Dogma-tik, en. [dωɋmaˈtig] flt. -ker. (af gr.-lat. dogmatica, egl. adj. (fem.): dogmatisk (videnskab)) 1) (teol.) lære om (kirkens) dogmer; troslære; ogs.: videnskabelig fremstilling af troslærdommene. overeensstemmende med den catholske Dogmatik.FrSneed.I.167. (han vilde) bevise denne Sætning med alle Dogmatikens Grunde.Birckner.Tr.93. *som imod Egen Sivet | Er mod Livet Dogmatikken.Grundtv.SS.V.324. Mart.Dogm. 3. Navnet (dogmatik) er ikke ældre end 17. Aarh. I Oldkirken kunde der ikke være Tale om nogen fuldstændig Dogmatik. Sal.²VI.276.   (eksemplar af) lærebog i dogmatik. Martensens dogmatik ┆  2) (overf.; sj.) til Dogme 2. det nævnte Synspunkt (førte) let med sig, at den moderne Rets Dogmatik blev bestemmende for Opfattelsen ogsaa af den ældre Ret.PJJørg.R.2. 2 overf. (hos Poul Henningsen) opstaar et krav om at forbinde kunst og politisk dogmatik. Herved bliver Picasso til kunstens Lenin. NytTidsskrKunstindustri.1934.27. de stadige valgkampagner .. bringer det politiske liv til at stivne i taktik og dogmatik. PolitPartier.(1949).43.