Svovl, et ell. (nu næppe br.) en (LTid. 1736.526. Tychsen.A.I.36. VareL.(1807).III. 134). [svωu'l] svóvel. Høysg.AG.37. (tidligere alm. (skrevet) Svovel. – † Svog(e)l. HesteL. (1703).A4^r. Underretning omPræservation imod Pesten.(1709).5. jf.: Svogl ell. Svoul. Moth. S977). flt. (om arter af ell. forbindelser med svovl; l. br.) -er (vAph.Chym.III.499. Ørst. II.170) ell. -e (vAph.Chym.III.498). (ænyd. swog(e)l, suouel, suofl, suaffuel, suagel, glda. swauel, swæwel, sv. svavel, no. svovel; fra mnt. swavel, swevel, svarende til nht. schwefel, oeng. swefl, got. swibls; uvist, om besl. m. lat. sulpur (sulphur); jf. svovle, svovlet) gulligt grundstof af metalloidernes gruppe, i fri tilstand forekommende i vulkanske egne, i bunden tilstand i forbindelser med metaller og andre stoffer (bl. a. brugt som lægemiddel, til desinfektion, sprøjtning og pudring af planter, til tændsats paa tændstikker m. m.); ogs. (foræld.): et af de grundelementer, der if. alkymien indgik i alle stoffer (vAph.Chym. III.498). Herren lod regne over Sodoma og Gomorra Svovl og Ild. 1Mos.19.24. Der findes intet metall udi Island, men en stor mængde af svovel, som det brendende bierg Hecla skyder fra sig. Holb.DNB.53. Svoflet . . blef befundet . . got til Bøsse-Krud. Slange.ChrIV.219. *Drotten Odysseus | Røged med Svovl i Kammer og Sal og ude paa Gaarden. Wilst.Od.XXII.v.494. De fleste Metaller forekomme forenede med Svovel. GForchh.SC.59. Tændstikker uden Svovl. Bl&T. m. henblik paa, at stoffet brænder m. blaa flammer: Vandet (ved Capri) var blaat, som det brændende Svovl. HCAnd.Imp.II. 264. Soya.GAM.42.   m. h. t. forestillingen om en sø af brændende svovl som pinested, især (if. middelalderlig forestilling) i helvede. Diævelen, som dem (dvs.: hedningerne) forførte, blev kastet i Søen af Ild og Svovl (Chr.VI: den ilds- og svovls-søe; 1907: Ild- og Svovlsøen), hvor Dyret og den falske Prophet var. Aab.20.10. *Præsterne fører os frem | til Pøle af Svovl paa den yderste Tid. SocialistiskeSange.(1885).4. i videre anv. om fremmaning af helvedes pinsler, (brug af) stærke eder, forbandelser: De mundhuggedes . . og svor, saa at Svovl og Forgift lyste dem ud af Halsen. JVJens.HF.6. Wombwell er over dem med hele et fremmed Sprogs Forraad af Edder og Svovl. sa.NH.31. denne Præst prædiker Svovl (dvs.: evig pinsel) og Helvede. D&H. jf.: (romanen) er en ganske ligefrem Historie uden Lidenskab, uden Svovl eller Lyrik. Men den stærke og varme Pige griber en om Hjertet. Den nyeLitteratur. I.(1923-24).73.   i særlige forb. m. adj. filosofisk svovl, se filosofisk. gedigent (vAph.Chym.III.500. Funke.(1801).III.221. Bl&T.) ell. (nu næppe br.) levende (vAph. Chym.III.500. Funke.(1801).III.221), rent (Funke.(1801).III.371) svovl, svovl i ren tilstand (jf. Jomfrusvovl). naturligtsvovl, svovl i næsten ren tilstand, som det forekommer i naturen. Brünnich.M.176. VareL. (1807).III.134. elastisk (Sal.²XXII.817) ell. (oftest) plastisk svovl, svovl, der efter at være opvarmet til henimod 400° er hældt i koldt vand og stivnet til en plastisk masse. Christ. Kemi.53. raat svovl, urent, ikke-renset svovl; raasvovl. Funke.(1801).III.371. VareL. (1807).III.135. rødt svovl, (nu næppe br.) rød-svovl, -glas. Brünnich.M.177. vegetabilsk svovl, (jf. Plantesvovl; især apot.) lysegult (om svovl mindende) pulver af sporerne af alm. ulvefod, Lycopodium clavatum L.; heksemel. Sal.XI.1132.