blække, v. [ˈblægə] -ede. (jf. sv. bläcka; af Blæk) tilsmøre m. blæk (især under skrivning). (De) synes mig nu at have blækket Deres Fingre nok til.HCAnd.VII. 290. ORung.P.202.    især part. blækket som adj.: besmurt m. blæk; fuld af blæk. som han var en lærd Mand, (var) hans Fingre gierne . . blekkede.Holb.Skiemt.E5^v. Herren har skrevet! Han er blækket om Fingrene. Oehl.PSkr.I.118. Drachm.DD.28.    † blække op, trække (en linie) op med blæk. VSO. Det blækker paa Fingrene. Ingen af de Tingester (: fyldepenne) kan holde tæt. ORung.P.202. (han) blækker Papiret til med sit: “Nej jeg vil ikke!” AarbVejle.1938.216. pennen er tilbøjelig til at blække. NDO.    part. blækket som adj. i bet. blækagtig det (: Lundbyes landskab sbillede med gråt vejr) er holdt i en styg violet blækket Tone. KMads.L.68.    blække op. (jf. opblække ). yngre: *han blækker op det nydeligste Rids (af en projekteret bygning). vise 6/7 1916.OrdbL.