svovle, v. [ˈsvωulə] (tidligere ogs. (skrevet) svogle. jf.: svogle ell. svoule. Moth. S978. † svevle. vAph.Chym.III.503). -ede. vbs. -ing (Amberg. OpfB.³II,2.150) ell. -ning (Bl&T. Bryg.(1941)). (jf. ty. schwefeln; afl. af Svovl) 1) behandle med svovl (svovl-pulver, -dampe osv.); i mange spec. anv., bl. a.: behandle rum, vinfad, sylteglas, klæder osv. med (dampe fra) brændende svovl i desinfektionso emed olgn.; behandle tøjstoffer, straahatte, kurvemagerarbejder med svovldampe ell. svovlholdig vædske for at blege dem; rense den filtrerede saft (til sukkerfremstilling) med svovlsyrling; forsyne tændstikker med svovlholdig tændsats (Pl.¹⁶/₂1876); behandle planter med svovlopløsning, -pulver ell. -dampe til afværgelse af insekt- ell. svampeangreb; dræbe bier med svovldampe. *Viinen har den Kraft, den lader sig bevare, | Og paa et svovlet Fad . . forspare. Helt.Poet.182. Den nylig afskyllede eller udvaskede Silke bliver i vaad Tilstand neddyppet deri og lader sig svovle i meget kort Tid. Green.UR.57. Det Rum er renest for Utøj, hvor der er svovlet bedst. SMich.L.6. Saa snart Frugten er kogt, tages den op af Siruppen og kommes i de svovlede Glas. FrkJ.Sylteb.2. Svovling af . . Humle. Tidsskr.f.Planteavl.1903.74. (de) var i Bihaven travlt beskæftigede med at svovle Bier, som ikke fandtes egnede til Overvintring. GyrLemche.S.IV.118. jf.: Lyn svovlede Luften uden at lyse rigtigt op. Hans Povls.HF.39. billedl.: Henne paa Marken var Græsset allerede . . bleven svovlet for sidste Gang af den utrættelige Fandens Mælkebøtte. VBergstrøm.HN.41.   i særlige forb. m. adv. svovle af, (nu l. br.) afsvovle (2). Moth.S978. VSO.I.114. svovle til, (l. br.) dække med svovl, svovldampe olgn. Sodomas sidste Krampetrækninger, før Herren svovlede den til. JohsWulff.Det godeLand.(1931).8. svovle ud, udrense ell. fordrive v. hj. af svovldampe. De sidder saa fast i Skyttegraven som Ræven i Hulen. Naar man ikke svovler den ud, er den ikke til at drive ud af Graven. SdjySold.132. billedl.: Pont. MH.30. 2) (l. br. i rigsspr.) udsende dampe ell. (og) lugt af svovl; i forb. m. adv. *Tudsen glor . . | mens Dyndet svovler om Næsen op. Aakj.UA.20. Han . . holdt den (dvs.: en svovlstik) bort fra sig, medens den svovlede af (dvs.: holdt op med at ose). Svedstrup. EG.II.23. 3) (jf. Svovl sp. 1279^41ff.; talespr.) føre helvede (og helvedes pinsler) i sin mund; især: bruge stærke eder og forbandelser; tale under anvendelse af stærke eder; ogs.: udmale straffen i helvede; tordne mod ugudelighed. Han stiller sig op med hele Munkeklunset på derude i Folkeparken og så svovler han, så at der står gule Flammer og sort Os omkring ham. TomKrist.LA.33. (præsten) hverken tordnede eller svovlede. AaDons.MV.227. ofte i forb. bande og svovle: saa blev han gal i Skralden og bandede og svovlede. TomKrist.SE.24. Woel. DG.63.    (sj.) m. indholds-obj. (han) svovler en Ed og lyser Satan over baade Sø og Skib. Bjarnhof.Møl ogRust.(1935).276.   (jf. u. oversvovle; sj.) m. obj., der betegner den ell. det, der bandes over. to Afholdsagitatorer, der . . berejste alle Stationsbyer og med Sprogets værste Gloser søgte at svovle alle Kommuner, til de blev tørlagte. ORung.Nov. I.131.   (l. br.) m. subj., der betegner ed, tale: lyde stærkt; være fyldt af stærke eder. Eder svovlede gennem Stuen. EErichs.PastorStefanus.(1921).108. Han samlede sig op og bandede, saa det svovlede. TomKrist.SE. 11.3 jf. edsvovlende disse ølosende og edsvovlende Svende. JyllP.2/4 1939.3.sp.3.   

Svovl, et ell. (nu næppe br.) en (LTid. 1736.526. Tychsen.A.I.36. VareL.(1807).III. 134). [svωu'l] svóvel. Høysg.AG.37. (tidligere alm. (skrevet) Svovel. – † Svog(e)l. HesteL. (1703).A4^r. Underretning omPræservation imod Pesten.(1709).5. jf.: Svogl ell. Svoul. Moth. S977). flt. (om arter af ell. forbindelser med svovl; l. br.) -er (vAph.Chym.III.499. Ørst. II.170) ell. -e (vAph.Chym.III.498). (ænyd. swog(e)l, suouel, suofl, suaffuel, suagel, glda. swauel, swæwel, sv. svavel, no. svovel; fra mnt. swavel, swevel, svarende til nht. schwefel, oeng. swefl, got. swibls; uvist, om besl. m. lat. sulpur (sulphur); jf. svovle, svovlet) gulligt grundstof af metalloidernes gruppe, i fri tilstand forekommende i vulkanske egne, i bunden tilstand i forbindelser med metaller og andre stoffer (bl. a. brugt som lægemiddel, til desinfektion, sprøjtning og pudring af planter, til tændsats paa tændstikker m. m.); ogs. (foræld.): et af de grundelementer, der if. alkymien indgik i alle stoffer (vAph.Chym. III.498). Herren lod regne over Sodoma og Gomorra Svovl og Ild. 1Mos.19.24. Der findes intet metall udi Island, men en stor mængde af svovel, som det brendende bierg Hecla skyder fra sig. Holb.DNB.53. Svoflet . . blef befundet . . got til Bøsse-Krud. Slange.ChrIV.219. *Drotten Odysseus | Røged med Svovl i Kammer og Sal og ude paa Gaarden. Wilst.Od.XXII.v.494. De fleste Metaller forekomme forenede med Svovel. GForchh.SC.59. Tændstikker uden Svovl. Bl&T. m. henblik paa, at stoffet brænder m. blaa flammer: Vandet (ved Capri) var blaat, som det brændende Svovl. HCAnd.Imp.II. 264. Soya.GAM.42.   m. h. t. forestillingen om en sø af brændende svovl som pinested, især (if. middelalderlig forestilling) i helvede. Diævelen, som dem (dvs.: hedningerne) forførte, blev kastet i Søen af Ild og Svovl (Chr.VI: den ilds- og svovls-søe; 1907: Ild- og Svovlsøen), hvor Dyret og den falske Prophet var. Aab.20.10. *Præsterne fører os frem | til Pøle af Svovl paa den yderste Tid. SocialistiskeSange.(1885).4. i videre anv. om fremmaning af helvedes pinsler, (brug af) stærke eder, forbandelser: De mundhuggedes . . og svor, saa at Svovl og Forgift lyste dem ud af Halsen. JVJens.HF.6. Wombwell er over dem med hele et fremmed Sprogs Forraad af Edder og Svovl. sa.NH.31. denne Præst prædiker Svovl (dvs.: evig pinsel) og Helvede. D&H. jf.: (romanen) er en ganske ligefrem Historie uden Lidenskab, uden Svovl eller Lyrik. Men den stærke og varme Pige griber en om Hjertet. Den nyeLitteratur. I.(1923-24).73.   i særlige forb. m. adj. filosofisk svovl, se filosofisk. gedigent (vAph.Chym.III.500. Funke.(1801).III.221. Bl&T.) ell. (nu næppe br.) levende (vAph. Chym.III.500. Funke.(1801).III.221), rent (Funke.(1801).III.371) svovl, svovl i ren tilstand (jf. Jomfrusvovl). naturligtsvovl, svovl i næsten ren tilstand, som det forekommer i naturen. Brünnich.M.176. VareL. (1807).III.134. elastisk (Sal.²XXII.817) ell. (oftest) plastisk svovl, svovl, der efter at være opvarmet til henimod 400° er hældt i koldt vand og stivnet til en plastisk masse. Christ. Kemi.53. raat svovl, urent, ikke-renset svovl; raasvovl. Funke.(1801).III.371. VareL. (1807).III.135. rødt svovl, (nu næppe br.) rød-svovl, -glas. Brünnich.M.177. vegetabilsk svovl, (jf. Plantesvovl; især apot.) lysegult (om svovl mindende) pulver af sporerne af alm. ulvefod, Lycopodium clavatum L.; heksemel. Sal.XI.1132.

Svovl-, i ssgr. [ˈsvωul-] (især kem., mineral.) fx. (foruden de ndf. medtagne) Svovl-erts, -fri, -grube, -industri, -krystal(ler), -lag, -leje, -mine, -opløsning, -raffinaderi, -rig, -udsmeltning, -(ud)vinding, endvidere betegnelser for forbindelser med metaller ell. metalloider (især: sulfider) som Svovl-aluminium, -arsen, -bly, -guld, -jærn, -kobber, -kobolt, -kviksølv, -nikkel, -sølv, -tin, -vismut, -zink.