Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Kørmester
Kør-mester, en. (ænyd. d. s.; jf. ty.  kurmeister, holl. keurmeester, vrager, østfris. körmester, leder af hingstekaaring; til III. køre ell. nt. kore, köre, holl. keur, ty. kur, valg, se IV. Kur; foræld.) (offentlig ansat) person, der undersøger en vares (fx. klædes, sæbes) kvalitet og godkender ell. forkaster den; vrager. Moth.K46. En hallmester og tvende Kiør-mestere (i klædehallen i Kbh.). Cit.1705. (KbhDipl.VII.747). Langebek.Lex.K128c. Reskr.24/71744. Stædernes Øvrighed skal for hvert Syderie beskikke en Kørmester.Forordn.3/41775.§3. CNyrop.Sæbesyderier.(1903).10.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 12, udkommet 1931.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag