III. takke, v. [ˈtagə] (tidligere ogs. (skrevet) tagge. Moth.T23). -ede ell. (sj.) -te (se u. udtakke). vbs. -ning (s. d.). (af II. Tak) 1) frembringe takker (en takket kant); gøre takket (i kanten). Moth.T27. Nedslag lader sig ofte bekæmpe . . ved at takke eller forsnævre Skorstenspibens øverste Rand. VortHj.II,1.26. Hoverdalskovens mørke Forposter takkede Horizonten. Poul Hansen.MedKajMunkpaaJagt.(1942).34. takke et stykke papir ┆ UfF.   pass. takkes ell. (især, navnlig ) refl. takke sig, fremtræde med takker, med en takket kant ell. (siksak)linie. *(tordenskyens) Muur . . var at see | Som Dovres tykke Fielde, takkede med Snee. Oehl.HK.(1828).67. *Klippen takked sig steil. Ing.RSE.VI.279. *den store Aare paa hans brede Pande | sig takked som et Lyn, naar det slaar ned. Kaalund.F.40. Gavle og Tage takker sig sorte mod Maanehimlen. Jørg.YD.100. 2) ⚙ i forb. som takke ˈover, om (et slidt) tandhjul: under sin bevægelse springe en tak (tand) over; glippe. nu er Lejerne slidt ud og Hjulene takker over. Anesen. Blod og Staal. (1931).28. jf.: Aandedrættet takkede over (dvs.: hos en døende). ErlKrist.MM.246.

Takt-, i ssgr. († Takte-. se u. Taktslag (slutn.), -vant). især (navnlig ♫) af Takt 1(1); saaledes (foruden de ndf. anførte) forsk. mere tilfældige ell. let forstaaelige ssgr. som Takt-(af)veksling, -angivelse, -betegnelse, -enhed, -forandring, -gang (mods. Frigang 1), -inddeling, -løb, -rytme, -skifte, -skrivning (jf. -arbejde), -system ofl.     til Takt 2.2: Takt-problem, -regel, -spørgsmaal ofl.

takte, præt. af tække.

Takte- i ssgr. se Takt-.

III. tække, v. [ˈtægə] (nu sj. (skrevet) tægge (hvortil fx. part. tægget, tagt). Pflug. DP.1067. Goldschm.V.462. Cit.1859.(Rhode. LaalF.²I.360.II.121). NMøll.B.27. jf. u. løvtakt; Moth.D57 skriver Tekke - tagte - tagt). præt. -ede ell. (dial.) -te (Kort.173. Esp. §190 a) ell. (nu poet. ell. dial.) takte [ˈtagdə] (PSchulz.DS.82 (tagte). Oehl.XXX.14. jf. Høysg.AG.96. VSO. MO. EJessen.Gram.135. Saaby.^1-3 Mikkels.Sprogl.226. Kort.172f. Thorsen.111. Dania.IX.36. LollGr.65. Flemløse. 169. Feilb. og u. be-, overtække samt: “takte, takt, ere fuldk(ommen) forældede Bøiningsformer, der aldrig bruges uden af Digterne.” Levin.); part. -et ell. (mindre br.) -t (CEw. Æ.II.37. Anesen.(Pol.²¹/₇1934.9.sp.4). Esp. §190 a. især i ssgr. som lyng-, skifer-, spaan-, straatækt) ell. (m. omtr. sa. brugsomraade som præt. takte) takt [tagd (Høysg.AG.96)] (Pflug. DP.191 (tagt). NvHaven.Orth.174. Oehl.ND.4. Ploug.II.6. Røse.Bygevejr.(1892).81). vbs. -else (s. d.) ell. -ning (s. d.). (glda. thekke (præt. tactæ, part. tackt, tecked (og bethæcth. Rimkr.28)), dække, tilhylle, tække (III.2), æda. thækkæ, dække (AM.), sv. täcka (fsv. þækkia), no. tekke, oldn. þekja, eng. thatch, ty. decken (se II. dække); til roden i lat. tegere, dække; besl. m. I. Tag, Tegl, Toga, jf. Detektiv, protegere samt I. Tække) 1) (jf. be- (1), overtække; nu næsten kun (poet.) m. overgang til bet. 2) danne et (til)-dækkende, skjulende lag; bedække (1). (især i perf. part.).    1.1) (jf. skytækket) i al alm. et Bord, tækket med Guld. Holb.JH.I. 680. JacBircherod.R.50 (se u. I. Tække 1). Haste.BD.119 (se u. drægtig 3). jf. snetækt: (bjergene) ere takte med evig Snee. Suhm.VI. 358. Recke.DE.66. *ved iistakt Pol. Staffeldt.122.   (jf. løvtakt og u. rørtækket) om plantevækst (spec.: løvhang). *Flora Lunden tækker. Oehl.XIX.280. *Takt med tusind Løv var Lunden. Røse.Bygevejr.(1892).81. *Alvorlig taler ved Alfarvej | med Grønsvær tækket de Gamles Grave. JVJens.AH.60. jf.: *grantakte Field. Oehl.Digte.(1803).19.    1.2)  refl.: udbrede sig som et dække. det grønne Løv i Skoven, som takte sig over deres Hoveder. Oehl.XXX.14. 2) (jf. betække 2 og II. dække 1.2) forsyne med tag (I.1).     2.1) m. h. t. (del af) bygning, bygværk (især: hus); nu navnlig: forsyne tagkonstruktionens yderside(r) med et dækkende, beskyttende lag af forsk. materiale som bly, kobber, træ(plader, -spaaner), tegl, skifer ell. (nu navnlig) visse plantestængler (se ndf. l. 44ff.; jf. skifertække, kobber-, spaantækket, straatækt samt haardttækket); undertiden ogs. m. h. t. udvendig beklædning af (dele af) en bygnings sider (fx. en husgavl, et mølleskrog). den stolte Stad Troja, hvis . . med Teylsteen tæckede Muure icke skal lenge modstaae vor Magt. Holb.Ul.III.1. et Taarn . . tagt med Kaaber. Borrebye.TF. 543. Ing.H.197 (se u. I. Slot 3.2 slutn.). Giv mig saameget Bly, jeg kan tække mit Kloster med! NPWiwel.NS.18. tække en Veirmølle. VSO. han byggede (porten) og tækkede (Chr.VI: betakte) den (1931: forsynede den med Tag). Neh.3.15. et Vinkelhus . . tækt med Pandeplader. Anesen.(Pol.²¹/₇1934. 9.sp.4). tække (et) tag, se I. Tag 1.1. tække et hus med pandekager olgn., se u. Pandekage 1.1.   nu især (spec. om forhold paa landet): beklæde et tag med (lag, knipper af) tørre plantestængler som lyng, tang ell. (navnlig) (lang)halm, rør (jf. lyngtække, rørtækket, straatækt). Pflug.DP.1067. *Han skulde tække Hytten vel . . | Med lune Straae. Oehl.VII.6. Winth.Lyr.206. se ogs. u. Langhalm 1, I. Lyng 1, Straa 1.4. ofte abs.: Der blev tægget, og Port og Gaard laa fulde af Langhalm. Goldschm.V.462. Pont.FL.4 (se u. spække 2.3). vi skal have tækket (dvs.: udbedret ell. fornyet (straa)taget) til foraaret ┆  jf. MO.   i forb. m. adv. Huset maa tækkes af (dvs.: tagbeklædningen maa fjernes). Levin. (“Sjeld. vel”). jf. aftække (et hus). VSO. MO. Levin. en frygtelig Orkan, der aftækkede flere Huse. RibeAmt.1912.343. jf. efter 19: han havde gravet sig en Hule lige ned i Jorden. Ovenover havde han lagt et Par Lægter og tækket efter med Lyng. JVJens.HF.144. – især i forb. m. om: vi bleve nødte til at tække Huset om. Levin. (“Sjeld. vel”). “de har Tegl” . . “Saa kan Du jo faa dem til at tække om med Straa.” HKaarsb.DT.21. jf. omtække. Levin. Omtækning af en Huslænge. NationalmuseetsEtnologiskeUndersøgelser.Spørgeliste.Nr.3.(1942). 14. Brækkede man altid det gamle Tag ned, inden man tækkede nyt paa? smst.7.    2.2) (jf. Staktækning; landbr. ell. dial.) forsyne et hæs, en stak med (tag og) halmviske ned langs siderne, saa regnvandet kan løbe af. tække en Hæs. VSO. Der blev tækket Hæs og kulet Roer ned. Elkjær.MH.78. tække stak. UfF. jf.: tække en Bikube (dvs.: en af halm flettet kube). VSO.2.1 i talem. tække før man får skøde på gården, have førægteskabeligt samleje. Mau.I.313. Bom.S.II.82.