I. Pakke, en. [ˈpagə] (tidligere ogs. (i lighed m. Paquet, Paqvet for Paket) skrevet Paque, Paqve. Luxd.Dagb.I.295. Langebek.Breve.2. Wiwet.D.43. Skuesp.V.93). flt. -r. (æda. pakkæ, sen. oldn. pakki; fra mnt. packe; sideform til I. Pak; jf. Paket, II. pakke)  1) ordnede, sammenlagte ting, der holdes sammen af et baand ell. lign.; nu især om saadan samling ell. enkelt genstand, som er indsvøbt, emballeret i et omslag af papir, pap, tøj olgn. (nu næppe br.: brædder. jf. Træpakke (dvs.: lille trækasse). Gram. Breve.197); ogs. (fx. efter præp. i) m. særlig tanke paa omslaget, emballagen. Henrich . . kommer ind med en stoor Packe Papiir. Holb.Kandst.V.3. Adskillige Kufferter og Pakker give tilkiende, at man er nyelig ankommen.TBruun.(Skuesp.I1.3). *Anna hun har ingen Ro, | Før hun faar sin Pakke (dvs.: julegave): | Fire Alen Merino | Til en Vinterfrakke. PFaber.VV.117. Enhver Pakke fra Egnens Læseselskab indeholdt Memoirer. Schack.6(jf. Læsepakke). de til Forsendelse med Posten indleverede Breve eller Pakker. Lov¹⁰/₂1866. §138. Pakken med Frokosten. Budde.F.326 (jf. Frokostpakke). (postembedsmanden tog) Brevbunken ud, lagde en Seddel med sit Navn øverst paa den lille Pakke, omviklede denne med et Stykke Sejlgarn og kastede Pakken i en dertil ophængt, udspilet Lædersæk.OCMolbech.OverHavet.(1904). 90. billedl.: (romanen) var en kunstnerisk ganske uigennemarbejdet Pakke. Brandes. XV.226. jf. FDahl.JP.36.   i forsk. spec. anv. om en vis mængde af en vare (fx. en pakke cigaretter, skraa, tændstikker). Tyveri af 25 Pakker Cigaretter “Flag”, 15 Pk. “Clubmann”, 5 Pk. Cigarer “Phønix” og 3 Pk. “Prenzados” fra Automat. PolitiE. ⁸/₁₀1924.4. (nu næppe br.:) En Pakke Trykpapir er 15 Riis. KiøbmSyst.II.77. 2) ⚙ en af (lige lange) stænger af raaskinner ell. af gammelt jærn og jærnaffald ved sammenstabling dannet blok, som efter at være bundet sammen med jærntraad opvarmes for at svejses sammen og udvalses til stænger; kat (11); paket (2). Wagn.Tekn. 150.166. Sal.²XXII.659. 3) (egl. spøg. anv. af. bet. 1 (sml. Pakkenellike 2.2), maaske udgaaet fra udtr. som gaa med en pakke under armen, jf. ogs. en pakke mad u. I. Mad 2.4; især vulg.) som spøg. (og ofte tillige nedsæt.) betegnelse for en kvinde (nu næppe br.: mand. Fr Skousbo.ES.131), man er kæreste med, “gaar med”, ell. som er let at komme i forbindelse med, som er letlevende, løs paa traaden olgn.; “pige”; ogs. i al alm. som spøg. betegnelse for en ung kvinde. Ekstrabl.¹²/₁₀1918.Aft.5.sp.1. Eva B. var just ikke nogen helt billig Pakke, saa Gud véd, om han ikke har slaaet sig paa det lidt mere praktiske i Erotiken. JAnker. Haanden.(1920).74. hun (er) den mest henrivende lille Pakke, man kan se for sine Øjne. Jeg er forelsket i hende. Buchh. GS.76. En Dag, naar en ung Mand er ude for at bese Lokaliteterne eller maaske direkte for at krølle Tæerne (danse), bliver han paa Danseballet varm paa en af de jazzende Pakker. Pol.²⁵/₃1928.Sønd.14. sp.3. Den ene af Pigerne . . gaar lige imod hende: “Naa, ku' du endelig nedlade dig til at lukke Flaben op, din vigtige, storsnudede Pakke!” RuthsBog.(1931).104.   skyde en pakke, se skyde.   en (dejlig) pakke mad, se I. Mad 2.4.1 blød pakke, se III. blød 1.1 S.   

II. pakke, v. [ˈpagə] Høysg.AG.174. -ede ell. † -te (Moth.P17). vbs. -ning (s. d.). (ænyd. glda. d. s.; fra mnt. pakken; afl. af I. Pakke) 1) emballere; stille tæt sammen, stuve sammen olgn.    1.1) (uden for ⚚ især i forb. m. adv., se bet. 7) indsvøbe (en enkelt ell. flere (ordnede, tæt sammenstillede, -pressede) ting) i et omslag af papir osv. og ombinde den (dem), saa at der dannes en pakke (I.1); emballere; indpakke. HandelsO. (1807).107. Naar Planter skal forsendes med Jærnbane eller Skib, maa de som Regel pakkes for at beskyttes mod Udtørring, Frost og ublid Behandling. HavebrL.³II.352. Pakket Rugbrød fabrikeres ogsaa her i Byen. Pol.²⁰/₁₂1930.5.sp.3. Alt, hvad der (paa smørrebrødsfabrikken) i Dagens Løb bliver tilovers . . bliver pakket i smaa Pakker. BerlTid.²⁴/₆1934.Sønd.10.sp.4.   i videre anv.: indsvøbe; indhylle. P. sad paa Chaufførpladsen, ved Siden af ham en ung Dame helt pakket i Skind. ORung. VS.58.    1.2) (jf. bet. 1.3) anbringe noget (indpakket ell. ordnet) i en beholder, i et rum, paa et underlag olgn., til opbevaring ell. transport. pakke pâ vognen.Moth. P19. han pakkede sine Bøger hver Morgen (dvs.: før han skulde i skole). Bers.G.254. paa den Tid (dvs.: 24 timer) skal (jordbærrene) naa at blive plukket, pakket, vejet (osv.). BerlTid.¹⁷/₆1934.Sønd.3.sp.3.   m. h. t. byrde, der anbringes paa (ryggen af) et lastdyr: læsse paa. Naar mand nu haver hvilet . . packer mand sin Pagage paa Heste. Pflug.DP.348. VSO. Teltene (bliver) taget ned og pakket paa Lastdyrene. Dag Nyh.¹⁸/₁₁1934.Sønd.6.sp.4. jf.: der pakkes med Mantelsække udstoppede med Høe. MR.1832.121. billedl., m. h. t. noget besværligt: man pakker det ene offentlige Hverv paa ham efter det andet. VilhAnd.N.69.   om anbringelse af, hvad man vil medbringe paa rejse, i kufferter olgn. (jeg) pakkede . . et Dosin Mansketskiorter, og . . endeel gode Bøger i en lille Kuffert. Bagges.L.I. 413. (hun) pakkede nogle nødvendige Sager i to smaa Bylter. Oversk.L.61. Pakkede vore Sager, og tog Middag ombord. LTuxen.En Malers Arbejde.(1928).5. Jeg kom kun hjem for at pakke en Smule Bagage. PDrachm.D.165. (delvis ogs. til bet. 2.1) abs.: nu løber jeg op og pakker. CMøll.M.III. 227. hvis jeg ikke havde min bestemte Orlov, saa forlængede jeg til den Tid Kuren bare for at undgaa at pakke. KLars. Ci.228.   (jf. pakke af u. bet. 7.1 samt afpakke; nu l. br.) i forb. m. præp. af: bringe noget, der er pakket paa, af en vogn olgn. pakke af Vognen. VSO. MO. S&B. pakke af vejen olgn., (dagl.) gemme hen; pakke bort (se bet. 7.2). S&B.    1.3) (jf. bet. 1.2) anbringe forsk. dele ganske tæt op ad hinanden, sammenpresset, sammentrængt ell. (m. h. t. masse, stof) fast, kompakt sammenpresset; stuve (sammen). Pakke Meel . . i Tønder. Høysg.S.137. Om Sæden at meye, indage og pakke i Lade. JPPrahl.AC.64. Høet maa ikke pakkes alt for tæt i Laden. VSO. Kludene . . sorteres groft . . og pakkes i Baller, stærkt sammenpressede. OpfB.⁴III. 391. man (malede) Rugmel om Vinteren og pakkede det haardt i en “Melbænk”, som var anbragt i Gaardens Melhus. PThorsen.FraSydbornholm.(1934).60. jf. bet. 4: Storme, der har pakket Isen og spærret og spærret. BerlTid.¹/₁₀1934.Aft.1.sp.1.    (nu l. br.) refl.: presse, trykke sig sammen. det (er) bedst . . at indage nogen Sæd først og lægge den saa løselig i Laden, da den paa nogle Dage uddamper og pakker sig selv. JPPrahl.AC.74. Da nu Traadene i Garnet, naar det er vaadt, pakke sig paa hverandre, saa maae man flittig trække, ryste og udbrede det. PhysBibl.XIV.58.    part. pakket brugt som adj.: (tæt) sammentrængt, sammentrykket, sammenpresset; kompakt. Moth.P17. Bøgerne maa ikke staae alt for pakkede. VSO. Trafiken er saa pakket, at der sjælden er en Centimeter at give væk af.Pol.²⁷/₅1934.Sønd.19.sp.1.   m. h. t. personer. Det var et skiønne Tog, naar (dvs.: hvis) den halve Armee var pakket paa Vogne! Rahb.(Skuesp.IX.117). Mennesker, der staae pakkede som Penneposer i et Bundt. sa.(MO.). (vi) pakkede os i Vognen, som holdt neden for paa Veien. Bagges. L.I.319. ofte i forb. tæt pakket, se tæt(pakket).    1.4) ⚙ danne en pakke (I.2) af jærn til sammensvejsning og udvalsning. Wagn.Tekn.166.    1.5) (jf. eng. pack i lign. anv.; maaske egl. et fra II. pakke forsk. ord; ♠, især jarg. ell. dial.) ordne spillekort paa en vis maade; især: (ved blandingen) anbringe spillekortene i en saadan orden, at den, der blander, raader for fordelingen af dem. Det var ham, hvis Kort jeg “pakkede”, saa at han fik lutter Herreblade. Wied.US.I.37. han var svært fingernem, kunde file Rav, flette Uhrkæder af Hestehaar og “pakke” i Kortspil.MylErich.VJ.187. GlSpil.6. Feilb. OrdbS. (Sjæll., Fyn). jf.: Kortene kom frem . . Alvorsfulde sad de to Kammerater saa og pakkede og plukkede i de fedtede Papstykker. NJeppesen.P.145.    1.6) (talespr.; l. br.) i forb. som pakke (ens) ord, (høre og) huske (ens) tale ord for ord (ofte spec. om tale, som ikke vedkommer den person, der hører den). Forældrene vil gerne have lidt Ro til en “66”, og Børn skal vel heller ikke pakke hvert eneste Ord de “Voksne siger”.HHLund.Lørdag.(1933).67. 2) m. h. t. rum ell. beholder: helt ell. delvis fylde, optage ved at anbringe noget (indpakket ell. ordnet ell. saaledes, at det tager saa lidt plads op som muligt) deri, især med opbevaring ell. transport for øje.    2.1) i al alm. pakke en Tønde med Meel. VSO. hun pakkede sin lille Haandtaske med dejlige Sager. Buchh.Su.I.145. Han pakkede Tornyster om Aftenen. IBentzon. GH.44. de har mere Lyst til at pakke Madkurvene og tage i Skoven. Pol.⁵/₆1934. 13.sp.3. i forb. pakke fuld (jf. fuldpakke). Sækken maa pakkes heel fuld. VSO.   i forb. som pakke sin kuffert, vadsæk olgn. (jf. u. bet. 1.2), anbringe, hvad man vil medføre paa rejse, i en kuffert osv.; gøre sig rejseklar; ogs.: rejse bort (D&H.). han pakkede sin Vadsæk og drog afsted. CK Molb.Span.309. S&B. (han) pakker sin Kuffert og løser Billet til Cairo. Wied.CM. 85. da jeg havde bestaaet den udvidede Styrmandseksamen . . pakkede jeg min Skibskiste og gik med Jernbanen til Bremerhaven. Buchh.FD.80. (hun) opløste sit københavnske Hjem, pakkede Kufferterne og drog til Amerika. Pol.²⁷/₅1934.Sønd.25. sp.1. om abs. anv. se u. bet. 1.2.    2.2) (jf. u. bet. 1.3) part. pakket brugt som adj.: fyldt med, helt optaget af noget, der ordnet, sammentrængt er anbragt deri; ogs.: overfyldt af noget, der er trængt, stuvet, presset sammen. Ere Vaarene . . tette og godt pakkede (er) Tab af Fier ikke at befrygte. Huusholdn.(1799).III. 52. Laden var ganske pakket med Korn. VSO. (hun) krammede paa den lange (med pengestykker) pakkede Strømpe, hun havde i Haanden.Rist.J.69. jf.: han giver en tung og pakket, efter Læserens forskjellige Standpunkt enten utilstrækkelig eller unødvendig, Genfremstilling af Kampens Historie. Brandes.XIII.13. i forb. pakket fuld (jf. u. fuldpakke): KomGrønneg.III.223. ofte ere Sengene fulde pakkede med Patienter. Tode.ST.II.69. ofte i forb. tæt pakket, se tæt(pakket).    2.3) (dagl.) part. pakkende brugt som adv. i forb. pakkende fuld, d. s. s. pakfuld. (salen) var pakkende fuld af Vælgere. Cavling.RS.191. Vildthandlernes Boder hænger pakkende fulde af alle Arter og Sorter (af vildt). Fleuron.J.18. Folk viger nogle Skridt, men der er for pakkende fuldt i Teltet, til at man kan komme ret langt tilside.Buchh.DE.91. jf. (sj.): næste Morgen myldrede en pakkende Trængsel af fremmede ud og ind paa Altaner og Verandaer. Bergstedt.A.132. 3) (især fagl.) lægge noget tætsluttende omkring (for at sikre, beskytte olgn.); udfylde mellemrum; forsyne med en pakning. Steenene (i et stengærde) bør pakkes med Jord, Mos eller Tang.Fleischer. AK.166. Forinden Lædersaalen anbringes paa Hoven, skal dennes Underflade pakkes omhyggelig med Blaar. Grunth.Besl. 92. Mellemrummene (ml. stenene i et paklag) er bredest foroven (saa at de) let kan udkiles, pakkes, med Stenfliser. Sal.²XV. 342. De . . pakker Dynen om mig med den Haand, som jeg har klemt fordærvet. Buchh.Su.II.114. Hver Forel bliver nu strøet med lidt Salt og en Smule Peber og lagt indeni hvert sit Stykke Papir, der bliver pakket sirligt omkring dem. ERode.JM.16. jf. bet. 4: Isen har pakket sig saa fast om Skibet, at det ikke kan røre sig.DagNyh.⁸/₉1934.1.    spec. (⚙): lægge en pakning (3 slutn.). Scheller.MarO. 4) (især ) om is: samle sig i sammenpressede, oven paa hinanden dyngede partier (jf. ispakke 2 samt Pakis). Skibsførere, der i 1860 havde søgt sydligere Havne, fortalte mig, at Storisen skal have været seet “pakket” (dvs.: i store sammenhængende Flader) til i Høide med Sukkertoppen.Zeilau.Fox-Expeditionen.(1861).174. jf. bet. 7.8: Isen pakkede og skruede sammen. BerLiisb.S.42. upers.: Langs Sundets Sjællandsside har Isen slaaet mægtige Revner . . Til Gengæld pakker det stærkt ovre under den skaanske Kyst. NatTid.¹⁸/₂1924. Aft.7.sp.3. 5) (glda. d. s., fsv. pakka sik (af, bort, ut); fra mnt. sik pakken (ty. sich packen), egl.: pakke sine ejendele ind for at begive sig bort; jf. udtr. som pakke sin kuffert (u. bet. 2.1), ty. sein bündel schnüren, fr. faire son paquet i lign. bet.; i rigsspr. især  (nu l. br.)) refl.: begive sig bort, fjerne sig (hurtigt, øjeblikkeligt); især: rejse bort osv. efter modtagne advarsler ell. trusler ell. for at unddrage sig visse følger: stikke af.    5.1) i al alm. Hillemend kommer dend stoeragtigste Frue, saa er det best, at vi pakke os. Holb.Bars.III.1. Er I kommet hid, for at sige mig Grovheder? Pak jer strax! Skuesp.III1.55. See til, at De kan pakke Dem strax paa Timen!Rowel.Br.373. Endnu den Dag i Dag anses i Norge et Bøsseskud for det sikreste Middel til at faa Troldtøj til at pakke sig. TroelsL.VII.36. Feilb. jf.: *Alle, som saae den (dvs.: en vanskabt kylling), Staklen ynked; | kun Hønsemoderen rørte det ej, | hun skrukked og kagled: Pak sig sin Vej. Kaalund.222.   billedl.: *November Maaned sig vel færdig er at pakke. Tychon.Vers.65. Graah.PT.II. 134.    5.2) i forb. m. præp.-led ell. adv.   i forb. m. præp.-led. Pack dig strax fra mig, eller du skal føle Effecten af min Vreede. Holb. Ul.V.5. Faderen befolte Heidrek Morgenen efter at pakke sig af Riget. Suhm.Hist.I. 375. Jeg agter at pakke mig til Benevento igien. Skuesp.VI.59. Vil Han nu pakke sig strax til Helvede. Heib.Poet.VII.114. *Han sagde: “I pakke jer fra min Dør.” PMøll.I.14. billedl.: *Det gamle Aar saa smaat sig fra os pakker. NTBruun.Bacchus ogComus.I.(1814).93. pakke sig ad ell. (især) paa døren: Helt.Poet.70. *Bedrøvet Verdens Glæde! | Saa pak dig flux paa Dør. Stub.11. *Hun med et Smiil for gode Tanker takker, | Og sig med Jens og Tøi paa Døren pakker. Wess.148.smst.110.   i forb. m. adv., især bort. *Hand pakker sig da fort, ey uden største Smerte. Helt.Poet. 33. Fy! du est en Skarns Qvinde, pak dig bort. Holb.Jep.V.1. var det ikke for hendes Skyld, saa pakkede jeg mig herfra jo før jo heller. Jacobi.(Skuesp.IV.195). *Mærk dig dette! Pak dig bort! Hrz.D.II.69. Moderen kom ud og raabte: Vil I pakke jer ind, I Rollinger! PMøll.I.306. *De bør | Dem pakke væk! Oversk.Com.VI.7. HolsteinRathlou.SF.68.  6) † pakke an (ænyd. d. s.; efter ty. anpacken (se anpakke), jf. ty. packen, holl. pakken, gribe) egl. om jagthund: gribe (fat i); snappe. Moth.P17. *Hunden pakker | Hiorten udi Busken an. Reenb.II.197. Fleischer.B.121. jf. Pak-an som hundenavn. Tode.M.249. 7) bet. 1-4 i særlige forb. m. adv.    7.1) pakke af (jf. afpakke). 1. (jf. u. bet. 1.2 slutn.; nu l. br.) til bet. 1.2: borttage noget, som er pakket ell. læsset paa. Moth.P17. pakke Tøiet af. VSO. S&B. m. lastdyret som obj.: Den islandske Hest kan bære 200 Pd., men med en saadan Last . . (maa hestene) jevnlig pakkes af og skiftes. Zeilau.Fox-Expeditionen.(1861).75. S&B. 2. (jf. Paksten; haandv.) til bet. 3: fylde en aabning, befæste et underlag (med sten) olgn. Efter at være godt pakket af med Ler foroven i den bag Murstenene mulig værende Aabning, bør Brønden over Jorden forsynes med en Egekarm. LandmB.III.372. pakke grunden under en bygning af. OrdbS.(Sjæll.). 3. (jf. pakke sig u. bet. 5; sj.) pakke sammen (sp. 393¹⁰); ogs.: skrubbe af (CollO.); om fyrste: abdicere. (sultanen) er nu heller ikke pakket af som Følge af det sidste Magtsprog fra Angora.BerlTid.⁷/₁₁1922.Aft. 1.sp.1.    7.2) pakke bort, til bet. 1.(1-)2: pakke, gemme i en beholder, i et rum olgn. Moth. P17. tage Gardiner ned, pakke Billeder bort i en Kiste, rulle Løbere sammen. Fallada.B.158.    7.3) pakke ind (jf. indpakke). 1. til bet. 1.1(-2): samle i, til en pakke; indsvøbe i et omslag af papir olgn.; emballere; indpakke (1); ogs. i al alm.: indhylle, indsvøbe i noget, især i klæder, rejsetøj; indpakke (2). Moth.P17. *Lad mig kun pakke ind alt hvad jeg kan af Mad. ChrBorup. PM.322. du (kan) pakke mit Tøi ind, thi formodenlig reiser jeg allerede imorgen tilbage. Heib.Poet.VII.227. (han) pakkede sig ind og . . svang sig op paa det bageste Sæde ved Siden af Birgitte. Schand.BS.95. (de) kørte nu deres ene Spand, der bestod af fem Hunde, med Bagagen pakket ind i et Sælskind. KnudRasm.G.310. (bagerjomfruen) pakkede Brødet ind. Pol.²²/₇1934. Sønd.2.sp.4. være pakket ind, som om man skulde til nordpolen, se Nordpol 1.  billedl. (jf. u. indpakke 1): han pakker altid sine ondskabsfuldheder godt ind ┆ 2. uden obj.: pakke sit rejsetøj, sin bagage, sin kuffert, sine ejendele ell. gøre sig rejseklar; pakke (se u. bet. 1.2); tidligere ogs.: bryde op fra lejr (Leth.(1800)). man pakkede ind; man lavede sig til at flygte. Engelst.Forsv.300. pakke ind til en Reise. VSO. Jeg er ved at pakke ind, da jeg imorgen tænker paa at tage til Salzburg. JPJac.(Tilsk.1911.I.9). (nu næppe br.) i videre anv.: d. s. s. pakke sammen (sp.393¹⁰) (i bet.: dø. Jacobi.(Skuesp. VII.383). Oehl.XXVII.71. Holst. Fra min Ungdom.(1873).27). hvis slet ingen (af vilkaarene) stod de Danske an, fik mand at pakke ind, og fortsætte Krigen til det yderste. Slange.ChrIV.1352. hvo der understod sig at giøre det ringeste uden hans . . Befaling, den kunde kun strax pakke ind, og gaae af hans Tieneste. Skuesp.VII.73. (Luther) satte . . den hele Aflads-Handel . . i saa latterligt . . et Lys, at Tezel maatte pakke ind og krybe i et Musehul. Grundtv. HV.III.237. naar du nu ikke vil give efter for mig . . saa kan vi ikke længer leve sammen, saa pakker jeg ind og gaaer min Vei. Hrz.X.268. Kammerherren kan pakke ind med sin (portvin) ved Siden af Deres. FrHolst.En sandDemokrat.(1870).26. 3. (nu næppe br.) til bet. 1.3: stuve ind. billedl.: denne forvirrede Læsning, som man paqver ind i Hukommelsen . . er aldrig bleven bragt i Orden af Fornuften. Eilsch. Anv.12.      7.4) pakke ned (jf. nedpakke). 1. til bet. 1.2: Moth.P17. MO. Han gik og sled for at blive rejseklar, men blandt de Ting, han først og fremmest pakkede ned, var en hel Mappe fuld af smaa Blyantsrids. IBentzon.GH.97. jf.: Min Moder . . var allerede tyet til (vaske-)Ballen efter med største Omhyggelighed at have pakket sin kjære Søn ned i Dynerne. Oversk.L.21. 2. til bet. 1.3: Huusholdn.(1799).III.112. pakke Sild ned i en Tønde. VSO.    7.5) pakke om, især (jf. ompakke) til bet. 1-2: pakke (noget tidligere pakket) paa ny (paa en anden maade osv.). Moth.P17. Tøiet maatte pakkes om. VSO. MO. D&H. den Kuffert skal pakkes om, og dine Kjoler skal tages op med det samme. B.T.¹⁵/₇1934.15.sp.3.    7.6) pakke op (jf. oppakke). 1. til bet. 1.1: løse op for en pakke ell. noget pakket; oppakke (2). Moth.P18. Bøgh.III.80. Hun . . pakkede Madpakken op. ErlKrist.BT.244. Han halede Pakken frem . . og begyndte at pakke op. smst.114. 2. (nu l. br.) til bet. 1.2: anbringe (pakker, bagage) paa vogn, lastdyr olgn. Der er endnu ikke pakket op (nemlig paa Vognen eller Hesten). VSO. Nu har man da endelig sadlet og pakket op (dvs.: er færdig med hestens oppakning). Zeilau. Fox-Expeditionen.(1861).64. 3. (sj.) til bet. 1.3: dynge, presse, stuve op (paa ell. mod et højere liggende sted); m. h. t. (pak)is (jf. bet. 4): den sydøstlige Vind pakkede nu Isen op mod Pynten og spærrede Indløbet. Pol.¹¹/₂1929.1.sp.5.    7.7) pakke paa, dels (til bet. 1.2; nu l. br.): anbringe (pakker, bagage) paa vogn, lastdyr olgn. Saasnart der er pakket paa . . vil vi reise. VSO. dels (til bet. 1.3; jf. forhøje 1.1 slutn.; fagl.): efterfylde (en tønde med saltede sild olgn.) for at erstatte, hvad der er svundet (under og efter saltningen). OrdbS.    7.8) pakke sammen (jf. sammenpakke). 1. til bet. 1.1-2: samle til ell. i pakker; samle og anbringe (indpakket, ordnet) i de dertil bestemte rum, beholdere. om det ikke vil hielpe, skal jeg pakke mine Sager sammen, og reise herfra. Holb.Bars.V.2. *Nu er den hele Anstalt jo forgieves. | Skynd dig, pak Alting sammen, bring det hiem. Oehl.A.261. vi (gav) os . . til at pakke Tøiet sammen. Scharling.N.15. hun (gav) sig til at pakke sine Papirer sammen i Mappen. Bers.G. 235. Efter Forestillingen . . pakkede Cirkus . . Teltet sammen. Pol.⁷/₈1934.9.sp.2. 2. abs. anv. af gruppe 1: samle og ind-, nedpakke sine sager, spec. sit rejsetøj, sin bagage; ogs.: gøre sig rejseklar. de skulle pakke sammen og flytte til Engelland. Slange. ChrIV.134. Vi pakkede strax sammen og reiste bort. Prahl.AH.I.75. hans Blik strejfer Genbohuset, hvor der er Syskole for unge Piger. De er ved at pakke sammen. Fallada.B.498. (lejrsportsfolkene) maatte pakke sammen og spænde Grejerne paa Cyklen. BerlTid.¹⁷/₆1934.Sønd.23.sp.2. (jf. u. pakke ind; dagl.) i videre anv.: (belave sig paa, begynde at) gaa bort, trække sig tilbage, give fortabt; gaa hjem og lægge sig; ogs.: dø. *jeg takker | Al Verden hermed af, | Fornøyet pakker | Nu sammen til min Grav. Brors.276. Saa kommer Vinteren . . saa seer og hører Du Intet til Lilien og Fuglen, saa har de længst pakket sammen. Kierk.XII.450. hun er saa flittig i Huset . . saa hvis vi ikke havde hende, kunde vi lige saa godt pakke sammen. Schand. F.90. overfor saadanne Soldater kunde gjerne baade Tysklands og Ruslands forenede Stridskræfter pakke sammen. Baud. G.346. Hun havde saamænd levet længe nok og ligget andre til Byrde; Sørine fandt at hun godt kunde være bekendt at pakke sammen (dvs.: dø). AndNx.DM.153. 3. til bet. 1.3: samle, trænge tæt sammen; stuve sammen. alle de omstændigheder, som i talen kan indføres . . behøver ikke altid at pakkes sámen i een eneste Periodus. Høysg. AG.174. det almindelig antagne Fuskerprincip, at jo mere Godt man kan pakke sammen i eet Stykke, desbedre bliver Stykket. Heib.Pros.VI.48. Der var pakket alt for mange Folk sammen. MO. Smaaborgerne vare pakkede sammen i Galleriet. HSchwanenfl.H.86. (træerne) er revet om og ligger pakket sammen hulter til bulter i et stort Bjærg. Fleuron.DTN.75. 4. (især ) til bet. 4: Foraarsglædens Fjende, Havisen, pakkede sammen om Kysterne. Fleuron.STH.108.    7.9) pakke til (jf. tilpakke), til bet. 1.1-2. 1. lukke til for en pakke ell. (l. br.) kuffert olgn. “Jeg saa' Deres Kuffert var pakket til,” sagde Frøken S., “men skal De intet Mærke have paa den?” SHolst.Stefanie.(1902).83. han aabnede pakken, men da han havde set, hvad den indeholdt, pakkede han til (for den) igen ┆  ogs. i al alm.: dække til, især med tøj, tæpper olgn. Torp gik ud efter Frakken . . Han lagde sig paa Sofaen og pakkede sig til. ErlKrist.BT.212. jf. bet. 3: Klara . . pakkede til om ham. sa.K.63. 2. (vistnok overf. anv. af en (ældre) bet.: helt belæsse, fylde (vogn, pakdyr) med pakker olgn.; nu næppe br.) drikke fuld (jf. lakke til u. IV. lakke 4). Moth.P19. hand havde sterk packet mig til med Dricke paa grov rysk. Æreboe.200. ChrBorup.PM.21.    7.10) pakke ud, (jf. udpakke) til bet. 1.1-2 og 2: udtage (noget, der er pakket) af emballagen, pakningen ell. beholderen. 1. m. betegnelsen for det, der er (ind)pakket, som obj. Moth.P18. Vi fik en Flaske rød Viin pakket ud. Bagges.DV. VIII.321. Tøiet, som jeg har pakket ind, skal jeg nu pakke ud igjen. Heib.Poet.VII. 243. MO. (han) pakkede Mad ud af et Knytte og satte sig til at spise. AndNx. DM.III.194. (nu l. br.) billedl., m. h. t. viden, nyheder olgn.: kramme ud. Leth.(1800). jeg maa vel pakke mine Nyheder ud. PVJac. Breve.74. 2. m. betegnelsen for emballagen, beholderen som obj. (jf. bet. 2). den Dagen før ankomne Kasse skulde bringes og pakkes ud. KMich.FamilienWorm.(1933).61. 3. abs. nu pakkede A. ud: Ansjoser og raa Æg og færdigstegt Hakkebøf. ORung. SS.53. Det begyndte at strømme ind med Sølvtøj, Krystal og Blomsterdekorationer . . saa Ellida og Betzy havde nok at gøre med at . . pakke ud. KMich.FamilienWorm. (1933).61.1.3 det samme Mørke som før, det samme dræbende Mørke pakker sig over dem. OleJuul.E.99.    Sainte-Beuves Fremstilling er stærkt pakket og ganske uden Gentagelser. Rubow.HB.127.   3 (tekn.). med Hensyn til Smidighed og Evnen til “at pakke” overgaar (aluminium-asbestpakningen) de hidtidige Kobber-Asbestpakninger. IngBygn.1945.168.sp.1. Toppakningen består som regel af kobber-asbest, da dette materiale .. lader sig presse sammen og derved pakker godt. Knallerten.(1955).23.   6 pakke an. da (tyven) var kommen omkring et Hiørne, pakkede (betjenten) hende an. BerlTid.27/12 1751.1.sp.2.   7.3 pakke ind. 1. 391,43 billedl.: han pakkede ikke sine Meninger ind. Woel.M.18. Det sidstnævnte siges .. ikke lige ud. Det pakkes bedre ind. Information.21/7 1952.7.sp.6.    pakke ind i vat og bomuld, (se ogs. Bomuld S og Vat 1.2 ). Mange mennesker, som er blevet på en vis måde pakket ind i vat og bomuld fra deres start, til de pludselig bliver sluppet ud for sig selv, de står så forfærdelig måbende overfor det hele. ViggoClausen.Klassekammerater.(1953).75.    (jarg.) overf. m.h.t. angriber i fodbold olgn., jf. Overfrakke S DSt.1948.120. Pol.26/5 1952.10.sp.7. (N.N. spillede) en stor Kamp og pakkede den tre gange saa hurtige (N.N.) helt ind. smst.20/10 1958.12.sp.5. m.h.t. kunde der narres for sent opdager (brugtbilkøberne) , at de er taget ved næsen eller blevet “pakket ind”, som det hedder i underverdenens forretningssprog. Socialdem.14/2 1956.7.sp.6.   

Pakke-, i ssgr. især af I. Pakke 1.   i nogle tilfælde veksler Pakke- og Pak-, se u. Pak-hus, -naal, -papir, -tøj og u. Pakkegods, -sag, -strimmel.