Servante, en. [sɐ̤rˈvandə] tidligere ogs. [sɐ̤rˈvaɳdə] (JNHøst). flt. -r. (fra fr. servante, egl.: tjenerinde, tjenestepige (præs. part. fem. af servir, se servere), siden 18. aarh. brugt om anretterbord (m. flere hylder) olgn.; bet. “vaskebord” findes kun i da.; m. h. t. bet.-udviklingen jf. Postillon (2.1), Servitør (2), Stumtjener) møbel (bord, skab, stativ olgn.) til anbringelse af vandfad (og andre toilettesager); tidligere ogs. (jf. Servantebord og Natservante) om lille anretterbord, stumtjener (se JNHøst. Meyer.^1-8). Rostgaard.Lex.S44c. JBaden.FrO. Lægen var imidlertid gået hen til en Servante og vaskede Hænder. TomKrist.LA.102. FagOSnedk.   (l. br.) om fast porcelænskumme med hane(r) og afløb. KvSamf.1912.144.sp.2.