Urte-gaard, en. flt. -e ell. (ikke i rigsspr.) -er (Holb.Metam.27). (glda. urtegard, vrtegord (KvindersRosengaard.(1930).3), yrt(e)-gard, yrtegord, ørtergordh, ørthegard (5Mos. 11.10(GldaBib.)), yrter gard (Bønneb.I.132), yrtagard (SjT.40), jf. mnt. wortegarde, oeng. wyrtegeard (eng. orchard, frugthave) og got. aúrtigards; sml. Gaard 2.2; foræld. ell. dial.) have; undertiden spec.: urtehave (og blomsterhave). (Jesus) gik . . ud med sine Disciple over den Bæk Kedron, hvor en Urtegaard (1907: en Have) var. Joh.18.1. Holb.Ep.III. 191. *Liden Else sidder luunt ved sin Faders Urtegaard | Med sin flittige Rok. Winth. VI.197. *der de kom ned udi Urtegaardens Læ, | Saa hang der en Guldring paa hvert et Træ. CKMolb.SD.172. *jeg vandrer myg og ene i min faders urtegård. NMøll. R.4. Urtegaarden (dvs.: bog om køkkenhaven). FBruun.(bogtitel.1901). UfF. jf.: *I Vinduet mine Blomster lee. | Det er dog saa tungt med en Urtegaard, | Som indsluttes kun af et Potteskaar. Oehl.I.8.   billedl. Holland . . kand kaldes Evropæ Urtegaard. Holb.Ep. V².83. *Du (dvs.: Jesus) est min skiønne Urtegaard, | Hvori min Siel sig fryder. Brors.95. Stilen er uden andre Blomster end dem, som kan trives i den juridiske Urtegaard. VilhAnd.VT.42. kvinders urtegaard, titel paa et skrift (fra ca. 1500) med raad for kvinder, især barselkvinder. Brandt.LB.289.   (foræld.) om del af kirkegaard; vist egl. om de i den katolske tid i klosterets oprindelige urtehave liggende begravelsespladser, derefter om den direkte ved kirken liggende (del af) kirkegaard, hvor pladserne var dyrere (og regnedes for finere) end i den øvrige del af kirkegaarden. Urtegârd . . kaldes den fornemste kirkegârd. Moth.U69. den 17. (juli) blev hendes Lig nedsat ved Siden af hendes elskede Mands og Datters Kister i Helliggejstes Urtegaard. Gude.O.15. *Lykken svæver over Urtegaarden, | Naar Støvet lægges i sin Skabers Haand. Grundtv.PS.VI.243. Villads Christensen ogABerg.VestreKirkegaard. (1920).4.