Vinter-nar, en. (jf. Sommernar; nu sj. i rigsspr.) dels om person, der er ens nar (for vinteren), især fordi vedk. er gækket ved et gækkebrev: En Sommergjæk! Den maa I vogte Eder for . . hvis den ikke kommer fra en lille nydelig Haand, som kun vil gjække paa Skrømt, for at gjøre sin Vinternar lyksalig for Alvor. Ing.EM.II.34. det gamle (gække) Vers: *“Vinternar og Sommergjæk, | Du skal gi'e mig Paaskeæg!” Cit. 1862.(HCAnd.BCÆ.II.225). jf. PSyv.II.36. Moth.V209 og u. Sommergæk 1.   dels (nu kun dial.)  d. s. s. Vintergæk. Nemnich. VSO.VI.575(u. Sneeklokke). JTusch.94.305. Esp.386.