døvgøre, v.
(ældre spr.) gøre døv; døve (I.1). vAph.(1759). du maalløse og døvgørende (1819, 1948: døve) Aand. Marc.9.25(OGuldb.). jf. II.døve 1.2: Samvittigheden bliver døvgiort, alle gode Grundsætninger og Følelser bliver undertrykket. KbhAftenp.1/3 1784.2.sp.2.