Caractere?” – Pigen: “Ney det skal han have løyet.” Holb.LSk.V.5. Det var ikke alt løiet, hvad Slangen sagde til Eva: Du skal blive Gud liig. Schytte.IR.V. 269.   lyve (noget) sammen, (sj.) lave, digte noget usandt. *(jeg) løj . . en kold Historie sammen | om en yderst vigtig Expedition til Nordishavet. JVJens.Di.55.   lyve en noget for, (jf. forelyve; nu næppe br.) fortælle en en løgn; bilde en noget ind. det er haardt, at saadan en gammel Esel vil staae og lyve mig noget for i mine aabne Øine. PAHeib.Sk.III.105. Oehl.DM. 111.    3.2) m. obj. og hertilhørende (prædikativ) bestemmelse: løgnagtigt fremstille som, foregive at være. *Een yngre sig, een ældre vilde lyve. Wess.205. lidet vilde det hjelpe at lyve os bedre, end vi ere. Ørst. II.135. Var Livet hæsligt – saa gjaldt det at lyve det skjønnere. Jørg.Liv.II.38. Feilb.IV.296. ofte i forb. lyve en død: Moth.L261. Høysg.S.53. Rygtet havde . . løiet ham død. Grundtv.Saxo.I.282. Bergs. BR.164. ordspr. (l. br.): Den lever længer, som lyves død. Grundtv.Da.Ordsprog.(1845). nr.1706. jf. Feilb.   lyve sig ude, (nu sj.) nægte sig hjemme. VSO.   lyve (en) til (noget), (nu næppe br.) løgnagtigt beskylde for, gøre til noget. *Du dræbte mig, | Da du til nedrig Løgnerske mig løi. Oehl. D.127.    3.3) m. obj. og hertilhørende bestemmelse: ved at lyve (1) bringe i ell. fremkalde en vis tilstand (jf. bortlyve samt lyve en huden fuld, se Hud 1.3)   m. person-obj. *Troer du, jeg skulde lyve mig i Galgen selv. Oehl.Aml.258. lyve sig fri. MO. D&H. nu især i forb. lyve sig fra noget, løgnagtigt nægte sig skyldig i noget; ved løgn undgaa følgerne af (straffen for) sine ord ell. handlinger (jf. fralyve 2). aldrig har jeg forsvoret mig, eller løiet mig fra mit Løvte. Rahb.Tilsk.1791.290. *(han) Gav gerne hvad han stjal for straks igen at stjæle, | blev saa med Et som Is og løj sig fra det Hele. Rode.D.21.   (højtid.) m. tings-obj., i forb. m. ind: ved usandfærdige, løgnagtige udsagn indgyde, opvække (følelser, tanker). du skal . . ei lyve Haabet ind i min Barm! Bredahl.IV.111. hvo vilde dog lyve disse Tanker ind i ham. Kierk.IV.165.    3.4) i udtr. for ved løgnagtig adfærd at skaffe ell. tillægge, henholdsvis berøve ell. frakende en noget.   i forb. lyve en noget fra, (jf. fralyve 1; nu sj.) ved løgnagtige foregivender berøve en noget; løgnagtigt benægte, at en er i besiddelse af noget. lyve ên sin ære fra. Moth.L262. lyve noget paa en ell. lyve en noget paa, (nu l. br.) ved at lyve (1) lægge en byrde, straf olgn. over paa ell. tillægge en en fejl, en forseelse olgn. Vi kand og bør ikke lyve os selv paa slige gruelige Misgierninger, naar vi ere gandske uskyldige. Holb.Hex.V.2. man . . lyver eder alle Haande ondt paa for min Skyld. Matth.5. 11(1907). pak Dig hen, hvorfra Du kom, i Steden for at staa her og lyve Fejl paa mine Heste! EmilRasm.GM.53.   lyve sig noget til, (nu l. br.) ved at lyve skaffe ell. tillægge sig noget. Moth.L262. han havde løiet sig en Hæder til, der ikke i Sandhed var hannem vederfaret. Hauch.V.195. Jeg var heller ikke fri for at lyve mig interessante Oplevelser til. Schand.O.I.67. spec. i udtr. han skal (kan, behøver) ikke lyve sig fader (moder) til, han har stor lighed med sin fader (moder). Gram . . skulde ikke lyve sig Fader til, thi han var . . Skiold op ad Dage. Grundtv.Saxo. I.17. VSO. Pont.FL.177.    3.5)  skrømte; foregive (3.1); hykle (2). *(de) som lyve Dyd. Bagges.V.79. *Vort Aasyn Glæde lyve maae. Thaar.(Rahb.Tilsk.1791.346). lyve Venskab. S&B.   part. løjet brugt som adj. (jf. forløjet 2). en sand Skilling er mere værd end en løiet Daler. Bagges.L.I.XVII. Oehl.A.361. *Jeg saae, hans Tro var ei løiet: | Den Drot sin Broder ei slog. Ing. RSE.VI.190. *Barndomslæren | Var ikke løiet Viisdom. PalM.IV.6. Hyklerens løjede Skinhellighed. JJessen.A.35. jf.: jeg ryster dit Støv af mine Tanker, løjede Liv, Liv for Hunde. JPJac.I.116.

I. Løje, en. [ˈlωiə] († Løge. Moth.L296. VSO. – ogs. Løjer. Moth.L296. Krøyer. III.485. DanmFauna.XV.278. Løjert. smst. Sal.²XIII.629. – nu næppe br. Lujer. EPont. Atlas.I.654. Kielsen.Naturhist.I.(1802).206). flt. -e. (ænyd. løge, løyer (Fiske-Bog.(overs. 1649).10), sv. löja, no. løie (dial. ogs. laue), ty. dial. lauge(n); besl. m. oldn. leygr, ild, og m. I. Lue; betegnelsen hentyder til fiskenes lyse farver) 1) karpefisken Aspius alburnus;  strømskalle (jf. Hvidskalle 3). Moth.L296. Krøyer.III.485. DanmFauna. XV.275. 2) (nu næppe br.) karpefisken Phoxinus Aphya; elritse. Moth.L296. VSO. III.L178. 3) (nu næppe br.) karpefisken Gobio (fluviatilis); (alm.) grundling. VSO. 4) (nu kun dial.) torskefisken Gadus pollachius; lubbe. Olavius.Skagen.(1787).155. Krøyer.II.124 f.(jy.). Feilb. 5) (nu næppe br.) torskefisken Lota vulgaris; kvabbe; knude. Moth.L296.568,32 flt. -e, læs: -r.   

I. løjen, adj. se II. laadden.

II. løjen, part. se II. lyve.