Tide-penge, pl. (ænyd. glda. tidepen(nin)g(e) (Skraaer.II.123.138 ofl.); efter mnt. tidegelt; foræld.) til Tid 1-2: en til visse tider (senere sædvanlig ugentlig) af svendene (ell. mestrene) til svendeladen udredt afgift, anvendt som syge- ell. begravelseshjælp olgn.; svendepenge. Chr.VI'sLaugs-Articler.(1748). 223. Cirk.²⁴/₁1862. Davids.B.I.150.