Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
2 resultater
Værkmester
Værk-mester, en. (dial. Vær-. se u. bet. 1.1). (ænyd. d. s., glda. ver(k)mester, person, der fremstillede armbrøster og andre vaaben (se HistTidsskr.5R.V. 64ff. FortNut.XVI.138), glno. verkmeistari (som tilnavn), eng. workmaster, mnt. werkmester, krigsingeniør, oldermand m. m.) 1) [II.1-3] person, der fremstiller noget.    1.1) (nu kun dial.) i egl. bet.: person, der haandværks-, industrimæssigt fremstiller noget; arbejder; haandværker. Verkmester . . kaldes en konstner eller handverksmand. Moth.V136. Denne Machine er opfunden i Jylland. Opfinderen er en Student . . og Verkmesteren en Bonde, som tillige er Tømmermand. OeconJourn. 1757.225. UfF. jf. HDahl.SM.67. (dial.) i videre anv. om person, der kan reparere noget (især i formen værmester). JHSmidth.Ords. 176. MDL. FrGrundtv.LK.85. LollO.    1.2) (nu næppe br.) skabende væsen ell. kraft; især: gud som verdensskaber. Verden var en uendelig og fuldkommen Verkmesters Arbeyde. LTid. 1725.56. Vidner ikke den hele Natur om sin Verkmesters høie Ypperlighed? Birckner.III. 109. Aanden . . er den himmelske Værkmester, der udformer Sønnens evige Muligheder til indre Virkelighed. Mart.Dogm.395. RasmNiels. G.I.424. den store Verkmesterinde (dvs.: naturen). Gynæol.II.1. Viisdommen . . er alle Tings Værkmesterinde. Mart.Dogm.116 (efter Visd.7.21). 2) [II.5.4] en i visse (store) virksomheder brugt betegnelse for værkfører ell. (fx. ved Orlogsværftet) for en højere grad end værkføreren. De er bleven udnævnt til Værkmester paa Skibsværftet. Hrz.XVIII. 262. Ved hvert af Stadens to Gasværker ansættes fra 1ste Januar 1892 en Værkmester. MinSkr.Nr.1713/11892. Værkmester af 1. grad T. C. E. B. ved våbenarsenalet . . udnævnes til overværkmester ved våbenarsenalet. Statstidende.16/21952.1.sp.1. 3) (jf. -betjent; emb.) egl. om værkfører ved en til et tugthus knyttet (manufaktur)fabrik (EPont.Atlas. IV.634); nu: uniformeret fængselsfunktionær med større ell. mindre ansvar (værkmester af 1-4. grad), der bl. a. leder (en gren af) fangernes arbejde. LovNr.3016/61946.§584. HS Karlsen.Med ansigtet mod muren.(1952).77. 4) (maaske til II. Værk 5.6; foræld.) tidligere i Kbh.s brandvæsen titel for en værkgesellerne overordnet person. Regl.1/51818.§14.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 27, udkommet 1954.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
Værmester
Vær-mester, en. se Værkmester.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 27, udkommet 1954.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag