alimentere, v. [-ˈte^?rə] -ede. (gennem ty. fra mlat. alimentare, af lat. alimenta, næringsmidler, underhold) yde underhold ell. pleje; nu især (emb., l. br.): betale alimentationsbidrag. Pol.¹⁶/₁₂1889.1.sp.7. Meyer. ældre o.a.: Barnefædre, som kand, men ei vil alimentere Barnet, kand settes i Odense Tugthuus. Luxd.Dagb.I.375. at alimentere til et af en gift Kone .. født Barn. PCMüller.Oversigt over Højesterets Domme.(1902).425.