Naade-penge, pl. ell. en. (jf. -penning samt Naadsenspenge; til I. Naade 1.2 og 4; nu l. br.) en mønt ell. (især) en pengesum, der gives en af naade. Kongen af Preussen haver tilsagt dend 500 Rdr. til en Naade-Penge, som kunde overbevise nogen . . at have ført nogen slags Uld udaf Landet. ExtrRel.²/₁1722.7. man henkaster en Naadepenge til en lurvet Tigger. Bredahl.III.22.   spec.(jf. -løn) om hædersløn ell. pension. jeg er jo gandske qvæst, og derfor beder ydmygst om min Demission, og Naade-penge for mig, min Hustrue og mange smaa Børn. Holb.Tyb. V.8. (kongen) gav ham en Naadepenge paa 700 Reis (eller Tiskillinger) maanedligen. Reiser.I.251. Oldingen, lukket ude var han nu, den opbrugte, ubrugelige, sat på Nådepenge (dvs.: aftægt) dér ovenpå i det trange Kammer. Kidde.B.379.