Tapetserer, en. (fagl. og i folkeligt spr. (især i best. f. ell. flt. ell. i ssgr.) Tapetser. (flt. -er) jf. Tapetserbi). flt. -e. (fra ty. tapezier(er), jf. fr. tapissier; til tapetsere; jf. Tapetseri; især fagl.) haandværker, der fremstiller ell. ophænger, fastgør, arrangerer, betrækker med tæpper (Tapet 1), gardiner, møbelstof osv. (jf. Tapetmager samt Dekoratør 1); nu især: møbelpolstrer (ofte i forb. sadelmager og tapetserer (Krak.1875.368) som modsætn. til sadelmager og bomskærer, se u. Bomskærer); nu ogs. (dagl.) om tapetopsætter. vAph.(1772). III. Leth.(1800). VSO. Watt.PF.102. det er Tapetsereren, der leverer de udstoppede Møbler og Madrasserne til vore Senge. Pol.³/₅1903. 2.sp.1.   hertil ssgr. (ofte vekslende m. Tapet- og (i formen Tapetser-) delvis til tapetsere 1-2) som Tapetser(er)-arbejde, -forretning, -mester, -stil (om stil m. mange klunker, frynser, draperier osv. FagOSnedk.), -svend samt betegnelser for redskaber, der bruges af en tapetserer, fx. Tapetser(er)-hammer, -naal, -stift, -søm (m. blanke, hvælvede hoveder), -tøj (stige, bræt, klisterpotte osv. anvendt af tapetopsætter).

tapetsere, v. [tabe-, tabə- ˈse^?rə] († tap(p)itsere. Klevenf.RJ.105. vAph.(1764). † tap(p)is(s)ere. Holb.Hh.I. 513. OeconT.II.15. se ogs. ndf.). -ede ell. (nu l. br.) -te (Hrz.XVI.116. LollO.). vbs. -ing (KancSkr.²⁸/₇1840. Haandv.293). (sv. tapetsera, ty. tapezieren, fr. tapisser; fra ital. tappezzare; til Tapet; jf. Tapetseri) 1) (foræld. ell. arkais.) betrække med stof; især (m. overgang til bet. 2): hænge tæpper, tapeter (1) paa væggene. Rostgaard.Lex. T20a. Stuen i Bonde-huuset . . dend overaldt paa Veggen og under lofftet var tapitzeret med hvide lagen. JacBircherod.R.27.   uegl. *Dets (dvs.: skovgudens slots) Vegge uden for med Blomster var staffered, | Og indenfore med Vedbene tapissered. Holb. Metam.37. jf.: *En Helt med geistlig Dragt, som tapissered er (dvs.: som er draperet med gejstlig dragt?). sa.MpS.264. 2) klistre (ell. paa anden maade fastgøre) tapet (2) paa en væg; sætte tapet op (ofte m. væggen ell. rummet som obj.). *Hvad vi har bygget | Og muret, malt og tapetseert. Hrz.XVI. 116. Stuerne . . havde smaa Vinduesruder og tapetseret Bjælkeloft. Schand.O.I.8. Hele Værelset var tapetseret med rosa Silke. Isak Din.FF.160.   uegl. Begge To kunne tapissere Væggene i en Domkirke med Navnene paa deres . . Elskere. CBernh.II.39. (Heiberg) sad med det sædvanlige tapetserede Ansigt, af hvilket man umulig kunde se, om han syntes godt eller ilde om “Tiber” og Nielsen. PVJac.Breve.22. Til alle Sider var han omgivet af Bøger, Væggene var formelig tapetseret dermed. Hebo.MD.25.   (l. br.) i fast forb. m. adv. olgn. Det er, som om det vældige, udendørs Rum (dvs.: Piccadilly Circus) bliver tapetseret op med Solskin, Blomster og Sommerfugle (dvs.: af lysreklamerne). MLorentzen.R.I.139. Sydvæggen i Dagligstuen er beklædt med Lærred, der er tapetseret over og fuldt af Møl. VorStand.1939.37.sp.1. jf.: Det er moderne at overtapetsere Vægge og Lofter i smaa Rum. Gyldendals Sparebog.(1941).78. 3) (jf. Tapet 4.1; fysiol.) om hinde, lag olgn.: overtrække, danne et overtræk paa (organiske væv). Epidermis . . følger ind med Rørene og tapisserer dem indvendig. PhysBibl.IV.342. en Pseudomembran, der tapisserer hele den indvendige Flade (dvs.: af livmoderen). Schleisner.BarselfeberensPathologie.(1846).18. Bughulen er overalt udtapetseret med Bughinden. Sal.III. 847.