I-II. Trom, en. se I-II. Tromme.

III. trom, interj. [tr̥om] betegnelse for lyden af trommeslag. “Trom! trom! trom!” Brandtrommen gik, alle Trommerne gik. Der var Krig. HCAnd.(1919).IV.354.   især i den til III. tromme (efter bummelum olgn.) dannede udvidede form trommelom [tr̥omə- ˈlom]. Trommestikkerne sloge: “Trommelom! Alle Mand op!” smst.355. Trommen gik, Brandtrommen gik: “Røde Haar! Ungen har røde Haar! . . trommelom! trommelom!” smst.352. substantivisk, til III. tromme 2.2: Saa meget mere nedersachsisk Trommelom er der af Motorcyklisterne. SKoch.(Pol.¹²/₈ 1934.11.sp.1).

I. Tromme, en. [ˈtr̥omə] (ogs. skrevet Trumme; i flt. trummer: Rostgaard.Lex. T68c. vAph.(1759).500. PhysBibl.XIV.65. Aakj.FJ.115. – Trom. MDL. Larsen. – Tromle. JySaml.VIII.276. Feilb. UfF.(jy.)). flt. -r. (sandsynligvis fra ty. trumm, stump, traadende ofl. (flt. trümmer brudstykker, ruiner; nt. drom, drum, se II. Drømmer), jf. eng. thrum, traadende, sv. dial. trum(me), (afhugget) træstykke, klods; sml. II. Trumf; sideform til oldn. þrǫmr, rand, kant; væv., dial.) især i flt., om (afskaarne) traadender, navnlig kædetraadenes (rendingens) ender, spec. de traadender (af rendingen), som bliver tilbage, naar det vævede tøj skæres af væven (jf. Moth.T189). Blich. (1920).XXVI.225. Feilb.BL.130. Feilb. UfF. (jy.). jf.: hun tog en Dusk gule Uldtrommer ud (af sybordet). ThitJens.M.22.

II. Tromme, en. [ˈtr̥omə] (undertiden skrevet Trumme. LTid.1727.662. se ogs. u. Heksetromme. – nu ikke i rigsspr. Trom, se u. bet. 2.3, jf. ogs. Trom- u. Tromme-). flt. -r. (ænyd. tromme, trumme, glda. trombe (Brandt.RD.II.43), sv. trumma, no. tromme, oldn. trumba, trompet; fra mnt. trumme, mht. trumme, trumbe (nht. trommel, se I. Tromle (1)), jf. holl. trom, eng. drum, tromme, trump, trompet, fr. trompe, trompet, ital. tromba; muligvis opr. lydord (ligesom I. Bomme); jf. Trompet) 1) (jf. Tambur 1 og I. Tromle 1; spec. ♫) slaginstrument, bestaaende af en ramme (i alm. en hul cylinder af træ ell. metal), dækket (ved begge ender) af et udspændt skind (jf. Kalveskind 2.1), hvorpaa der slaas (paa den store tromme) med en kølle ell. (paa den lille tromme) med to træstokke (trommestikker), anvendt som orkesterinstrument (spec. ved militærmusik), som alarm- ell. signalapparat olgn.; (i ssgr.) ogs. om forsk. andre musikinstrumenter (jf. Haand-, Mundtromme); med nærmere bestemmelse i forb. som den lille (HPanumB.ML.²682. jf. Lilletromme), den store (HCAnd.DB. 423. Orchesterinstr.21. Scheller.MarO. jf. Stortromme) ell. den tyrkiske tromme (Opf B.¹III.477. jf. Drachm.SF.54).    1.1) i al alm. Maria . . tog en tromme (1871: Pauke) i sin haand. 2Mos.15.20(Chr.VI). MilTeknO. *Peter har den Gren saa kjær, | Hvorpaa Trommen hænger. PFaber.VV.117. *Aa, at genopleve Soldatens Glæder! . . | At gaa i Slag – at høre Hornsignalerne og Trommernes Skrald! JVJens.Di.90. MusikL.II.407.   (med) piber og trommer, se I. Pibe 1.1 (jf. bet. 3).   (jf. bet. 1.2-3; især foræld.) anvendt af en (offentlig) udraaber, der i en bys gader bringer meddelelser om auktioner olgn. Holb.Vgs.IV.2. Reskr.²¹/₆1771. Engang havde han været Øvrighedens Udraaber og gaaet med Trommen, naar noget skulde forkyndes for Borgerskabet. Søiberg.KK.I.117. uegl. (jf. bet. 1.3): *Hver eneste Tomme (dvs.: af en grund) | drives op til den allerhøjeste Pris | med den store Tromme! Kaalund. EE.115.   (især etnogr., arkæol.) anvendt som magisk (musik)instrument; se Gand-, Hekse-, Sol-, Troldtromme.    1.2) (jf. bet. 1.3) med særlig forestilling dels om den ved en tromme (1.1) frembragte lyd (musik, signal; jf. Trommeslag). foran dem skal være Psalter og Tromme (1931: Paukers . . Klang). 1Sam.10.5. *Hand vilde falde an, saa snart hand hørte Trommen. Holb.Paars.112. jf. Tromme-lyd, -skind 1 og Kalveskind 2.1: *Jeg fulgte, naar jeg lysted | Trommens Skind. Drachm.D.81. dels (især ♫) om den musiker, der (i et orkester) bruger dette instrument. en Dirigent (skal) holde (baade) den store Tromme og den lille Piccolo i Ørerne. VilhAnd.(DagNyh.¹/₁1935.35.sp.3).    1.3) i særlige udtryk for frembringelse af lyd (musik) med en tromme (1.1); ogs. (spec. med hentydning til en offentlig udraabers tromme) uegl. i udtryk for at forkynde, udraabe noget, slaa (kraftigt, agitatorisk, markskrigerisk) til lyd for noget (jf. tilsvarende udtryk u. Basun 1, Trompet 1.3).   trommen gaar (se u. gaa 4.2). uegl.: Hvor Mange har faaet at vide, at Hr. Richard Pokker (er) Kristian fra Skovfogedhuset? Har Trommen gaaet? Er Borgerskabet traadt i Gevær? Tolderl.H. 57. (hun) gjorde meget godt i Stilhed, hvor andre først havde ladet Trommen gaa! Leop.FL.I.178.   gaa med (Søiberg.KK.I. 117. Elkjær.NT.13) ell. (sj.) i trommen, om trommeslager: lade trommen gaa (rundt i en bys gader, i et (militær)orkester). Mau. II.337 (se u. I. Spil 6.3).    røre trommen, se u. III. røre 1.3.   slaa paa tromme ell. (nu l. br.) slaa tromme (JBaden.DaL.; jf. ndf.). En kommer ind og slaaer paa Tromme (og oplæser:) Borgemestere og Raad udi Tiisted giøre vitterligt, at (osv.). Holb. Hex.IV.8. *Hoffourerer slog paa Tromme, | Volden rundt Kartover brumme. Chievitz ARecke.Lodsen.(1851).11. *Bomme lomme lomme! | Ole slaaer paa Tromme. HCFrederiksen.Da.Læsebog.(1867).74. Ugeskr.fRetsv. 1946.A.920. jf.: Byens Trommeslager . . slog paa Tromme . . “Han slaaer en god Tromme (dvs.: er en dygtig trommeslager)!” sagde Kammerjunkeren. HCAnd.OT.II.152. uegl., som udtryk for (især: agitatorisk, reklamerende) meddelelse: *Min Pen den svatsig Snakke-Giæk | Den slog en anden Tromme. Tychon.Vers.57. Alt hvad den Larsen (dvs.: gartneren) gjør . . slaaer man paa Tromme for. HCAnd.(1919).V.279. *Da slog Du lydt paa Tromme om Folkenes Forbindelser. Drachm.D.105. Jeg har indtil for faa Dage siden altid slaaet paa Tromme for Dem i min Avis. Wied.BSt.136. jf.: *den lille Frø i Kjæret | Strækker Halsen op iværet | Og med Tungen slaaer paa Trommen: | “Nu er tykke Frømand kommen!” Bagger.ØB.81.   trommen slaar (se III. slaa 36.1) ell. (spec. om offentlig udraabers tromme) †  slaar om. Moth.S452. † overf., som udtryk for (skæbne)omskiftelse: trommen slôg om for ham. smst. *Slaaer Trommen om, og Manden døer, | Poeten er tilrede. Reenb.II. 109. smst.I.259.   tranen træ(de)r paa trommen, se u. I. Trane 1.    1.4) i sammenligninger og (andre) talem. *De Jern beshlagne hiul, der buldret som en tromme. Jernskæg.D.75. Er da virkelig Selskabet saa huult som en Tromme? SHeegaard.ØF.18.   især, med henblik paa det stramt udspændte trommeskind, i talem. min (hans osv.) mave er ell. staar (jf. II. staa 10.5) ell. er spændt (jf. II. spænde 7.3) ell. (nu ikke i alm. rigsspr.) er (saa) stind (se stind 3.2) som en tromme olgn., især om den, der har spist ell. drukket meget rigeligt. *den Mand hvis Bug som Tromme staar, | Jeg aldrig troer, hand goed i Digte-Kunsten var. Holb.Paars. 291. naar man kommer ligefra Bordet, og eens Mave staaer som en Tromme. RudBay. EP.II.62. glubsk sætter (han rundtenommerne) til Livs, til Maven føles spændt som en Tromme. CHans.BK.181. jf.: *Der er Folk, som gaar rundt med Ischias | og Folk med en Mave-Tromme. Bønnelycke.KP. 67.   (især tidligere) i talem., som udtryk for trommens alarmerende, skræmmende lyd. der hør lykke til at tage en hare med en tromme. Moth.H95. jf. Mau.3493. staa (ved sit ord) som haren ved trommen, (jf. ty. (bei seinen worten) bleiben wie ein hase bei der trommel) være uden standhaftighed, ordholdenhed. Mau.II.109. de lider ingen Modsigelse, hør de det mindste af Sandhed, saa staar de som Haren ved Trommen, og følger aldrig Forren (dvs.: furen), naar mand leder dem paa Veyen. KomGrønneg.I.68. PalM.IL.II.719.    1.5)  med videre (uegl.) anv., om (hvad der frembringer) en lyd, som ligner en trommes. Rørdrummens Tromme, Solsortens Smægten, du rige, rige Liv! KMunk.BF.68. *vi (lyttede) til de tordnende smaa Trommer, | vore hurtige Hjerter var. BentNielsen.MørkBy.(1943).47. jf.: *Bekkasinen Dagen lang | haandterer Elskovstrommen. Aakj.SD.II.130. 2) med videre (fagl.) anv., om hvad der (i form) minder om en tromme (1).    2.1) (jf. I. Tromle 2.1) om et med en (delvis) lukkende hinde forsynet rum (organ) ell. om en saadan (udspændt) hinde (membran).   (zool.) den nederste ende af fuglenes luftrør, der gør tjeneste ved stemmedannelsen; Syrinx. Boas.Zool.⁴579.   (tidligere) om trommehulen (Bøtcher.B.33. Tode.M.37) ell. (nu vist kun dial.) om trommehinden (Moth. T189. UfF.(sdjy.)).   (l. br.) om membran i et (eksperimentalfonetisk) apparat, der gengiver lydsvingninger. In memoriam Kr. Sandfeld.(1943).25.    2.2) (jf. I. Tromle 2.3) om hul, cylindrisk ting (jf. Kaffetromme u. Kaffetromle), spec. (bygn.) om cylindrisk murværk (under en kuppel); tambur (3.1). Gnudtzm.Husb.55. D&H.II.637.    2.3) (jf. I. Tromle 3) om et (med sin yderflade virkende) cylindrisk legeme.   † d. s. s. I. Tromle 3.1. (ageren) pløyes, harres og med en Trom overfares og giøres jevn og slet. PJuel. GB.3.   ⚙ en med knive forsynet valse (tromle) i en høvlemaskine. Tømrerarb.31.   (bygn., sj.) en søjles tromle (I.3.3). D&H.II.637. 3) (jf. Trommer 3) ♠ i flt., om melding i kortspil (seksogtres), i forb. (med) piber og trommer, se u. I. Pibe 5.1.3 slå på tromme. hverken kunne skide eller slå på tromme, (dagl.) ikke kunne noget som helst; være meget dum. Bom.S.54.   

Trom-, i ssgr. se Tromme-.

 Tromme-, i ssgr. (sj. Trom-, se u. Tromme-slaaer, -stok. – tidligere ogs. Trommel-, se u. Tromme-due, -hinde, -hulhed). især af II. Tromme 1 (ell. III. tromme 1); saaledes (foruden de ndf. anførte) forsk. mindre br. ell. let forstaaelige ( ell. fagl., spec. ⚔) ssgr., der betegner dele af ell. tilbehør til en tromme, en trommes lyd (musik) olgn., som Tromme-bandoler, -bærerem, -klang, -musik, -rejf (jf. -gjord og Rejf 1 slutn.), -rem, -signal, -slagning (jf. -slag, -slager), -tone ofl. 600,45 se / Tromme-slaaer, -stok. læs: se / Tromme-slaaer, -slager, -stok.   

III. tromme, v. [ˈtr̥omə] (ogs. (talespr., spøg.) med lydmalende forstærkelse: trommeromme [tr̥oməˈromə], se u. bet. 2.1-2). -ede. vbs. -ning (D&H.II.449. NationalmusA. 1946.29), jf. Trommelom og Trommeri. (ænyd. trumme, sv. trumma, no. tromme, oldn. trumba, blæse i trompet; jf. ty. trummeln, holl. trommelen, trommen, eng. drum; af II. Tromme (1); jf. Trommer) 1) frembringe lyd med en tromme (II.1); slaa paa tromme.    1.1) i al alm. Moth.T190. saa forsamle (negrene) sig tilsammen ved en Ild, tromme, skrige og synge til Dagbrekningen. Reiser.IV.66. Det er . . et godt Middel til at fordrive (trolde), dagligt at tromme stærkt i Nærheden af deres Høie. Thiele.II. 246. *blot . . Du ei vil tromme, | Før min Sang er omme. PFaber.VV.117. Alle Tamburerne ved Borgerkompagnierne . . gik . . omkring og trommede . . for at indsamle Penge. BornhHaandvEr.119. (nu mindre br.) upers.: det trommer dvs.: Trommen gaaer. VSO.   m. obj., der betegner de frembragte lyd (signaler), spec. (jf. III. slaa 6.1; ⚔) retræte (3) ell. reveille (se ogs. u. Reveille). Naar Reveillen og Retraiten trommisz. JJuel.82. at blæse eller tromme Signal. LSal.XI.493. tromme tappenstreg, se u. Tappenstreg 1.     1.2) i forb. m. præp. ell. adv., med overgang til uegl. anv. vore Byemænd trommede til Stevne om mig, og beskyldte mig for, at have pløyet en Fure fra min Naboes Ager. Argus.1771.Nr.33.2. Enkelte Detaschementer Infanterie trommede forbi (dvs.: drog forbi under trommemusik). PolPhys Mag.X.465.   tromme for ell. med (noget), om offentlig udraaber. (trommeslageren) har i Dag travet Byen rundt og trommet med (dvs.: med trommeslag udraabt til salg) Kalvekød paa Torvet. BornholmsTidende.²¹/₇ 1931.2.sp.6. uegl., som udtryk for (agitatorisk, reklamerende) meddelelse, udraaben olgn.: (en) Chirurgus (har) opvarmet en gammel Lægemethode . . Lad os . . høre hvad det er som han trommer for. Tode.ST.I.149. den anden Paastand, Tyskerne trommer med: “Slesvig kan kun trives i Forbindelse med Tyskland!” Eskildsen. Da. Grænselære.(1936). 125.   tromme ˈom (Feilb.) ell. om byen olgn., (foræld.) d. s. s. omtromme; spec. som udtryk for den ældre skik at føre et slagtedyr (med trommeslag) gennem byens gader (for at kalde kunder til). I Dag blef med stor Ceremonie den Oxe trommet om Byen, som skulde slagtis til forestaaende Keyser-Kroning. Klevenf.RJ.43. Feilb.   tromme ind, m. h. t. fest, marked olgn.: højtideligt indvarsle med trommeslag. VSO. MO. spec.: tromme nytaar ind (jf.: Det er en gammel Skik at indtromme Nytaar. VSO.III. 136). Man trommer Nytaar ind. Syv, otte smaa Trommeslagere og Pibere gaae fra Dør til Dør, ledsaget af Børn og gamle Kjærlinger, saa trommes her baade Tappenstreg og Reveille. Det faae de Penge for. Er saa Nytaar vel indtrommet i Byen, drage de ud paa Landet og tromme for Flesk og Gryn. HCAnd.OT.II.152f. Trommeslagerne trække omkring for at tromme Nyaar ind hos de Øverstbefalende. Watt.PF.168.   tromme ud, 1. m. h. t. en person: (ved trommeslag) give (en) signal til at gaa ell. komme ud (udkalde, udkommandere). En af mine Fornøjelser i Paris bestaaer i at lade mig tromme ud af Tuileriernes Have. Goldschm.FV.II.241. Alle Vælgere blev trommede ud. Tandr.K.301. 2. m. h. t. meddelelse: udraabe, meddele (højlydt, offentligt, egl.: med trommeslag). *Mikkels Ord skal trommes ud paa Torvet. Bredahl.I.107. Levin. 3. m. h. t. (offentlig) virksomhed: ved trommeslag bekendtgøre, at noget er afsluttet (forbi, til ende). VSO. MO.   i alm. spr. især i forb. tromme sammen, d. s. s. sammentromme. *Vi trænge netop til en Trommeslager, | Som os kan tromme sammen. Oehl.XII.73. jf.: *(en) Idealist, | der trommer Pøblen sammen om sin Fane. Schand.UD.190. især (ofte spøg.) m. uegl. anv.: Hjort.KritLit.I.48. “hvorfor skulde jeg ikke gifte mig!” . . siger (prinsessen). Nu lod hun alle Hofdamerne tromme sammen. HCAnd.(1919).II.106. Onkel og Tante komme strax herned, og saa skal den høitidelige Gratulation gaa for sig. Jeg er ifærd med at tromme hele Menigheden sammen. Hrz.IX.31. Hvorfor trommer man os sammen? Kunde det ikke have ventet til et almindeligt Lærermøde? JMagnus.SU. 98. AndNx.PE.III.111. 2) som udtryk for en lyd ell. bevægelse (en banken), der minder om trommeslag.    2.1) om levende væsen, især en person: udføre en række hurtige bevægelser, frembringe en række hurtige (taktbestemte) lyd, der minder om trommeslag; slaa, banke kraftigt, hurtigt, i takt. “Hillemend jeg troer, de vil bryde ind; hør hvor de trommer paa Dørren.” . . “Hvem bancker?” Holb.Kandst.V.3. Jeg er (ikke) rigtig rask . . Det rabler . . (trommer sig paa Panden). Bøgh.DA.II.221. hun sad paa en . . Fyrretræs Kiste (og) trommede . . med Tøffelhælene Takten af en Hamborger-Skotsk paa Kisten. Schand. Fort.58. m. subj.-skifte, om saaledes frembragt lyd: Ude fra Cellegangen trommede den rappe Tappenstreg af Knoer i Skabsvægge. ORung.SS.107.   især om en persons bevægelse med fingrene (mod et bord olgn.) under sindsbevægelse, nervøs uro ell. som (ubevidst) vanebevægelse olgn. Joseph smilte, og trommede med Fingrene paa Bordet. Blich.(1920).XI.197. Man taug. Wilhelm trommede paa Ruden; Damerne satte sig mismodige til deres Sytøi. Goldschm.EJ.298. Fru B. havde ikke lét med, hun sad og gjorde Trutmund og trommede med Fingrene. KGBrøndst.Fu.180. Nu havde C. Heldet med sig (dvs.: i kortspil), han trommede i Bordet og nynnede smaa Visestumper. Kirk.D.74. (han) sad med Haanden under Kinden og trommede. ErlKrist.MM.196.   tromme bier ud olgn., (jf. Trommesværm; biavl.) ved trommeslagning ell. banken mod kuben faa bierne til at forlade den (og søge over i en anden). Fleischer.B.782. Uhrskov. DagligtLiv.(1924).125. Feilb.   om dyr, især fugle. Flagspætten trommer med Næbbet paa Trødsken. NPWiwel.JL.54. Den amerikanske Skovhane . . trommer om Foraaret: ved smaa raske Slag med Vingerne ind mod Kroppen frembringer den en skrattende Lyd, der høres temmelig langt bort. Bogan.I.139. Over et Kjær . . hørtes Bekassinerne tromme (dvs.: ved svingfjerenes dirrende bevægelse). AchtonFriis.DØ. III.259. ogs.: (med stemmeredskaberne) frembringe en række brummende, kurrende lyd. Den gaffelhalede (due) trommer udmærket (jf. I. Trommer 2.1). KRDahl.Raceduen.(1923). 219. *Med Lyren fuldstrænget | vi mødtes da paany, | hvor Horsgummen trommer | sin Elskov mod en Sky. Aakj.SD.III.113. *I Lunden (en) Hærpop staar | og trommerommer, lissom naar en Rørdrum slaar. VilhAnd.SF.119.   trommende karriere, (fagl.) hurtig galop, hvorved en hest skiftevis sætter begge forben og begge bagben (næsten) samtidig til jorden. Sal.VII.457.    2.2) om ting (i bevægelse), som hagl, regn(draaber), projektiler olgn.: komme (falde, ramme noget) i hurtig rækkefølge ell. (om luft, vind(stød) olgn.) stødvis og derved frembringe en (bankende, brummende) lyd, der minder om trommeslag; ogs. uden (tydelig) forestilling om (tromme)lyd; i udtryk som regnen trommer (paa paraplyen) ell. (upers.) (hør, hvor) det trommer olgn. *Her, hvor Sydens Blæst paa Seilet trommer. PMøll. ES.I.47. Der var allerede faldet et Par store Draaber, og ikke længe efter trommede Regnen lystig paa hans Hattepuld. Pont. LP.VII.175. (de) hørte . . Vandet fra Vandhanen tromme i Kedlen. TomKrist.SE.77. (han) hørte Regnen tromme hult mod Havens brede Rabarberblade. ErlKrist.MM.193. Een Dag var det stærk Regn. “Hør hvor det tromme-romme-rommer paa Skræppebladene!” sagde Sneglefader. HCAnd.(1919). II.289. jf. Trommeild: nu faldt der netop den sidste Dag overraskende tæt med Shrapnells og Granater, engelsk Artilleri, som stadig trommede mod vor Stilling. TomKrist. IN.8. om bankende puls: *Det slaar mod min Haand, under Huden det trommer, | det varsler saa langt mig et Liv. Drachm. RR.90. 3) ♠ til II. Tromme 3, i seksogtres, om melding ell. spil med trommer. De kan jo baade “tromme” og “pibe” med de Kort. Drachm.G.163. Staun.P.208. GlSpil.32.1.2 i forb. m. præp. ell. adv. (jf. op sp.704,63ff.) tromme op. *Jeg nød just med Velbehag Søvnen saa sund, | Men blev trommet op af min rolige Blund. vise 1876.OrdbL. *I Morges, da vor Tromme tidlig trommede mig op, | jeg rejste glad min Krop. vise 16/7 1925.OrdbL.