I. vag, adj. [va^?ɋ] (især tidligere ogs. skrevet vague. Primon.Lexicon.(1807).276 (“læses vage”). CHHolten.O.116. jf. JBaden. FrO. Meyer.). (ligesom sv., ty. vag, eng. vague fra fr. vague, omflakkende, tom m. m., der svarer dels til lat. vagus, omflakkende (se Vagabond, Vagant), dels til lat. vacuus, tom (se vakant, Vakuum)) 1) † omstrejfende; omflakkende; ustadig; ogs.: springende i sin tale. føre et vagt Liv. JBaden.FrO. JNHøst. 2) om ting, fysiske forhold: præget af uskarpe, udflydende grænser ell. utydeligt, uklart, svagt fremtrædende.    2.1) (nu l. br.) i al alm. *fjærnt jeg skimter som en vag Cypres | dit ranke Billed i en Dis af Minder. Jørg.B.21. Landskabet bestaar i Ørkenen af ensformige Flader eller lave Rækker af Høje, vage som Havets Bølger. CKoch.JL.294. En flagermuslygte dinglede mellem forhjulene. Den sendte et flakkende skær ud mellem hjulenes eger og tegnede store vage skygger af hestenes stampende ben op ad skrænten. Gersov.KL.8. jf.: *Saa heller indenfor det vage Gærde, | der Folk og Fæ paa Bidstrup-Gaard (dvs.: en aandssvageanstalt) adskiller. Drachm.DS.105.    2.2) (l. br.) om blik. de inkvisitoriske Øjnes Udtryk blev lidt efter lidt sløret og vagt. Muusm.LA.77. *(de dansende) flyder viljeløst paa Dansens Strøm | med vage Blikke og med udbredt Haar. PerLange.Relieffer. (1943).104.    2.3) (fagl.) om farve, malemaade olgn. Her (dvs.: i et maleri) er endnu for en Del den kølige Tone og den vage Behandling. Rigmor Bendix.CarloDalgas.(1901).34. Drømmene var altid seksuelt farvede, men der optraadte aldrig Pletter af ublandede Farver; der var en mild, vag Farve smurt ud over det hele. Poul Sør.BS.39.    2.4) (l. br.) om bevægelse, fysisk virksomhed. Hans Gang var dvælende . . Armbevægelserne vage, udtryksløse og fordrede stor Plads. JPJac.II.21. Livets vage Hvirvelvinde og dunstfødte Regnbuer. smst.57. *Vandene slumrer i vage Vugg. ThøgLars.J.¹(1904).44. 3) som mangler fast karakter, sikkerhed, tydelighed olgn.    3.1) om (abstrakte) forhold: præget af ubestemthed, usikkerhed, mangel paa præcision, fasthed, tydelighed; som kun er svagt udtalt, uklart fremtrædende; upræcis; udflydende; svævende; om udtalelse: som ikke giver udtryk for faste meninger, klare standpunkter, men er holdt i stor almindelighed og (ell.) i uklare ord, omsvøb olgn. JBaden.FrO. kun ved philologisk Lærdom og philosophisk Critik bliver (det) muligt at udfylde det Manglende, oplyse det Dunkle, bestemme det Vage. Grundtv.Udv.IV.412. (overtro) er jo et vagt Begreb. Brandt.CP.73. I Dansk gik det godt, men om tysk Grammatik havde jeg kun saare vage Forestillinger. Schand.O.I.44. Hans magt strakte sig over . . de øer som lå uden for kysten – mange øer, hedder det vagt. Grønb.Hellas.I. (1942).93. hendes Elskov er gennemvævet . . af Fantasibilleder . . i èn stor, frodig Vaghed. JPJac.II.88. Den kristne Kirkes Forestillinger om “den anden Verden” giver ved deres Vaghed rigelig Plads for typiske og individuelle Ejendommeligheder. Holstein. GM.42.    3.2) (l. br.) om person m. h. t. hans meninger, udtalelser, optræden, karakter. i Sproget er den ene lige saa vag og udflydende, som den anden er tydelig, stoflig. VilhAnd.AD.47. I religiøs Henseende var de fleste af Officererne det samme som jeg – vage Deister. JesperEw.AP.198. alt havde været forgæves overfor Kongens vaghed imod sine svogre. Hørlyk. Fra Generalguvernørens Dage.(1908).137. det andet var en Veghed og Vaghed ved Pers Natur. Skjoldb. NM.76.

I. Vagt, en. [vagd] Høysg.AG.108. (nu ikke i rigsspr. Vægt. se u. Lig-, Nattevagt). flt. -er ell. (nu næppe br.) -e (Moth.¹V9. se ogs. u. Skildvagt) ell. † d. s. (se u. Nattevagt); gen. -s ell. (nu næppe br.) -es (Dom. 7.19 (Chr.VI)). (ænyd. vagt, vact, voct, sv., no. vakt; fra mnt. wacht (og wachte), holl., nht. wacht, got. wahtwo; til oht. wachen, vaage (se VI. vaage); formen Vægt svarer til ænyd., glda. wegt, wect ofl., æda. wæct(æ) (i natwæct(æ), se u. Nattevagt), fsv. vækt, der muligvis er en nord. dannelse (som Tægt af II. tage) af oldn. vaka (se VI. vaage); jf. II. vagt) 1) † det at vaage, holde sig vaagen, være oppe om natten; nattevaagen (jf. Nattevagt 1). jeg (dvs.: Paulus) var i farligheder i vand-strømme . . i farligheder iblant falske brødre; I arbeide og møye, ofte i vagter (1819: Nattevaagen), i hunger og tørst. 2Cor.11.27 (Chr.VI). *Hiin, for at stable Summer op, | Og sanke Renter mange, | Med Sult og Vagt sin visne Krop | Udmartrer, som en Fange. Reenb.II.168. 2) det (gennem et vist tidsrum) opmærksomt at holde øje med, have opsyn med en ell. noget for at kunne gribe ind og forhindre noget uønsket, afværge fare, varsko en olgn.; det at vogte paa noget; især: det at udføre et saadant hverv paa en bestemt post ell. paa anviste runder; ogs.: det at være tilstede, have tjeneste en vis tid af døgnet paa kontor, hospital, apotek osv. for at kunne træde i funktion, bringe hjælp, ekspedere i paakommende tilfælde; ofte (jf. bet. 3) m. særlig tanke paa selve tjenesteydelsen gennem et vist tidsrum.    2.1) i al alm. Skibsfolkene (skal) straffis, om de forsømme deris Vagt. DL.4–1–18. Jo meere Vagt og Opsyn, jo fleere Laas, og jo sterkere Skandser, jo hæftigere bliver Kiærligheden. Holb.Heltind.I. 328. Hother, som jeg betroede min Vagt (dvs.: at holde vagt i mit sted) er borte. Ew. (1914).I.341. (englene) kommer til Jorden . . ved Aftenstide og spreder sig fra Leje og til Leje i en trofast Vagt. JPJac.II.250. fritaget for Vagt. Scheller.MarO. *Lad din (dvs.: guds) Værn og Vagt bevare | Kongens Huus fra Nød og Fare. Kingo.SS.III. 380.    2.2) i særlige forb. m. verber. gøre vagt, holde vagt; nu især (⚔, ): forrette vagttjeneste. vAph.(1764). Paa Handelsskibene, hvor der kun er een Styrmand, skiftes denne med Capitainen til at gjøre Vagt. Harboe.MarO. gøre Vagt som Næstkommanderende paa Vagten. Scheller.MarO. have vagt, dels (nu næppe br.): holde vagt (i forb. m. præp. over ell. til). efter (kornet) kommer i Grøde, have de flittig Vagt og Tilsyn til det, for Fugle. Pflug.DP.1110. Forældrene har alt for nøye Vagt over hende, saa det er umueligt, at faae hende at see. Holb.DR. I.1. dels: have vagttjeneste (for øjeblikket ell. gennem et vist tidsrum). Capitainen, som havde Vagt. HCAnd.(1919).IV.131. jeg maa af Sted . . jeg har Vagt (dvs.: paa apoteket). AaDons.MV.217. Ved Omstillingsbordene sidder de trætte Pigebørn, der har haft Vagten fra Midnat, og venter taalmodigt paa Afløsningen. Tejn.Drømmen og Virkeligheden. (1942).17.   holde vagt ell. † vagten (1Krøn.9.27 (Chr.VI)), vaage over, holde øje med noget (fra en vis post); staa paa vagt. *Der Du (dvs.: Sankt Peter) vaarst i Havsens fare, | Holdt jeg (dvs.: Jesus) Vagt, dit Liv at vare. Kingo.SS.IV.286. *med tyve Riddersvende | (skal han) holde Vagt i Nat ved Kirkens Indgang. Oehl.IV.205. Pilatus sagde til (farisæerne): der have I en Vagt; gaar hen og holder sikkert Vagt (dvs.: ved Kristi grav). Matth.27.65 (Skat Rørd.). jf.: *Alt fjernt man høre kunde, | Naar derpaa man gav Agt, | De fire store Hunde, | Som holdt om Natten Vagt. Heib.Poet.IX.7. billedl.: (Sokrates) holdt Vagt ved Grændseskjellet mellem Gud – og Menneske. Kierk.XI.209. Træer, som holdt Vagt langs Vejene. Rørd.Va.7. i forb. m. over ell. (nu sj.) paa til angivelse af, hvad der bevogtes ell. overvaages ell. følges med blikket, med opmærksomhed. Hold stærk Vagt over en stivsindet Datter. Sir.26.11. “De (forekommer) mig noget ubillig i at laste den Kræsenhed hos mig, som De . . besidder selv i langt høiere Grad.” . . “Nei! see mig bare, hvor hun ikke holder Vagt paa mig.” PAHeib.Sk.II.68. *Dybets sælsomme Magt, | der levende Sjæle kan fange | med lokkende Blik som en Slange, | der holder paa Fuglen Vagt. Schand.SD.23. Høvedsmanden og de, som med ham holdt Vagt over Jesus. Matth. 27.54 (SkatRørd.). jf.: *Lær at holde stedse Vagt | Over alle Tanker. Brors.213. overtage vagten ell. tage vagt(en), paatage sig ell. overtage vagttjeneste(n). Kommandersergenten har befalet, at Spillemændene skulde tage Vagt. Rist.FT.103. Scheller.MarO. Den Tredjedel af eder, der om Sabbaten rykker ind for at overtage Vagten (1871: skal holde Vagt) i Kongens Palads. 2Kg.11.5 (1931). Hvis han var nødt til det, kunde han (dvs.: en officer) tage sin Vagt Skulder ved Skulder med sine Maskinassistenter. Goodrich. Delilah.(overs.1943).6.   m. særlig tanke paa den runde, der tilbagelægges: *Halvmaanen gik sin kolde Vagt. Holstein.Æ.35.    2.3) (undertiden m. overgang til bet. 3.1 og 4.1) i særlige forb. m. præp. (ingen maa) lade sit kvæg endskjøndt under vagt indkomme i vangen. Cit.1728.(Vider.IV.51). føres bort under stærk Vagt. D&H. uegl.: *under Øiets kloge Vagt | Du ordned disse Blomsters Pragt. Winth.III.100. især i forb. paa vagt, forrettende vagttjeneste; i videre anv.: opmærksomt følgende noget; agtpaagivende over for. *Vor Jesus, som skal Verden dømme, | Hand raaber høyt: herud paa Vagt! Brors. 215. Altid paa Vagt mod Overgreb og Tilsidesættelser fra oven af! Mary Skotte.Ingers Ungdom.(1926).82. gaa paa vagt, forrette vagttjeneste gaaende frem og tilbage ell. (jf. sp. 246^14ff.) gaa til et sted, en post for at holde vagt der. Moth.V13. F. (vilde) uden Betænkning have gaaet paa Vagt i hans Sted. Reiserer.KG.38.   staa ell. (sjældnere) ligge (Schousbølle.Saxo.371. Nyerup.LittM.117), sidde (Pol.⁵/₁1945.2.sp.6) paa vagt. *give Gud, hos Daabens Pagt | Ved Aandens Magt | Jeg stærk i Troen staar paa Vagt. SalmHj. 177.5. *Kæmpen for Huset staaer paa Vagt. Grundtv.Festps.173. Henne hos Melhandler B. stod man paa Vagt for at snappe et Glimt af Fru L. Søiberg.KK.I.8. jf.: Fornuften . . skal staa paa Vagt mod vore Affekter. BilleskovJ.H.II.141.   være paa vagt; i egl. bet.: Moth.V13. En (lokomotivmand), der . . var paa Vagt (juleaften). LokomotivT. 1942.6.sp.2. i videre anv.: Slange.ChrIV.641. *Uforsagt, vær paa Vagt! | Jesus haver det Alt fuldbragt. HAgerbek.Aandelige Sange. (1867).8. Lige i Begyndelsen, da Pesten kom paa, havde Folk . . været paa Vagt efter (dvs.: vaaget over) at Ligene blev ordenlig og godt begravede. JPJac.II.376. Selve Tvivlstilstanden forefindes paa et (meget tidligt) Alderstrin, selv om Barnet ikke har nogensomhelst ydre Grund til at være paa Vagt. VilhRasm.BU.112. (nu l. br.) være paa sin vagt: (den norske statholders) Dødsfald gaf . . Kong Knud Aarsage . . til at være paa sin Vagt, og forføye sig strax igien til Danmark. Gram.(KSelskSkr.I.42).   stille (S&B.) ell. sætte (en) paa vagt. Moth. S143. (man skal) sætte Jerusalems Indbyggere paa Vagt (1871: beskikke Vagter af Jerusalems Indbyggere). Neh.7.3(1931). billedl.: hun havde stillet sin Vilje paa Vagt mod sin Svaghed og Eftergivenhed. AaHermann.PH.47.   (m. overgang til bet. 4.1) i udtr. for at indtage sin post, paabegynde sin vagttjeneste, henh. forlade posten, ophøre med vagttjenesten. løses af vagt. Moth.V13. gaa af vagt(en). smst. Scheller.MarO. er Vejret . . straalende . . kan man (dvs.: en vagt paa et skib) godt “vride” sig lidt ved at gaa af Vagt. Pol.⁵/₅1935.Sønd.21.sp.2. ringe paa ell. af vagt, se III. ringe 1.1. trække af (Moth.V14. vAph.(1759). FJHans.PS.II. 332. VSO.) ell. paa vagt: der blev trucket paa vagt med fahner. JJuel.88. Naar Skibet er til Ankers, trækker han paa Vagt, og forholder sig, mens Vagten varer, saaledes, som til Lands brugeligt er. SøkrigsA.(1752). §249. vi (har) næppe ret mange Gange endnu at trække paa Vagt her ombord. FrOpffer.BV.25. lad os saa trække paa Vagt da (dvs.: sidde hos en patient). EdgHøyer.SÆ. 134. jf.: jeg (hilser) Folk ikke anderledes end Officererne naar de trekker op paa Vagt . . leggende Haanden paa Huen. Holb.Arab. 1sc.    2.4) i flt., om tjenesteydelser (som vagtpost, vægter osv.) ell. (delvis til bet. 3) om perioderne for disse. at Borgerne ikke skal besværes med ufornødne Vagter. Forordn. ¹⁹/₇1799.§111. han beskikkede . . Præsternes Skifter til deres Tjeneste, og Leviterne til deres Vagter (Chr.VI: varetægte; 1931: Tjeneste). 2Krøn.8.14. hun havde mange anstrengende vagter paa telefoncentralen ┆ jf. u. bet. 2.2: de Smule Vagter, der var at gøre. Den gl.Klokker i Farum.(1928).65. 3) tidsrum (et vist antal timer), i hvilket en person har vagttjeneste, vagt (2).    3.1) i al alm. hvem kan vel komme paa denne Tid? S. (dvs.: en soldat) er det ikke, hans Vagt er ej saa tidligen omme. Winth.VIII.47. Frøken K. (dvs.: en sygeplejerske) maatte alligevel blive hele Vagten: for Ida skulde to Ærinder. Bang.L.249. *“Har du (dvs.: en vagtpost) haft rolig Vagt?” – “Ingen Mus har rørt sig!” NMøll.Shak.149. Bager-Ekspeditrice . . skiftende Vagter, hel ugl. Fridag. Pol.²⁵/₆1943.14.sp.3. “God Vagt!” (Ønske ved Afløsning af en Vagt). VSO. jf. bet. 3.2: Saa ønskede (styrmanden) “God Vagt” og gik ned. OscJens.SL.27.    3.2)  om forhold om bord paa skibe: det tidsrum, hvori en person, et hold holder vagt; ogs. som tidsinddeling: ¹/₆ af et døgn, etmaal; fire timer (etmaalet deles i 5 vagter (hvoraf den første er dobbelt): eftermiddagsvagten fra 12 middag til 8 aften, førstevagten fra 8 til 12 midnat, hundevagten fra midnat til 4 morgen, dagvagten 4-8 morgen og formiddagsvagten fra 8 til 12 middag). *Her fristes Ustadigheds Ebbe og Flod, | Een Vagt er saa ond, som en anden er god; | Hver Time i Glasset, | Hver Streg paa Compasset | Forandrer, forhøyer, fornedrer vort Mod. Stub.41. hver Vagt kunde (vi) udøse 53 Pøser Vand. Wignadt.D.188. i angivelse af et skibs fart (i fire timer), især i forb. som (om skib) løbe 10 mil i vagten: *Kong Halvor bestyrer det knagende Roer; | Stærkodder de udspilte Seil, og nu maaler | Han Farvandets Dyb, nu beregner, hvor stor | Hans Fart er i Vagten. Pram.Stærk.264. *dog vi maatte takke Gud, naar vi | kom fire Miil i Vagten. Oehl.IX.5. et Skib, der . . løb 7 . . Mil i Vagten. VKorfitsen.TO.II.67. OpfB.²I.113. vagt om vagt, om det forhold at to personer ell. hold skiftevis holder vagt en vis tid; ofte (jf. bet. 5.3) i forb. gaa vagt om vagt. Naar Skibet er i Søen, ere Officiererne og Soldaterne fordeelte i 2de Qvartere, og gaae da Vagt om Vagt, ligesom Søefolket. SøkrigsA.(1752).§240. man gik 2-Skiftevagt – eller som det hedder ombord: Vagt om Vagt. HScharling. Med femmastet Bark “København”.(1923).19. Mandskabet nød Bondenatten i fulde Drag efter fire og en halv Maaneds Vagt om Vagt. Osc Jens.SL.100. første vagt, spec. om vagtperioden fra kl. 8-12 aften (jf. Førstevagt). Moth.V14. Funch. MarO.II.145. Den, der saa havde de fleste Penge paa Lommen, skulde sidde til Rors i første Vagt. Drachm.SS.43.    3.3) (foræld.) om hvert af de fire afsnit, hvori natten inddeltes hos jøder og romere. dersom han kommer i den anden Vagt (1907: Nattevagt), og kommer i den tredie Vagt (1907: Nattevagt), og finder (tjenerne vaagne), da ere disse Tjenere salige. Luc.12.38. Schousbølle. Saxo.62. (jøder og romere) deler . . Natten i fire Vagter: Aften, Midnat, Hanegal, Morgen. St SprO.Nr.163.98. 4) sted, hvor der holdes vagt.    4.1) post, hvor en person er stillet paa vagt (ofte efter præp. paa m. overgang til bet. 2.3 og 3). man skal beskikke Vagter af Jerusalems Indbyggere, hver paa sin Vagt (1931: Post). Neh.7.3. *Soldaten fra sin Vagt | Ey Øyeblik maa vige. Brors.152. *kun Soldaten vaager | paa sin farlige Vagt. Ploug.I.247. *Intet hændtes paa min Vagt. Drachm.III. 453. De fandt alle Vagterne forladte. VSO. delvis til bet. 3.2: sove pâ sin vagt. MothV13. han vilde ikke sove paa Vagten (i kutteren). EBertels.MH.45.    4.2) lokale ell. bygning, der er opholdssted for en vagt, et vagthold; vagt-bygning, -lokale, -stue olgn. nede ved Stranden (paa Capri) ligge nogle Fiskerhytter og en Vagt. HCAnd.SS.II.243. en “Vejrkure” . . i Kbhvn. med underliggende Vagter (“Stationer”) trindt omkring i Landet. Barfod.F.II.657. Arbejdsfartøjer henligge ved Bommens Vagt og faas ved Begæring, Dagen før de skulle benyttes, i Vagten. Bardenfl.Søm.II.127. Klokken nede i Vagten (dvs.: natportierlogen) ringede. Erl Krist.DH.83. jf. ssgr. som Toldbod-, Told(3), Trafikmester-vagt   ⚔ især i best. f.: vagtlokale paa kaserne, slot olgn. (jf. Slotsvagt 2); ogs. om vagtlokale ved politistation (jf. Politivagt) ell. (foræld.) om arrest(hus). *De andre bleve saa med Magt i Vagten trecket. Holb.Paars.302. jeg vil see til, at jeg paa saa en løslig Mistancke kand faae denne gode Skielm bragt i Vagten. Kom Grønneg.I.321. *(de kørende) foran Vagten (dvs.: ved Vesterport) holde maatte. PalM.V. 104. Et Par Sergeanter kom til Vinduerne i Vagten. Bang.DuF.79. (drengen) sad . . som bortkommen i Vagten paa Fresbær (dvs.: Frederiksberg). CHans.BK.34. Skesanten venter os i Vagten. Woel.DG.8. ud af vagten! (jarg.) skrub af! ud af lemmen! Bom.S.93.   om lokale for de personer ved en virksomhed, institution, der holder sig rede til at udføre et bestemt forefaldende arbejde, ell. (delvis til bet. 5) om indbegrebet af personale og kontor olgn. ell. om virksomheden som institution; især i ssgr. som Dommer-, Læge-, Telefonvagt. 5) person ell. samling personer, der holder vagt, bevogter et sted, en person, forretter vagttjeneste; af de mange spec. anv. (svarende til de u. bet. 2 nævnte) er den almindeligste om soldat(er) paa vagt.    5.1) om enkeltperson; spec. om skildvagt, vagtpost. Bagges.Ungd.II.61. *“Est du min Vagt i Aften?” – “Ja, Herr Konge!” Oehl.VIII.59. Vagten havde søgt Ly i sit Skilderhuus. Etlar.GH.I.139. De kom forbi Nørreport. Vagten spankede op og ned med Hellebarden i Armen. JVJens.FD.39. Vagt (Vagtsmand) ved Lugerne. Scheller.MarO. jf.: *fire runkne Vidietræer | Som Vagter den (dvs.: brønden) beskytte. Winth.V.83. om vagtdyr: *foran dem sad Murad (dvs.: en hund) | Den trofaste Vagt. smst.VI.43.   (højtid.) om beskytter, vogter i al alm. (herren er) en Vagt (Chr.VI: bevarelse) imod Anstød, og en Hjælp imod Fald. Sir.34.17. jf. u. bet. 2.1: *I dine Hænder nu er lagt | Mit Liv – vær Du dets Værn og Vagt. Winth.X.147. o, at være hendes Værn og Vagt, at jævne hver en Sti og dække for hver en Vind. JPJac.I.116.    5.2) gruppe personer, der holder vagt; vagtmandskab; især: de personer, der samlet holder vagt; vagthold; spec. om militært mandskab, garde, livvagt olgn; ogs. m. mere abstrakt bet., uden tanke paa antallet af personer. Vagt, deles til skîbs i kongens og dronningens kortêr. Moth.V14. Vagten . . stoed i Gevær. Æreboe.112. *Meer tryg end en Fyrste mellem sin Vagt | Hos min sorte Drabant (dvs.: en hund) jeg gik. Winth.IV.98.   (foræld.) om de vagthavende vægtere, politiet. See kun til, om vi icke faar Vagt for vort Huus, førend vi veed et Ord deraf, og min gode Herman von Bremen blir træcket i Fengsel. Holb.Kandst.I.6. hand lod hente Vagten, som bragte mig i Arrest. sa.GW.I.1.   (spec. ) om hvert af de vagthold, der skiftes til at holde vagt. Matroserne bleve til Pumpen delede i Vagter. Reiser.IV.479. Jeg var paa Kaptajnens Vagt. Paa samme Vagt havde vi en Matros ved Navn Peder Hertil. Bornh HaandvEr.39. Kaptajnen . . bestemte sig til Hjemrejsen. Mandskabet blev nu sat i 2 Vagter. smst.59.    5.3) i stilling som præd. *alle de Skjalde, hun (dvs.: vort modersmaal) skænked Ordets Magt, | de blev om hendes Sæde en stærk og trofast Vagt. Lemb.D.106. der . . skulde være Vagt ved (ammunitionsvognene). Den gl.Klokker i Farum.(1928).63.   i forb. gaa, staa ell. (sjældnere) sidde (Lokomotiv T.1942.6.sp.1) vagt ell. (nu l. br.) gaa (Oehl.VIII.59), staa (Winth.HF.224. HCAnd.(1919).III.340. jf. D&H.) som vagt. Moth.S711. *før ved Helvedsporten vilde jeg | Staae Vagt at vogte de Fordømtes Skarer. Rahb.MSt.12. *Jeg staaer Vagt, | At Ingen skal forstyrre ham. Oehl.VI.215. gaa Vagt i 3 Skifter. Scheller.MarO. (dæksdrengene) kommer fra velhavende Hjem . . De gaar ikke Vagt med og har Fyraften Klokken fem. BMikkels.PP.18. i videre anv. som udtr. for at beskytte, værne, passe paa noget (især i forb. staa vagt om ell. over): *over Kornets Guldglans staar | Vikingestenen Vagt. Drachm.Vag.232. *Hvor Korset staar Vagt, taber Mørket sin Magt. JPaulli.Skygger ogLys.(1902).35. det var . . den ældre Mands dybe Overbevisning, at han maatte staa Vagt over sin Protegé. IsakDin.FF.449. (Paulus) staar Vagt om Evangeliet og korrigerer den Forkyndelse, som lyder. HalKoch. Lidt af hvert.(1940).32.    5.4) i andre faste forb., især m. verber. vagten raaber ud, raabe vagten ud, (raabe) vagt i gevær, se raabe 5.5, Gevær 4.2   stille ell. sætte vagt (et sted). vi stillede Vagt imod dem (dvs.: fjenderne) Dag og Nat over for dem (1931: satte Vagt baade Dag og Nat for at værne os imod dem). Neh.4.9. De, som forbigaaes, fatte Had til de andre, som ere berigede, saa at de sidste maa sætte Vagt for deres Huuse. Holb.Plut.V.4. *Stil Vagt ved Porten. Boye. PS.II.39. stille (Hauch.III.182. D&H.) vagter ud, udstille (VSO.), udsætte (se udsætte 1.5) vagter ell. sætte vagter ud: vAph.(1764). Leth.(1800).176. D&H. jf.: de havde lige sat Vagten ud (Chr.VI: opsat vægterne; 1931: stillet Vagtposterne ud). Dom.7.19. sætte vagten ell. (nu næppe br.) sætte vagten op (Sø Lex.(1808)), sætte op vagten (Harboe.MarO.413), (især ) oprette vagthold; inddele i vagter; fordele vagttjenesten; ogs.: paabegynde en vagt(periode). Moth.V13. nu var Vagten (dvs.: en strandvagt) sat. MylErich.S.28. Jeg har Ankervagt . . Vagten blev sat Klokken ni, og nu har jeg allerede gaaet to Mil. OscJens.IN. 25. Saa sætter vi . . Een-Mands-Vagt. Knud And.HH.32. føre vagten op (Moth.V13), opføre vagten (se u. opføre 4.1) ell. (i sa. bet.; nu næppe br.) trække vagten op (vAph.(1772).III.759). vagten trækker op: Moth.V14. Wadsk.4. VSO. afløse vagten (MO. Scheller.MarO.) ell. løse vagten af (vAph.(1759). se ogs. u. løse 5.1).

II. vagt, adj. (ænyd. d. s.; fra (m)nt. wacht; til (ell. adjektivisk anv. af) I. Vagt; jf. vaks; dial.) vaagen; aarvaagen; især om hund: paapassende; vagtsom. En vagt hund. Moth.V13. MDL. Fru Monrads vagte Øjne slaar igen ned paa Skrivebordspladen med Brevene. KBecker.VV.II.258. Feilb.

Vagt-, i ssgr. (Vagts-. fx. Vagtsfordeling, -kvarter (jf. Kvarter 6); se ogs. u. Vagt-bænk, -folk, -fri, -glas, -kammerat, -mand(skab), -rulle, -skifte, -tavle, -tørn samt Vagts-officer, -ur). (især fagl., navnlig ⚔ og ) af I. Vagt, i reglen i bet. 2 og 5, fx. (foruden de ndf. medtagne) Vagt-afdeling, -afløsning, -alarm, -barak, -befaling, -instruktion, -kammer, -mønstring, -nat, -patrouille, -reglement, -rum, -skur, -tid, -time, -tur og (⚔) betegnelser for udstyr til vagtposter som Vagt-handske, -hest, -vante og udstyr til vagtlokalet som Vagt-bord, -inventar, -stol.

vagte, v. [ˈvagdə] -ede. vbs. (sj.) -ning (Moth.V21). (ænyd. vacte; fra (m)nt. wachten; egl. sa. ord som vogte, der vistnok er et ældre laan fra sa. kilde (det er ikke altid muligt at adskille formerne i ældre sprogperioder); jf. forvagte) 1) intr.    1.1) (fagl. ell. dial., jf.: “nu forældet.” CollO.) gøre vagttjeneste; holde vagt; ogs.: vaage ved nattetid ell. vaage over noget; holde øje med. Moth.V17. saa var det vel Vistis Hus (dvs.: hvor der var lys); Kjesten sad vel oppe og vagtede. MylErich. VJ.170. Vi vænner os efterhaanden til Vagtskifterne (paa et skib); vi sover 4 Timer og vagter 4. AchtonFriis.19. enkelte Kunstnere har været saa spændt paa Resultatet (af en porcelænsbrænding) at de har flyttet baade Bord og Seng ud til Ovnen og vagtet trofast det hele halvandet Døgn. BerlTid.⁷/₁₁1925. Aft.Till.8.sp.2. vagte ved en syg. Feilb. UfF. billedl.: dybt inde under Hatteskyggen sidder et Par mørke Øjne og vagter. Pol.¹⁷/₆ 1927.12.sp.2. Genskinnet af Solfaldet . . ligger og vagter som en sidste Retrætedækning. Fleuron.DTN.66.   om (vagt)hund: holde vagt ell. være vagtsom. heller ikke indlod (hunden) sig paa at vogte Faar . . lige saa lidt som han vagtede om Natten eller gjorde sig nyttig ved at tage Rotter og Mus. Fleuron. HG.137. hunden vagter godt. Feilb. (sj.) give hals; gø. En Hund vagtede langt borte, og ovre i Skoven fløjtede en Sylvie (dvs.: en fugl) nogle festlige Triller. KrJens.DF.53.   (jf. bet. 1.2) i forb. m. efter: gaa paa jagt efter; lure paa. Man vagtede tidlig og silde efter hende (dvs.: en kat) – og Forvalteren gik ofte halve Dage med ladt Bøsse. Fleuron.K.52. Feilb.   i forb. m. over. Overalt saa vi Pilerype-Hanner. De sad paa Tuer og Sten som smaa, hvide Sneboldte og vagtede troligt over den rugende Hun. Bangsted.EV.100.   i forb. m. paa: holde vagt ved, over. Leth. (1800). Feilb. ogs.: holde øje med; vogte paa. saa havde jo Sergeant A. gaaet og vagtet paa ham hele Sommeren . . for om han kunde nappe ham et eller andet Sted. AGrønborg.Den førsteDyst.(1911).168. Bedstemor . . fangede Hønsene . . og følte dem i Gumpen . . For saa bag efter som en Høg at vagte paa den, der var med fuldbaaret Æg, og slaa ned næsten før Ægget var lagt. ErlKrist.OM.24. Time efter Time (maa chaufføren) sidde og vagte paa, om en forankørende Bil skulde stikke en Afviservinge ud. Pol.¹²/₈1942.7.sp.4. Feilb. ogs. (jf. bet. 1.2): vente paa ens komme. Leth.(1800). Feilb.    1.2) (dial.) vente; bie; tøve. vagte efter ên. Moth.V20. UnivBl.I.369 (nordsjæll.). 2) (næppe i rigsspr.) trans.: holde vagt over ell. øje med; overvaage. (grønlænderne) bleve . . bragte til Kiøbenhavn igien, hvor de bleve nøyere vagtede. Holb.DNB.329. der var noget med, at hun . . havde været paa Spring ud efter et Mosehul, og at de havde maattet “vagte” hende de tre sidste Nætter før Bryllupet. Bregend.I de lyseNætter.(1920). 91. efter i flere Dage at have vagtet Vejr og Is, havde (han) besluttet sig til at tage paa Besøg hos gamle Venner i Sibirien. KnudRasm.GS.II.395. 3) (nu kun dial.) i forb. m. op (jf. opvagte).    3.1) intr.: være opvarter, tjener olgn.; spec.: servere; varte op. Moth.V20. LollO. UfF.    3.2) trans.: være opvarter, tjener, plejer(ske) for en; passe. vagte de syge op. Moth.V20.   til bet. 1.2: lure, vente paa en for at træffe, faa fat paa vedk.; passe (en) op. MDL. Feilb.