behørig, adj. [beˈhø^?ri] adv. d. s. ell. -t ell. (†) -en (VSO.). (ænyd. d. s.; efter mnt. behorich, ty. behörig) som hører sig til; overensstemmende med hvad der er rigtigt, brugeligt ell. nødvendigt; passende; tilbørlig. (jeg vil) give dig . . behørige (dvs.: de nødvendige) Klæder og din Føde. Dom.17.10. han havde talet om ham paa behørige Steder. Holb. HAmb.III.3. JSneed.I.293. naturlige Misforstaaelser, som vi ved behørig Opmærksomhed kunne hæve os over. Ørst.VII.19. (han) gjemte Pibe, Pung og Fyrtøj, hver Del i sin behørige Lomme (dvs.: hvor hver del hørte til). Blich.II.284. han (havde) fortæret . . Flæsk . . og behørigt Brød. smst. IV.207. de unge Grever . . hver med behørig (“den sædvanlige”) Cigar i Munden. Ing.LB.III.3. (man kan ikke testamentere sine midler) uden Notarius publicus og behørige Underskrifter paa stemplet Papir. Heib.Pros.VI.87. “De, Hr. Halling, synes jo slet ikke om Operaen.” . . “Det er maaskee, fordi Hr. Halling mangler den behørige musikalske Sands.” Hostr.SpT.III.7. (naar) begge Parter (var) enige og behørigt Samtykke opnaaet, foregik endelig – Frieriet. TroelsL.IX.101. smst.III.49. Aakj. B.65.   som adv. En god og behørig blandet Extract af . . to forskiellige Sætninger. Ew.VI.58. (den) Nytte, hans Virksomhed bragte Fædrelandet, (vil vi) behørigt . . skatte. Ørst.VIII.11. jeg traadte ind af Døren, efter behørig (“som det sig hør og bør”) at være meldt af Tjeneren. CBernh. I.19. Jeg har bevirket, at Løjtnanten bliver behørig afstraffet (dvs.: faar den straf, der tilkommer ham). Hostr.G.157. Schand.SD. XXII. JVJens.HF.45. (jf. ubehørig ). ønskede de at foretage en Spadseretur .. saa skete det altid under Ledsagelse i behørig Afstand af paapasselige Vagter. EilerJørg.LH.305. mod behørig legitimation. OleJuul.TP.207.