dødmale, v. (jf. -malet; fagl.). Naar der er for lidt Sæd imellem et Par Qværne, og disse presses for stærkt sammen, bliver Melet, istedetfor let og levende, klistret og utilbøieligt til at hæve sig i Brøddeigen. Dette kaldes Dødmaling. NordConv.Lex.II.(1859).588. De moderne Valsemøller maler, “dødmaler” Kornet. BerlTid.12/8 1933.Aft.3.sp.1.