Vej-stykke, et. († Veje-. Cit.ca.1700.(Vider.I.266). Cit.1745. (Stedn.X.98)). d. s. s. -part; ogs. (jf. Vej 5) om del af en afstand (til et vist punkt). Forordn.¹³/₁₂1793.§12. VeiBygn.(1865).124. Jac Paludan.T.17. SjællBond.123. Feilb. overf.: Vi have opholdt os saa længe . . ved disse tvende Arbeider, da der nu forestaaer os et ikke ganske kort Veistykke, inden vi træffe paa noget, vi kunne lystes at dvæle ved. NyerupRahb.VI.239.