Flik, en. [fleg, sjældnere flig] ogs. (nu især i bet. 2) Flikke (Moth.F223. VSO. MO. Sal.²VIII.247; se ogs. u. Bagflik) ell. (i bet. 1.2; sko., dial.) Flæk [flæg] (Feilb.I.321). flt. -ker. (fra (m)nt. ell. hty. flick(e), flicken, fleck; jf. III. flikke; sammenblandet m. (ell. maaske sa. ord som) Flæk, plet) 1) (mindre) stykke læder, klæde, metal olgn., hvormed noget (en brugsgenstand) bødes; lap.     1.1) (nu sj.) i al alm. Flik . . Er en lap, som settes pâ noget, som er i stykker. Moth.F223. At sætte Flikker paa . . Kiedler. VSO. *Da saae du mig . . i Skoven hugge Aarer, | Og tømre Flikker i den sprukne Baad. Oehl.VII.11. Drachm.DM.71. jf. bet. 1.2: Man bruger ogsaa smaae ovale Flikker Læder af forskjellige Størrelser, for at stille Listen (dvs.: læsten) høiere. Skomageren.(1832).20.     1.2) (sko.) lap, som (paa læderfodtøj) sættes paa en del af saalen (Taa-, Sideflik) ell. (især) paa en del af ell. hele hælen (Bag-, Hæleflik). VSO. *Jeg sætter den (dvs.: skoen) en Flik, | Jeg lapper Støvlens Hud. Oehl.E.256. Hostr.SpT.IV.4. Feilb. ogs. om hele den af et ell. i alm. flere lag læder dannede hæl: (dansesko) maa sidde fast . . og have en saakaldt Flik under Hælen (dvs.: ikke være fladbundede). VortHj. I2.113. 2) (møl., nu l. br.) beslag, som en vejrmølles aksel beslaas med for at beskyttes mod slid fra sølstenen; sølflikke. VSO. Sal.VI.700.  3)  skose; spydighed; finte (I.2.2). *(hun) døjer baade Finter og Flikker. Rich.III.11.  (ogs. Flæk. se ogs. bet. 1.1 og 1.2 ndf.).    (ænyd. flik, skamplet (Kalk.I.573a)).   1.1 i alm.: lap. (jf. Albue- S, Hinter-, Knæ-, Pukkelflæk).   1.2 om hæl på (læder)fodtøj. jf. Flæk-hæl Damesko .. lav Flækhæl. PolitiE.Kosterbl.2/6 1922.1.2. læderskotøj med flæk. LovNr.98 16/3 1949.§5.   3 (jf. Skamflik 2 ).    4 i ssgr., som vbs. til III.flikke 2. se Ind-, Sammenflik.   

I. Flæk, en. [flæg] († Flække. Gram. Nucleus.826). flt. flækker ell. (nu næppe br.) flække (Mall.SgH.528). (ænyd. fleck(e), sv. fläck, no. flekk, oldn. flekkr, ty. fleck (og flecken, † flecke), eng. fleck; jf. æda. flakkæt, plettet (Harp.Kr.143; sml. mnt. vlacke, vlecke, plet)   vist besl. m. flak; paavirket af (maaske laant fra) ty. fleck(e))  1) (nu dial.) mindre, ved afvigende farve olgn. fra den omgivende flade afgrænset sted; plet. Endelig brød det (dvs.: sygdommen) ud til en rød Flek. Holb.GW.IV.9. VSO. Feilb. ordspr.: Ingen Ko hedder broget, uden hun haver en Flæk, se u. broget 1.   om “pletten” paa en skydeskive. vAph.(1759). jf. (jy.) ramme lige i flækken, lige i pletten. OrdbS.    ved paasmøring ell. besudling frembragt plet. Moth.F213. *Alt hvad du . . med din Pensel trekker, | Det er kun . . lutter skidne Flekker. Helt.Poet.97. vAph. (1764).  overf.: sette en flek pâ sin ære. Moth.F213. jf. beflække.  2) † lille (afgrænset) stykke jord. jeg har . . paa en liden Flek ved Gaarden . . haft fire, fem à sex . . Hiemkøer. OecMag.II.326. Imellem Klipperne og Sumperne ligge hist og her nogle smale Jordstrimler og Flække, som aleene kan beboes. Mall.SgH.528.  3) (lign. udtr. i ty. sv. no.; især vulg. ell. dial.) i udtr. som ikke (ud) af flækken, om fuldstændig ubevægelighed: ikke (ud) af pletten, stedet. Wess.12. Grundtv.Myth.48. Nu rører Du Dig ikke af Flekken, før en Røst fra Himlen siger: Jacob wo bist Du? ARecke. EnOldgesell.(1860).36. kunde man ikke lade dem (ligge i karantæne) paa Klampenborg . . og ikke ud af Flekken i 5 Uger? Folkets Nisse.²¹/₇1866.7. KLars.HPE.148. Feilb. overf.: Kammerherren vil partu tvinge denne her lille Frøken til at tage den unge Baron M. . . Men hun “stinner” sig (dvs.: gør sig stædig), ihvor bitte hun er, og vil ikke af Flækken. Blich.(1905-07).I.533. hun maatte beundre . . hans Mod, hans Støthed. Ikke ud af Flækken, hvem han end havde for sig. PThist.P.32.1 plet. (1922: nu dial., læs: sj. i rigsspr. i 20.årh.). (jf. Leverflæk ). (af) Feber med Flekker (døde i København 1750) 3. NyeStats-Tidender.1750.94(jf. Flækfeber ). Det var som om noget uafladelig rørte ved en hudløs Flæk. Bjarnhof.LE.33.    den smudsige Cyklering (gned) opad Odas Kjole, der fik en stor smudsig Flæk. VBergstrøm.M.153.   19,16 overf. (jf. Skam-, Skandflæk ).   2 lille stykke jord. det er just min Ulykke at jeg ikke tør kjøre her fra denne Flek (: sted, plet, jf. bet. 3). Schack.SM.(udg.1968).126.   3 i udtr. ikke ud af flækken. 19,34 overf. tror De, de' hjalp? – Ikke ud a' Flækken! (: aldeles ikke). OBock.I den syvende Himmel.[1908].18.   

II. Flæk, en. se II. Flække.

III. Flæk, en. se III. Flække.

IV. Flæk, en. se Flik.

V. Flæk, en ell. et. se Flæg S.

  II.  Flække, en. [ˈflægə] († Flæk. Holb.Sat.A2^v. sa.Hh.I.444. Bagges.NK.170. HHans.PD.11). flt. -r. (ænyd. flek(ke) (n.), sv. fläck (m.); laant fra (m)ht. ell. (m)nt. flecke (f.), flek (m.) (nuværende hty. flecken, m., nt. ogs. flecken, n.) ell. holl. vlek (n.); egl. sa. ord som I. Flæk) mindre, købstadagtig bebyggelse (i alm.: uden egentlige købstadrettigheder); “købing”. Moth.F213. store og smaa Stæder og Flekker. Holb. Anh.5. Dette (dvs.: den fornemmere bebyggelse) giør Fridrichsbergs Bye om ikke til en Kiøbstæd, saa dog til en skiøn Flek. EPont.Atlas.II.223. De mindre smaa og ubetydelige Stæder kaldes Kjøbstæder eller Flekker. Hallager.42. Lad dem fare, at de kunne gaae hen i de omliggende Landsbyer og Flækker (Chr.VI: byer; 1907: Gaarde og Landsbyer), at kiøbe sig Brød. Marc.6.36. en eller anden liden Residens-Flække i et halvforglemt Fyrstendømme. Drachm.F.I.347. en Mellemting mellem en Kjøbstad og en Landsby, eller hvad vi nu vilde kalde en Flække. HDahlerup.Mariager.(1882).102.   (Flæk. 1904, se ndf.).    (jf. Køb-, Valgflække ). Hengelo .. Flække i den holl. Prov. Overijssel .. 25150 Indb. Sal.2 XI.242(jf.: Hengelo, By. BerlKonv.X.360 ).    som (nedsæt. ) betegnelse for lille, afsides liggende by ell. landsby. *de saa i Tankerne de fæle Socialisters Færden, | naa ud til hver en Landsby – ja saagar hver Flæk. vise 24/4 1904.OrdbL. jf. bondeflække *Løft op dit Hoved du Lav-beened Bonde-Flecke (: Valby) ! BDiderichsøn.Friderichs-Berg.(1705).A2v .    (emb.) spec. (i 20.årh.) betegnelse for en række sønderjyske byer (Augustenborg, Christiansfeld, Højer, Løgumkloster, Nordborg) som i administrativ henseende har indtaget en mellemstilling ml. land- og købstadkommuner (sml. Handelsplads 3 slutn.); de sønderjydske Flækker .. kan betegnes som en særlig Art Købstadkommuner, idet Indenrigsministeren har Bemyndigelse til ved særlige Regulativer at træffe nærmere Bestemmelser angaaende disse. PolHvhvhv.1942.151. Spectator.1947.245f.1949.211ff. jf. Flække-kommune Augustenborg Flækkekommune . Statstidende.5/2 1958.6.sp.4.   

III. Flække, en. [ˈflægə] (sj. Flæk. ForstO. jf. u. bet. 1 slutn.). flt. -r. (ænyd. glda. d. s. (i bet. 1), no. flekkja (i bet. 2); af IV. flække) 1) (især dial.) sprække; (mindre) revne (især i træ). Moth.F214. en Kugle af stærkt Træe (der) maae være frie for Flekker og Ridser. MR.1810.441. ForstO.19. Feilb. Esp.78. om snitsaar olgn. (flænge): OrdbS.(Møn). jf.: *(den spedalskes) Mund er kun en Flække, | hans Næse er et Hul. HSeedorf.HV.55.    (især politi-spr., i signalementer) om en nedtrykt fordybning ell. rende i (længderetningen af) en hattepuld (jf. Flække-hat, -hue og IV. flække 1.2 slutn.). blød filthat med flæk ┆ 2) afflækket (mindre) stykke; splint; flis. D&H. Feilb. i rigsspr. næsten kun (arkæol.) om smalle afflækkede flintstykker, der af stenalderens mennesker benyttedes som skærende redskaber; flintflække. En egen Art Pile ere nogle smale Beenstykker, hvori Flækker af Flint ere indsatte. Wors.DO.14. *Flækker og Kiler frem af Mulden bryde, | Samlerens Skab i Varetægt dem faaer. Recke. BD.77. SophMüll.VO.27. HVClaus.H.13.1 (jf. I. Rille sp.1051,45).   

  IV. flække, v. [ˈflægə] Høysg.AG.89. præt. -ede ell. flakte [ˈflagdə] smst.; part. -et ell. flakt. vbs. -ning (s. d.). (ænyd. d. s., glda. (præt.) flacte (Brandt.RD.II.340), sv. (dial.) fläcka, no. flekkja; jf. sv. fläka, d. s., oldn. flaka, gabe (om saar olgn.); besl. m. I. Flage, II. flak   ordet er nu (mods. kløve, spalte olgn.) især dagl. (dial.) ell. fagl.; formerne flakte, flakt bruges nu næsten kun poet. (jf. Levin: “fuldk. foræld.”) ell. dial. (Univ Bl.I.389. Thorsen.111. Esp.78. Kort.172f.), flakt dog ogs. som adj. i enkelte faste forb., se bet. 1.2) 1) ved hug, snit, slag, træk osv. helt ell. delvis dele noget (efter længderetningen) i to, især mere ell. mindre flade, omtr. lige store (symmetriske) dele.    1.1) især om deling olgn., som sker paa en mere ell. mindre ødelæggende (beskadigende) maade (med voldsom kraft ell. uforsætlig, ved et uheld olgn.): faa til at revne, sprænges osv.; sønderdele. Da flakte Gud Kindtanden, som var i Kjæften, og der udgik Vand af den. Dom.15.19. (hans) Been bleve bundne til tvende Heste, som udi Løbet flækkede Legemet. Holb.Kh.152. *den gamle Bøg . . | Flakt vakler, rystet i sin Rod. Bagges.V.188. Fieldstrømme og Snee har flakt (klipperne) fra hinanden. sa.DV.X.29. Arngrim vristede ham Sværdet af Haanden og flakte ham selv midt ad. Grundtv. PS.I.496. Man forstaaer at flække Skiferblokkene i ganske tynde Flader. Thiele. Breve.121. jeg hørte et kvalt Skrig og et Fald . . her laa Sæmund i Døraabningen med Hovedet flækket. EBrand.A.195. (de laa) med flakte Hoveder. ORung.SS.29. han (laa) paa Dækket med en flækket Overlæbe og en blødende Næse. CarlSør.S.II. 42. (dial.) m. h. t. tøj: sprænge. Esp.78. (sj.) refl.: *Vel fulde fire Alen har Klippen sig flakt, | Og Strømmen suser ned i den buldrende Tragt. Aarestr.8. i sammenligning (dagl., nærmest vulg.) i udtr.  grine som en flækket træsko ell. (dial.) gærdestaver (OrdbS.), med vidt aaben mund, stærkt optrukne mundvige olgn. KLars.UR.86.   i eder olgn. Fanden flække mig, sådan et Fjols jeg dog er! Rørd.BB.6. Fanden flække mig både på kryds og tværs, om den ikke var nær ved. smst.140. jf.: Er det ikke Lissy, maa I flække mig paa langs og paa tværs! Tandr.R.151.    (især poet.) i videre bet., dels: sønderslaa, (sønder)knuse olgn. *Paa Stranden ligger flakt min Baad. Drachm.HI.140. dels (m. overgang til bet. 1.2): (pludselig og voldsomt) adskille, kløve olgn. *mod Syden og Norden | Flaktes Dybenes Eet, adskillende neden og oven. Bagges.NblD.301. *Den danske Snække | Skal yndigst flække | De Bølger blaa. Grundtv.PS.VI.344. overf.: Idet H. lukkede Døren op, flækkedes Luften af et øredøvende Spektakel. PDrachm. K.48.    1.2) (fagl.) om deling efter aarer, lag, sammensætningsdele osv. ell. efter en midterlinie m. bet. af tilberedelse, tildannelse til et bestemt formaal olgn.:   dele (paa langs, midt over); partere. (han) fyldte (konvolutterne) med Bankosedler og befæstede Seglene med flækkede Oblater. Ing.LB.I.122.    m. h. t. brød olgn., der deles i en over- og en underdel. Smedden . . tog et helt Rugbrød, flakte det, saa Overringen blev ét Stykke, og Nederringen ét Stykke. SvGrundtv.FÆ. II.53. især i perf. part. brugt som adj.: et flakt Fireskillings Suurbrød. BlochSuhr.ÆS. VI.113. SjællBond.135. et flækket Franskbrød. NicHolm.GA.82. en flækket tvebak ┆  D&H. billedl.: *(man) i Livets stive Rødgrød | længes efter flakte Mandler. ThBarfod.SK.11.    (især dial.) m. h. t. træstamme olgn.: kløve. At flække et Stykke Træ med en Øxe eller Kile. VSO. FrGrundtv.LK.272. spec. (sjældnere, især sjæll.) m. h. t. udsavet brænde: Levin. (fra Hillerød). “Han kommer straks”, sa moeren. “Han er ved at flække brænde.” “Jeg forstår ikke, hvad der går af Harald . . nu har han fundet på, at han skal save og flække alt vort brænde.” Hjortø.F.111. billedl.: (man) flækkede . . Sysseltinget op (dvs.: delte det) i en hel Hoben mindre Retskredse. Aakj.HS. 399.  i forb. m. adv. ell. præp. (ud, af, fra olgn.) m. det fraskilte som obj. (i pass. subj.): Bødkertræ og Træskotræ blev flækket ud (af træstammerne).Halleby.79.   m. h. t. (kroppen af) et slagtet dyr: skære midt over, ofte saaledes at det endnu hænger sammen (hvorefter de to halvdele bredes ud til siderne; fx. om fisk, der skal saltes, tørres ell. røges; jf. Flækkesild). han skal flække (duen) ved dens Vinger, men ikke skille den ad. 3Mos. 1.17. torsk . . og helleflynder, af hvilke de fast ingen salte, men alleene flekke og tørre. Holb.DNB.38. At flække et Dyr, en Fugl, Fisk. VSO. en flækket sild ┆ jf.: *Alt ser han Mo'r Sigbrit flakt og hængt, | i Djævlens Røgkammer indestængt. Schand. SD.198. samt: Der laa de (dvs.: to føl) med Ryggen mod hinanden i det fugtige Græs . . Man skulde tro, det var et Monstrum af et tohovedet og ottebenet Føl, som var blevet flakt. Gjel.R.108. hertil (herald.): flakt ørn, d. s. s. Dobbeltørn (jf. Flakt-, Flakørn). Roeskilde, en berømmelig gammel Kiøbstæd i Sælland, hvis Vaaben er en Flagt Ørn. Borrebye.TF.534. det langtrukne Tydske Rim . . duer ikke meer til at flyve end den “flakte Ørn”. Grundtv.BrS.348. Kirketaarnets Fløy er en flakt Ørn. PN Skovgaard.B.259. Ing.VS.II.186. PBGrandjean.Heraldik.(1919).133. tidligere ogs.  navn paa   ørnebregne (Pteridium aquilinum L.), hvis rodstok ved et skraat snit viser en figur omtr. som en flakt ørn. JTusch.188. m. tilknytning til foreg. udtr. og m. hentydning til de to vildmænd i det danske vaaben (spøg.): en Maske for Forfatterpersonligheden som . . Drachmanns flakte Vildmand (Henrik Gerhard – Ulf Brynjulfsen) i “Forskrevet”. VilhAnd.HP.126.    (haandarb.) m. h. t. traad: dele i to lige tykke strenge. Zefyrgarnet maa (ved kunstbroderi) flækkes for at kunne trækkes igennem Klædet. VortHj.III1.26. m. h. t. navn, om en slags franskbroderi, hvorved bogstavernes linier sys i to parallelle dele: smst.105.   (især politi-spr., se III. Flække 1 slutn., jf. Flække-hat, -hue) m. h. t. hattepuld: blød sort Hat m. flækket Puld. Politiefterretninger.⁸/₃1904.1. 2) intr.: (især: ved et uheld, overlast olgn.) dele sig (efter længderetning, efter aarer olgn.) i to, helt ell. delvis adskilte dele; skilles ad ved at revne; faa en revne; ogs.: slaa revner. (især om træ). Sæt nu Skallen pludselig flækkede paa én – og der kravlede en lille Menneskeunge frem! And Nx.DM.V.30. ForstO.19. nogle af (grenene) holdes sammen med Jernbaand, for at de ikke skal flække fra hinanden. DanmHavebr.173. da han slog sømmet i, flækkede træet ┆ fyrretræ er slemt til at flække ┆    uegl. (dagl., nærmest vulg.) i udtr. som: (være lige ved at) flække af grin, le voldsomt (“som en flækket træsko”, jf. u. bet. 1.1); (være lige ved at) revne, “gaa midt over” af grin. det er til at flække a' Grin over, ikke Du, Ida? FrSkousbo.ES.131. 3) (no. flekkja, afrive, fraskille (skind, bark olgn.); jf. Flækker 2; nu kun dial.) rive et lag, en flage olgn. af noget; flaa (II.1); flænge. *Men du (dvs.: Ovids hustru) dig dog ey maa i Haar og Ansigt flekke (dvs.: af sorg). Falst.Ovid.56. om at afskrælle græstørv: Feilb.part. -et ell. flakt ell. (sj.) flækt (*flækte Pander. KBecker.S.III.19).   1 trans. 1.1 få til at revne, sprænges osv.; sønderdele. 21,28 grine som en flækket træsko. jf. u. Træsko 1.4.    i videre bet.: sønderslå; knuse. (fag-jarg.)   flækket rude, knust rude. 1935.(OrdbS.). 21,40 adskille, kløve olgn. flække vind, se I. Vind 1.4.   1.2 dele (på langs, midt over); partere. flakte Palmeblade, der i Guirlander fæstedes under Spillehusets Tag fra Bjælke til Bjælke. HelgeKaarsb.HM.86. disse Herrer med Haaret flakt (: skilt i midten) og skrabet og slikket! JacPaludan.MM.64.    m.h.t. brød olgn. 21,59 perf. part. brugt som adj. *En Kaffe med et “flækket” faar man sunket i en Fart. vise 19/8 1924.OrdbL.(jf. Flækkebrød ?). Flækket Æg (betegnelse for planten gul vortemælk, efter svøbbladenes farve). JohLange.DanmPl.I.578.    m.h.t. træstamme olgn. Dyr-haven i Potsdam .. er indhegnet med flagte stycker eg og bøg, som med enden er nedstukne i jorden. JJuel.13. flække trunter, navn på leg, se I. Trunte 1.   22,11 i forb. m. adv., med det fraskilte ell. frembragte som obj. (jf. af-, udflække ). Gjordstang .. båndstage (en stang til at flække tøndebånd af). Kalk.II.48.    m.h.t. (slagtet) dyr. (jf. opflække ). (det turde) dog være en fordel, at man ikke kaster nogen del af fangsten (i de færøske trawlere) over bord, men at al affald efter flækningen udnyttes. IngBygn.1958.298.sp.3.   22,31 flakt ørn. i sammenligning inden faa Minutter sad her et stort, muntert Selskab i Stedet for to Hold, der vilde have siddet som en flakt Ørn, uden Maal og Mæle. FruHeib.EtLiv.4 II.121.    m.h.t. tråd olgn. flækkede Kabelgarn. Bardenfl.Søm.I.210.   

V. flække, v. se II. flikke.