dogmatisk dogmatisk, adj. [dωɋˈma?disg] 1) (teol.) adj. til Dogmatik 1, Dogme 1. Grundtv.Udv.IV.409. jeg (fremlægger) her Grundtrækkene af min dogmatiske Anskuelse.Mart.Dogm.I. RasmNiels.G.I.42. 2) (jf. Dogmatik(er) 2, Dogme 2) som ledes af ell. m. strenghed (smaalighed) fastholder visse læresætninger, paastande olgn. (uden hensyn til de virkelige forhold); som beror paa dogmer ell. har karakteren af et dogme; doktrinær. Populære Fremstillinger af videnskabelige Principer og Resultater faar let en dogmatisk Karakter.Høffd.LT. 43. han har en Art dogmatisk Tro paa (KarlXII's) Storhed.Fridericia.17&18.Aarh. 344. At det nogensinde vil lykkes at forklare Livet ad fysisk kemisk Vej er (ikke) blevet en mindre dogmatisk eller mindre usikker Paastand.Starcke.VK.146. I er konservative Socialister. I er dogmatiske Socialister. I er ikke frisindede Socialister.Bønnelycke.DT.13. (m. lat. adv.-form: dogmatice. SvArgus.I.nr.1.7). 2 ældre: HolbO. *Hvad jeg har stræbt for, er en enkelt Deel: | At danne Videnskaben systematisk, | Men dermed ei den færdig er og heel, | Den og historisk er, og ikke blot dogmatisk. Heib.Poet.IX.438. Vis mere +