† ervarte, v. -ede. (ænyd. d. s.; fra ty. erwarten; jf. ervente samt afvarte) vente paa; afvente. Rostgaard.(Bruun.FR.II. 55). (han) tager disse Fanger, og vil lade føre til Tarentum, uden at ervarte Raadets Dom og afsigt i denne Sag. Dumetius. III.93. vbs. -ning. (jf. varte 3 ) afvente.    I Ervartning af gunstigst Bifald .. lever med vedbørligst Submission .. Ernst Henrich Berling. Cit.1747.(Vogel-Jørg.BerlTid.III,1.30.sp.2).