Vinter-nat, en. (ænyd. d. s. (Kingo.SS. I.38.58.IV.247) og vinters nat (DaViser.; jf. Feilb.), oldn. vetranótt) (mørk, lang) nat i vintertiden; ogs. (jf. oldn. vetrnætr, om ¹⁴/₁₀; foræld. ell. dial.) om nat, hvormed vinteren regnes at begynde ell. indvarsles (om vintersolhverv: Moth.V209. om natten til ²⁴/₆: Feilb. III.464f. især om (ca.) ¹⁴/₁₀: Rostgaard.Lex. V76c. Sal.VIII.216. AOlrE.NG.321). *Den skiønneste blandt alle Vaarens Dage | Er mod et Smiil af en elskværdig Mage | En Vinter-Nat. Ew.(1914).V.216. *Herr Magnus han stirrer i Vinternatten ud. Hauch.SD.II. 85. Det var en raa og vild Vinternat. JVJens. H.232. om mørketid: (polarlandene har) i deris lange Vinter-Nat . . stor Hielp af dette Nordlys. LTid.1727.94. den halvaarige Vinternat . . under Nordpolen. AFSilfverberg.Den mathematiske Geographie.(1833).42. Pont.Isbj. 35. billedl.: *Vaaren der (dvs.: i Paradis) | Er dog nok værd | En Vinternat i Graven. Grundtv. SS.IV.388.