cementere, v. [semæn- ell. sem(ə)n- ˈte^?re] († cimentere. vAph.(1759)). -ede. vbs. -ing ell. Cementation (Meyer. Sal.²IV. 698). (jf. ty. cementieren; afl. af Cement) ⚙  1) (til Cement 1.1 ell. 2) belægge m. cement. TeknMarO. gaardspladsen er cementeret ┆  2) (til Cement 2.2) ophede metal i et pulver, som det bestrøs med ell. omgives med; især om jærns forvandling til staal ved glødning i kulpulver. vAph. Chym.I.263. OpfB.³II2.105. 3) (til Cement 2.3) lade metal i en metalholdig opløsning udfælde sig paa et andet metal. En anden . . Methode til Indvinding af Kobber er den saakaldte Cementering (dvs.: ved at lægge jærnstykker i kobberholdigt vand). OpfB.¹V.183. Meyer.  ( ældre spr. cæmentere. se bet. 2 ndf.).   1 en cementeret gaard. MKlitgaard.MS.13. den cementerede Trappesten. HSeverinsen.B.57(jf. Cementtrappe S ). uegl. Dødsaarsag: “cementerede” Lunger (: hos arbejdere i stenbrud) . LVBirck.ØV.I.77(jf. u. Stenlunge ).    i videre anv. (jf. Cement 1.2 slutn.). Naar Sømmene behandles med Harpiks, forøges deres Holdkraft med 10-30%; saadanne Søm kaldes cementerede. Suenson.B.II.36.   2 Hensigtsmæssigt er det, at cæmentere Banen (: amboltens flade) efter at den er paasvejset. Dyssell.Haandværksredskaber.(1830).73.    4 forbinde, holde sammen (med cement). cementere, forene, sammenbinde, sammenkitte. Meyer.1 (1837). jf. sammencementeret de raa sammencementerede Graastensmure. ThitJens.RA.I.180. overf.: underbygge; befæste; styrke. man .. haabede, at jeg vilde cimentere (: bidrage til at styrke) Foreningen imellem Norge og Sverige. JKHøst.Erindringer.(1835).120. Cementeringen af den fransk-engelske Entente. BerlTid.30/1 1922.Aft.1.sp.1. Venskabet var solidt cementeret. JKruuse.MH.114. fastcementere (en) nyhed, som forventes at kunne bringe et blad i vanskeligheder “cementeres”, inden den bringes, d.v.s., at der fremskaffes helt sikre beviser for dens indhold. MediaLeks.(1972).22(jf. checke S ). jf. fastcementere man maa huske, at det har taget ham Aar at fastcementere sin Selvbetragtning. JacPaludan.IH.43.