I. Jagt, en. [jagd] flt. -er ell. † -e (Holb. Ep.III.98). (ænyd. d. s., glda. iakt, iækt (jf. æda. (in der) iægh(æ)t (Harp.Kr.196.198), sml. APhS.I.304), sv. no. jakt; fra mnt. jacht (jf. ty. jagd); vbs. til jage) 1) til jage 1.    1.1) som vbs.: tilegnelse af fritlevende vildt. (betegnelsen for vildtet tilknyttes ved præp. efter ell. (især) paa; ogs. ofte som 2. led af ssgr.: (Ager)hønse-, Ande-, Hare-, Hjorte-, Sneppe-, Tiger-, Vildsvinejagt osv.). Sammesteds holdis Jagt med Leoparder og Harer, som af Hunde jagis. Pflug.DP.998. “Er hand saadan elsker af Jagt?” – “Ja det faaer vore Hiorter og Harer at viide.” Holb.HP.I.4. *paa de rigtig Vilde (dvs.: fugle) | Er det en freidig Jagt. Winth.HF.211. Paa Vandet er der Jagt ved Midsommertid. Bogan. II.153. Ulovlig Jagt . . forfølges som offentlig Politisag.LovNr.79⁸/₅1894.§25. grønlænderne ernærer sig af jagt og fiskeri ┆  indstillet jagt, se indstille 3. gamle støvere gør den bedste jagt, se gøre 5.1.   om dyrs jagen efter føde. den sorte Kat, som nærer sig af Jagten. Holb.DR.III.4. *(uglen) bygged i Kirkens Taarn sin Bo . . | og har hun sin Jagt derudenfor. Rich.II.306. Paa det solhede Brøndlaag stævnede Fluerne sammen, (katten) opdagede straks, at der var Jagt paa de Dyr! Fleuron.K.67.   især i udtr. som: være (drage, gaa, ride) paa jagt (poet. jagten). Kand icke Herren erindre hvad hand giorde i Gaar, da hand reed paa Jagt? Holb.Jep.II.2. Være ude paa Jagt. Høysg.S.124. naar de drage paa Jagt, saa komme de ligesom med en Armee af 2 til 3000 Mænd paa eengang. Robinson.I.43. *(kongen) vil end iaften | Paa Jagten gaae. Heib.Poet.II.299.   jagten gaar ind, jagttiden begynder (jf. u. gaa 26.6). i Høst, naar Jagten gaaer ind. Bogan.II.137.   overf. (især m. overgang til bet. 2). man gjør Jagt paa Aftenrøden (dvs.: søger saa tit som muligt at faa den at se) og lytter til Fuglesang og overrasker Landskaberne.Hauch.IV.126. Han var træt af sig selv . . Denne Gaaen paa Jagt efter sig selv, snedigt observerende sine egne Spor. JPJac.II.83.    1.2) mere konkr., om den enkelte jagtudflugt ell. -tur. Esau . . kom fra sin jagt. 1Mos.27.30. (jeg) fik Lov til at følge med paa Jagter. Blich.K.36. Klokken Sex er Jagten sluttet. Bogan.II.127.   ogs. om det spor ell. den retning, jægeren følger. Efter fire Timers Forløb forvildede Hundene sig, og ieg ligesaa. Jeg tabte Jagten (dvs.: maatte opgive forfølgelsen af vildtet). Caroline.(1773).4. det Dyr, der forvildede sig ind paa min Jagt. KMich.LUK. 14.    1.3) om vildtet som genstand for jagt; vildtstand. *Tyven, der vil plyndre hans Jagt og hans Skov. Winth.VI.252. Carlos var tilfods med sit Gevær i Haab om at finde Jagt (dvs.: vildt at fælde). HCAnd.IX. 362. Det maa . . være en tarvelig Jagt, der ikke kan undvære en Raa – at sige i Jagttiden. VigMøll.HJ.133. Tidligere . . inddeltes Jagten i den større og den mindre Jagt, (en) Adskillelse . . mellem Storvildt og Lavvildt. OpfB.¹IV.436.   (bibl.) om udbyttet af jagten. Isaak havde Esau kjær, thi hans Jagt smagte ham. 1Mos.25. 28. Den Lade skal ikke stege sin Jagt. Ords.12.27.     1.4) deltagerne i en jagt; jagtselskab. Jagten kom der forbi. Moth. J70. *Den Jagt, som nødig vil paa Dør, | Skal ikke Dyret beede. Reenb.II.21. Jagten drog fremad: Hundene kom nærmere og nærmere. Blich.(1920).XIII.142. *Forsamlet var i Salen | Al Byens unge Jagt. Winth.V.18. Opstillingen af Jagten grundes paa Hensyn til Vildtets Vaner. VigMøll. HJ.24. den vilde jagt (Kong Valdemars Jagt. LEft.1810.119. “Odins Jagt” . . eller “Volmers Jagt”.Frem.DN.440), se vild.     1.5) (jæg. ell. jur.) ret til at drive jagt paa et vist omraade; jagtfrihed, -ret (1). Moth. J70. Der er (dvs.: hører) ingen Jagt til Stedet. VSO. Jagten paa en Herregaard . . med god Vildtbestand . . ønskes forpagtet. BerlTid.¹³/₁₂1915.Aft.6.sp.4.   2) (jf. jage 2 og 7) om forfølgelse ell. efterstræbelse i alm. hand (fik) 5 Skibe i sigte, hvilke hand giorte Jagt efter. LTid.1727.625. en vis Borgemesters Søn . . gaaer paa Jagt efter hende, og er kommet dig i Forkjøbet (dvs.: som frier). PAHeib. Sk.II.8. Politiet har nu i tre Dage været paa Jagt efter Tyvene. VSO. *Jeg efter Glæden gik paa Jagt, | Men fanged Sorg og Kvide. Grundtv.SS.V.564. Hun gik ligefrem paa Jagt efter Stof til den idiotiske Bog (dvs.: dagbogen). KnudPouls.U.43. i hans Ungdom havde der i København været ret god Jagt paa gamle Sager. KunstmusA. 1914.120. Da det jagende Skib som Regel maa styre lige paa Fjenden, kaldtes . . de i Bovportene staaende Kanoner for Jagerkanoner, da kun disse kunde benyttes under Jagten. Sal.²XII.759.   Den blinde Jagt . . Til en Pæl . . bindes to Reb . . Begge Deltagere bindes for Øjnene og tager fat i hver sit Reb, idet den ene er forsynet med et Tørklæde med Knude paa, den anden med et Nøgleknippe. Det gælder nu for den Deltager, der har Tørklædet i Haanden, om at finde den anden, der af og til maa rasle med Nøglerne, og slaa ham med Knuden. HjLegeb.60. 3) (jf. Jag 2, jage 4)  hurtig bevægelse; stærk fart. Skumtoppenes lystige Jagt over Søen. Schand.O.I.43. nu gik det i vild Jagt hen langs Strandkanten, saa Vand og Sand sprøjtede op omkring dem. Wied.S.164. 4) (jf. Jag 3, sv. jäkt; nu næppe br.) ilen; hast(værk). Har det saa stor Jagt. VSO. Der er en Jagt paa ham, inden han kommer afsted. smst. 5) (jf. Jag 6 samt ty. (dial.) jagd i lign. anv.; nu kun dial.) optøjer; alarm; spektakel. Hvad er alt det for en Jagt? VSO. Der er en Jagt paa Gaden, saa man kan ikke høre det mindste. smst. OrdbS.(Langeland). 1.4 den vilde jagt, se V. vild 8.5.   1.5 ret til at drive jagt på et vist område; ogs. om jagtområdet (jf. Fredejagt S ). (jægergarn og) dúge som settes om jagten. Moth.S150.   2 (jf. bl.a. Pige-, Popularitets- / Popularitet, Skatte- S, Svampejagt ).    (sport.) i cykelløb (jf. jagte 2 S ). I mange 6-dages løb er eftermiddagstimerne bortset fra enkelte jagter og tempospurter en “børne-forestilling”. Pol.15/10 1958.8.sp.5.   

II. Jagt, en. [jagd] flt. -er ell. † -e (Holb. Søhist.105). (ænyd. d. s., no. jakt, sv. jakt; fra holl. jacht, egl. forkortelse af holl. jachtschip, hurtigsejler; jf. Jægt, Yacht) 1)   mindre, oftest enmastet sejlskib, især kendetegnet ved den rette agterende (uden hæk), det har oven for vandet. Sort.HS.D3^v. *hand hyrede en Jagt | Og overgav sig saa Neptuni Vold og Magt. Holb.Paars.5. En Jagt eller Skier-Baad. OeconJourn.1757.914. den svenske Admiral (gik) ud . . med 11 store Skibe, 3 Jagter og 2 Brandere. Mall.SgH. 314. *Orlogsfregatter med breden Raa | Og Fiskerens Jagt med sin Ruse. Drachm. D.26. KuskJens.Søm.121. 2) om lystfartøj; nu alm. skrevet Yacht (s. d.; jf. Lystjagt, -yacht).

III. Jagt, en. [jagd] flt. -er. (jf. jage 6.1 slutn.)  tovværk ell. kæde, som slaas om træer til skibsbrug for at holde dem sammen, medens de boltes. Funch.MarO.I.127.

Jagt-, i ssgr. 1) til I. Jagt.    1.1) (delvis vekslende m. ssgr. af Jæger-) til I. Jagt 1.1; foruden de ndf. anførte (ikke særlig betegnede) ssgr. m. I. Jagt 1 kan nævnes: -aar, -baal, -bedrift, -bestand, -bytte, -dag, -dolk, -egn, -elskende, -elsker, -etat, -forening, -frokost, -gilde, -iver, -kikkert, -klæder, -klædning, -kyndig, -lov(givning), -maade, -maler(i), -metode, -middag, -omraade, -raab, -redskab, -riffel, -sadel, -skrig, -sport, -sprog, -sæson, -telt, -terræn, -trofæ, -tur, -udbytte, -udflugt, -udtryk, -ven.    1.2) til I. Jagt 1.5; se -ejer, -overtrædelse.    1.3) til I. Jagt 2; se -orden.    1.4) jf. I. Jagt 4 samt holl. ssgr. m. jacht-; i enkelte betegnelser for (forholdsvis smaa) ting, der kan haandteres let og hurtigt; se -sluse, -sprøjte, -vod samt (egl. til I. Jagt 1.1) -vogn. 2)  til II. Jagt, fx. -galease, -kaptajn, -skib, -skipper; jf. Yacht- i ssgr.

jagte, v. [ˈjagdə] (nu næppe br. i rigsspr. jagtre. VSO.). -ede. (glda. iactæ, sv. jakta; afl. af I. Jagt; til dels efter nt. jachte(r)n, mnt. jachtern, holl. jagten; jf. jægte samt II. jakke) 1) (dial. og nu ikke helt sj. i alm. talespr.) d. s. s. jage 1(1). JPJac. I.161. JVJens.NH.53. Ved Jagtselskabet standsede han . .: “Hvem har givet jer Lov til at jagte paa min Ejendom.” Skjoldb. KH.8. Feilb. OrdbS.(Sjælland, Falster).   om dyr. Dér jagter . . den fordømte Gedde, i uudslukkelig Umættelighed efter de mindre Fisk. Drachm.F.I.165. *den store Hankat (dvs.: kongetigeren) jagter. FrNygaard.SB. 21.   2) (l. br.) d. s. s. jage 2(1-2). Moth.J72. Skam faae den, der vil gaae og jagte efter dem imellem Fjeldene. Grundtv.Snorre.II. 348. Han . . jagtede igen uroligt, forfølgende en smækker Statur, som gled frem. Bang.Udv.109.  3) (l. br.) d. s. s. jage 3(1 ell.) 4. en lille Magtstilling som Husets . . Herre, hvad han ovenpaa i saa mange Aar at være bleven jagtet og jaget med nok kunde lide. RSchmidt.SS.175. De har jagtet med Folketinget og med den almindelige Valgret og med alle de Midler, Grundloven giver et Ministerium. Hørup.I.242. 4) (talespr.; nu l. br.) d. s. s. jage 4(1); især i forb. som jagte om, omkring, rundt, farte om (uden egentligt maal). skiøn Egn! jo vist! du vilde nok, vi skulde jagte omkring med ham her. Rahb.ProsF.IV.15. *(han) tillader Kjærlingen at jagte om, | hvor hun behager.FGuldb.SS.III.380. disse fejende Herrer, der løb og jagtede om paa Trapperne. Tops.I.178. Han jagtede ikke rundt for at faa Arbejde. CGjerløv. Synd.(1915).54. jf. Esp.155. 5) (nu næppe br.) d. s. s. jage 5(1-2). i denne Tid har jeg ingen Tid; jeg sidder her og jagter med Frøken Stærs Brudedragt. Oversk.Com.V. 136.2 (øget brug i 20.årh.). Jeg har et .. Maal .. at jagte Spor af Mongoliets .. Sagnkonge. Pol.9/5 1938.10.sp.1. at jagte hver eneste bold .. paa modstandernes banehalvdel. IvanJensen.Fodbold og spaghetti.(1956).114. (chaufføren) jagtes .. over hele London. Pol.30/12 1961.7.sp.4.    (sport.; jf. Jagt 2 S ) i cykelløb. De har nu jagtet uafbrudt i 3 Timer, og (cykel-) Rytterne er segnefærdige af Træthed. DanmFestGlæde.VI.108. Feltet (i seksdagesløb) spurtede og jagtede i et Væk. Kolding Folkeblad.9/2 1939.1.sp.5.   3 jf. jage 3.3 den Madame kan ikke faae nok giort, den jager og jagter dem (: pigerne) af et Narrerie i et andet. KbhAftenp.1779.444.