Stade-penge, pl. (glda. stadepenninghe) afgift, der betales af et stade, en stadeplads; især i flg. anv.: 1) (jf. Stade 1.4; jærnb.) betaling for henstaaen af dyr ell. køretøjer paa station efter afhentningsfristen. DSB.Godsregl.45. LovNr.149²⁸/₄1934.§55. 2) [2.2] (jf. Staa- (2), Standpenge) betaling for (ret til, leje af) et stade paa torv, markedsplads olgn. Reskr.¹⁹/₅1727.§5. De som leie Stuer i Markeder, skal ei betale Stadepenge. Luxd. Dagb.I.209. Cirk.Nr.37⁸/₃1921. 3) [3.1] (foræld.) afgift af stolestade. Moth.S732.