Tapetseri, et. (tidligere ogs. Tapitseri (Tapitzeri). Holb.DH.III.527. Tapeseri. KiøbmSyst.III,1.5. Tapeteri. Pflug.DP.164. Cit.1727.(AarbHolbæk.1941.93). – ofte m. fr. form Tapisseri. Holb.Kh.125. JBaden.FrO. Sal.XVII.173). flt. -er. (ænyd. tape(d)tzeri(i), tap(p)eteri(e); fra ty. tapezerei, af ital. tappezzeria, jf. fr. tapisserie; til Tapet ell. tapetsere; foræld. ell. arkais.) 1) koll.: vævede stoffer (hvormed noget (navnlig: vægge) er beklædt ell. betrukket); ogs. spec. (haandarb.) om (uld)broderi paa stramaj olgn. (Sal.XVII.173). seer til, i far intet for sterk med Støve-Kosten, at Tapetzeriet slids icke. KomGrønneg.I.92. Efter hans Flugt skal man have fundet, bag ved Tapetseriet i det Værelse, hvor han logerede, endeel Papirer. PAHeib.E.201. et Stykke Væv eller Tapetseri . . hvori hun har forestillet sin hele Historie. JBaden. Horatius.I.410. Sale, panelerede og betrukne med Tapetseri. Nystrøm.S.54. 2) (et enkelt) vævet (ell. broderet) stykke, (et enkelt) tapet (1). hun (kunde) bag ved et Tapetserie . . høre hvad som forhandledes. Holb.Heltind.I.145. De sidde begge og arbeide, den ene ved en Syeramme, den anden paa et Tapetserie. Skuesp. II,1.3.   især i flt. (m. sa. bet. som bet. 1). veggene belagt og beklædt med Persianske Tapetzerier. JJuel.170. et lidet Kammer, men behængt med kostbare Tapetserier. Blich.(1920).VII.116. jf.: Papiir Tapezerier. Adr.¹⁶/₄1762.sp.10. billedl.: (Clemens Alexandrinus's betragtninger hedder) Stromata eller Tapisserier, efterdi de indeholde ligesom en Væv eller Tapisserie af adskillige Materier. Holb.Kh.125.

Tapetseri-, i ssgr. (foræld. ell. arkais.) fx. Tapetseri-fabrik, -mager, -seng (m. omhæng: Sal.XV.953).